|
|
Post by Biito "Beat" Yanagishita on Jan 7, 2012 22:41:09 GMT 1
 Even though you minds says quitVICTORY[/color][/font] You'll reach your dreams sooner than you think[/color][/font] - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/color][/center][/color][/font]
”Toemasu...” lød det fra Biito da han trådte ind i spisesalen. Det var lørdag ved frokost tid, og overraskende nok var der næsten ingen i spisesalen. Biito så kort rundt for at se om der var nogle han kendte, hvilket der som altid var. Han hilste på dem, men gik ikke ned mod dem. I stedet tog han en tallerken og begyndte at få noget mad. Han var virkelig sulten. Det havde han været siden han var vågnet, hvilket havde været lige efter at morgenmaden var sult. Han havde været noget irriteret på sig selv over det, men havde ikke haft andet valg end at gå sulten rundt. Hvilket havde været svært fordi det var lørdag og oftest på lørdage så skete der enten ingen ting eller alt for meget, og i dag var en af de lørdage hvor der næsten ingenting skete, så Biito havde kedet sig alt fo rmeget.
ÅBEN TAGGED
Hungry ~ TRANSLATE
Clicky~ SONG NOTES [/color][/font][/RIGHT] |
|
|
|
Post by Asmara Maria Romano on Jan 8, 2012 17:30:11 GMT 1
Det var endnu en af de weekender hvor Asmara ikke gad at rejse hjem til Italien for at være sammen med familien, så i stedet var hun blevet her på skolen så hun kunne se noget mere af England for hun elskede at rejse rundt i dette land, der var så mange smukke slotte, parker og andre ting som man kunne se men lige nu var hun dog gået i spisesalen for at hun kunne få noget frokost inden hun senere i dag ville tage et smut til London for at tjekke det ud.
Hun stod oppe ved stedet, hvor man fik uddelt maden, med en tallerken i den ene hånd, bestik og blyant i den anden og en tegnebog under armen så hun kunne sidde og tegne lidt mens hun spiste, for hun anede ikke hvornår hun fik noget at spise igen det ville måske først blive om aftenen. Så da hun havde fået maden gik hun hen til vandet men så lidt på det og på hendes fyldte hænder for hun kunne ikke ligefrem få et glas med sig, så hun sukkede kort opgivende, nu blev hun jo nødt til at gå 2 GANGE! Det magtede hun ikke, det var så meget nemmere hjemme for der kom nogle med alt man skulle bruge.
|
|
|
|
Post by Biito "Beat" Yanagishita on Jan 8, 2012 17:45:08 GMT 1
Even though you minds says quitVICTORY [/color][/font] You'll reach your dreams sooner than you think[/color][/font] - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/color][/center][/color][/font]
Efter at have taget sin mad stod han lidt og kiggede rundt. Han havde fået fat i en bakke så det var nemmere at bære ned til et bord. Han stod og kiggede på sin bakke og opdagede hvad han havde glemt. Han drejede derfor en halv omgang, var ved at vælte da der stod en anden, men nåede at rede sig selv og sin mad. Derefter gik han med langt mere rolige skridt over til vandet hvor han så at der stod en anden pige og så noget hjælpeløs ud.
”Har du behov for hjælp?” Biito kiggede roligt på hende og så at hun havde begge hænder fyldt. ”Skal jeg tage et glas vand med til dig??” han satte sin bakke på kanten af bordet. Han holdte den på plads ved hjælp af hoften og tog så uden at have fået svar fra pigen to glas og startede med at hælde vand i dem begge. Han kiggede derefter smilende på pigen, og satte dem på bakken, som han tog fat i og vendte sig helt mod pigen.
”Så hvor sidder vi??” igen med et smil på læberne og en rolig stemme kiggede han på pigen
ÅBEN TAGGED
TRANSLATE
Clicky~ SONG NOTES [/color][/font][/RIGHT] |
|
|
|
Post by Asmara Maria Romano on Jan 8, 2012 18:06:41 GMT 1
Det var også typisk af hende at glemme at tage en bakke eller bare generelt have hænderne fyldt i stedet for at gøre tingene praktiske for hende selv, men hvad skulle hun gøre ved det? Måske tænke sig lidt mere om, men det man ikke havde i hovedet måtte man vel have i benene? Dog til hendes redning kom en af de andre hen til hende, hvilket fik hende til at smile sødt og skævt som hun så på ham.
”Ja tak hvis det er ikke er for besværligt. Ellers må jeg bare gå 2 gange” sagde hun roligt for hun måtte vel bare gå de 2 gange hvis han ikke ville, men hun havde jo knap nået at svare inden han havde taget 2 glas og var begyndt at fylde dem, hvilket bare betød hun slap for at gå flere gange, hvilket var ret heldigt for lidt doven var man vel når man var vant til at få alt serveret på et sølvfad?
”Jeg tror nok vi sidder herhenne” sagde hun roligt med lidt grinene smil for hun var ikke helt sikker på om han mente hvor de skulle sidde eller bare hvor hun skulle sidde. Uanset hvad begyndte hun at gå imod hendes plads og egentlig bare regnede med at han ville følge efter hende, for han virkede da meget som en gentelmand indtil videre.
|
|
|
|
Post by Biito "Beat" Yanagishita on Jan 8, 2012 19:30:41 GMT 1
Even though you minds says quitVICTORY [/color][/font] You'll reach your dreams sooner than you think[/color][/font] - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/color][/center][/color][/font]
At være gentelman var noget af det Biito var mest. Hvert fald overfor nogle piger som havde brug for hjælp. Han så ingen grund til at være ond og led. Ikke når man lige så godt kunne opføre sig ordentligt. Biito havde taget fat i de to glas og sat dem på sin bakke og fulgte efter pigen da hun ville vise ham vejen. Han mente at hun var en 2. års. For han havde vidst set hende før, men aldrig rigtigt snakket med hende. Det var lidt utroligt, for han havde gået på skolen i snart 3 år og alligevel var der en del mennesker han endnu ikke havde fået snakket med.
”Er det ikke prinsessen normale plads??” Biito så charmerende på pigen. Han havde godt set at hun havde siddet her ofte. Han lagde ikke altid mærke til hende i spisesalen fordi han aldrig havde en haft plads. Han satte sig hvor han ville, og hvor der nu engang var nogle han kendte. Derfor satte han nu blot sin bakke ned overfor hendes og placerede hendes glas uden for bakken og tættere på hende. Han satte sig selv på en stol og kiggede på hvad han nu engang havde fået at spise. For det lignede næsten et bjerg af mad.
”Fuji-san maybe” mumlede han stille for sig selv og smilte og stak så gaflen i noget af det og stoppede det i munden ”mmm” kom det fra ham, og hans smil blev blot endnu større. Mad var noget der altid kunne gøre Biito glad.
ÅBEN TAGGED
TRANSLATE
Clicky~ SONG NOTES [/color][/font][/RIGHT] |
|
|
|
Post by Asmara Maria Romano on Jan 8, 2012 19:40:31 GMT 1
Asmara gik bare roligt med hendes ting indtil hun kom til hendes plads, eller rettere den hun plejede at tage selvom hun ikke ligefrem havde noget fast sted at sidde, men folk sad jo lidt i kliker eller i deres hold, hvilket hun ikke ligefrem var med i noget af.. Hverken i en klike eller hold og hvis hun var, ville folkene ikke rigtigt snakke med hende fordi hun ikke ligefrem var så sød som hun gav sig ud for at være.
Hun kom til at grine kort over at han kaldte hende prinsesse, for det var ikke ligefrem noget folk kaldte hende, altså udover nogle familie medlemmer, men det var mest fordi hun til tider opførte sig som en. ”Tjo det kan vi godt sige det er” svarede hun roligt med et sødt smil, for det var det jo lidt men hun undlod nu at kommentere det med prinsesse tingen, eftersom de tikke gjorde hende særlig meget at blive kaldt det. Hun lagde tingene sådan som hun nu skulle bruge dem, med tallerken og bestik foran hende mens tegnebogen og blyanten lå ved hendes højre side klar til at hun kunne tegne i det hvis hun nu fik lyst til det.
Men lige nu skulle der spises så hun stak roligt gaflen ned i noget af maden inden hun puttede det i munden og begyndte at spise, mens de brune kort spejdede spisehallen for at se om der var nogle hun kendte, hvilket der ikke ligefrem var.
|
|
|
|
Post by Biito "Beat" Yanagishita on Jan 8, 2012 20:09:35 GMT 1
Even though you minds says quitVICTORY [/color][/font] You'll reach your dreams sooner than you think[/color][/font] - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/color][/center][/color][/font]
.”Leder du efter nogen??” Selvom Biito havde lignet en der havde været fuldkommen opslugt af sin mad, havde han stadig lagt mærke til ting. En af de ting var at hun havde kigget meget rundt i salen. Som om hun søgte efter nogen. Måske var det fordi han var kedelig og hun egentligt gerne ville slippe for han. Biito anede det ikke, men tog i stedet noget mere mad i munden. Han tyggede på det og så op på hende. Nysgerrig for at høre hendes svar.
ÅBEN TAGGED
TRANSLATE
Clicky~ SONGSorry for seriøst shortness >.< NOTES [/color][/font][/RIGHT] |
|
|
|
Post by Asmara Maria Romano on Jan 8, 2012 20:15:03 GMT 1
Da Biito begyndte at snakke vendte hun hovedet imod ham og smilte undskyldende ”Forsøgte bare at se om min bror var her” sagde hun lidt undskyldende, selvom hun ikke havde noget at undskylde for rigtigt for hun havde jo et tæt bånd til hendes bror og så var hun ikke sikker på om han var taget hjem for weekenden eller lavede et eller andet for her var han ikke ligefrem.
”nå hvilken årgang går du egentlig på? Jeg har set dig en del gange før men tror ikke du er 2 årgang for så ville vi have timer sammen” sagde hun roligt for hun havde ikke ligefrem styr på de forskellige årgange eller hvem der gik hvor og havde hvilke timer, det var jo alt for meget at holde styr på.
|
|
|
|
Post by Biito "Beat" Yanagishita on Jan 8, 2012 20:27:10 GMT 1
Even though you minds says quitVICTORY [/color][/font] You'll reach your dreams sooner than you think[/color][/font] - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/color][/center][/color][/font]
Efter hendes tydelige svar som kom som næsten en undskyldning sendte Biito hende et beroligende smil. Han var ikke efter nogle. Han var bare nysgerrig. Sådan var han af natur. Udafvendt, afklaret, og en masse andre ting. Ting som man ikke troede om ham når man så ham første, anden eller tredje gang. Biito var sin helt egen person. De havde han altid været og ville nok altid være.
”Nej, er på 3. år” sagde han igen med en rolig stemme efter at have tygget godt af munden. Han kiggede på hende. Så havde han haft ret, med at placere hende på anden år, selvom hun dog så noget ældre ud. Måske endda ældre end ham, men han vidste godt at han så ung ud. Havde han altid gjort. ”Forresten så er jeg Biito Yanagishita” hans stemme bar tydelig præg af den japanske accent, og en smule snøvlen kunne pludselig anes i hans stemme. Biito bed sig selv i tungen. Hvorfor skulle hans problemer altid dukke op når han mindst havde lyst til at de skulle komme.
Asmara TAGGED
TRANSLATE
Clicky~ SONGHan var udsat for en bilulykke da han var yngre
og har gjort at han nogengange har problemer med at gå og tale NOTES [/color][/font][/RIGHT] |
|
|
|
Post by Asmara Maria Romano on Jan 8, 2012 20:39:01 GMT 1
”Så fik jeg også ret i det.. vidste du måtte være af ældre årgang selvom du ikke ligner det” sagde hun roligt med et skævt smil for hun havde jo trods set hans ansigt ind i mellem for 2 år så første årgang kunne han ikke ligefrem være men han var heller ikke ligefrem fra hendes brors årgang hvilket var 4, så han måtte jo være en mellemting, men det gjorde nu heller ikke så meget for om nogle dage havde hun sikkert glemt det igen. Hun sad lidt og stak til hendes mad for helt sulten var hun heller ikke men hun havde blot taget noget for at være sikker på hun ikke skulle gå det meste af dagen uden at få noget at spise. ”Mit navn er Asmara Maria Romano” præsenterede hun sig roligt som dog med tydelig italiensk accent bare så han forstod han altså ikke var alene om at være fra et andet land, selvom hun ellers normalt skjulte det meget godt, ikke ligefrem fordi hun havde noget at skjule men det var nemmere at falde ind på den måde.
|
|
