|
Post by Alex Mackenzie on Jan 8, 2012 15:55:49 GMT 1
Alexander Mackenzie var færdig med timerne for idag, en hel dag bag ved et bord, siddende på en stol - det var nok til at drive ham direkte til den lukkede afdeling, og han mente ikke den på biblioteket. Alex var typen der bedst kunne lide at lave ting med hænderne og være aktiv, han satte meget mere pris på en af de dage hvor der var mest fysisk træning og tidligt nok fri til at han kunne nå at rodde med sine biler inden det blev for sent på aftenen. Klokken var halv seks om eftermiddagen, næsten aften og solen var lige gået igang med at gå ned i horisonten og Alex burde nok bevæge sig over til spisehalen så han ikke var nødt til at overtale Gale - køkken bestyrerinden - til at fodre ham efter klokken syv igen. Men, han ville lige stå der lidt længere, bare lidt endnu, det var rart at se solen igen efter de sidste par dage med tyk, pudret sne som nu lå over jorden som et tykt glitrende tæppe. Den høje, slanke mand strakte sig en anelse i det bløde solskin og gabte, woaw - han var mere træt end han troede han var.
|
|
|
Post by Asmara Maria Romano on Jan 8, 2012 16:18:50 GMT 1
Igen en dag hvor timerne var ved at være overstået, men alligevel havde Asmara utroligt travlt, egentlig ikke fordi hun skulle nå det helt store udover at hun skulle tilbage til hendes værelse for at aflevere alt hendes malergrej inden hun skulle hen til spisesalen hvor aftensmaden skulle finde sted, så kunne hun være heldig at se et glimt af hendes bror. Så hun småløb for at nå ud af døren og ned af trapperne, men klodset som hun var tabte hun hendes penalhus med blyanter og farver fordi hun havde favnet fyldt med alt muligt til både tegning og malerier så hun måtte vende rundt for at samle den op på trappen men da hun skulle til at samle den op tabte hun tegnebogen, fyldt med alle mulige farverige og sort/hvide billeder som hun havde malet af steder på skolen og af steder i London, samt nogle af penslerne, så de også røg ned på trappen, hvilket fik hende til at sukke kort og opgivende inden hun måtte ned på knæ og samle alt dette op igen. Det var bare TYPISK hende at gøre når hun havde mest travlt, men der var ikke noget at gøre ved det udover at tage den mere med ro og samle hendes ting op igen så havde hun da slet ikke tid til at nyde noget som helst omkring hende. Det lange brune hår, som var i en slags hestehale der hang over skulderen, blev skubbet om på hendes ryg så håret ikke kom i vejen for hende.
|
|
|
Post by Alex Mackenzie on Jan 8, 2012 22:07:56 GMT 1
Alex lagde hånden for munden for at skjule hans lille smil over pigens forsøg på at samle hendes ting for så at tabe dem igen, inden han rømmede sig og gik ned fra trappen for at hjælpe hende med at samle hendes billeder og andre ting op. "Hey," hilste han venligt, med et smil, der var ingen grund til at gøre oplevelsen mere pinlig for hende end den var i forvejen. "Lad mig lige give dig en hånd med det der," tilbød han og samlede de ting han umiddelbart kunne nå og rakte dem til hende. "På vej over til spisesalen?" spurgte han, bare for ikke at ende med at stå og samle tingene op i akavet stilhed.
|
|
|
Post by Asmara Maria Romano on Jan 8, 2012 22:17:33 GMT 1
En rømmede sig, hun så op og opdagede at der havde været nogen til at se hendes klodsethed så hun så hurtigt ned igen og bare koncentrerede sig om at samle tingene roligt sammen igen for hvis hun havde for travlt så mistede hun det bare igen og der havde lagt nogle løse stykker papir i bogen som var faldet ud, alle billeder af personer hun havde set her på skolen, alle i profil og en del deltaljeret til trods for hun kun havde brugt blyant til det. ”Hey” hilste hun stille igen for det var typisk for hende at være så klodset og hun hadede det. Men hun kunne nu ikke lade være med at smile stille ved at han tilbød at hjælpe hende med at samle hendes ting sammen igen, så de fik da lidt hurtigt styrk på tingene igen. ”Ja det var jeg sådan set, havde håbet på at nå at få tingene tilbage på mit værelse inden, måske skifte trøje for fik maling på denne her” sagde hun lettere pinligt berørt over at dette her skulle have sket og specielt fordi hun havde sort og rød maling på hendes trøje.
|
|
|
Post by Alex Mackenzie on Jan 9, 2012 11:03:55 GMT 1
Alex gav sig til at samle hendes billeder op inden de blev helt søbbet igennem af sneen, han studerede kort et par af dem inden han puttede dem tilbage i mappen. "De her er flotte - er det elever på skolen? Jeg syntes jeg kan kende nogen af dem." spurgte han og rakte hende mappen inden han gav sig til at samle flere at tingene sammen, han holdte selv nogen af tingene da hun så ud til at have usikre hænder lige nu - var hun nervøs? "Pff, det der er ingenting, det meste af mit tøj har oile og benzin pletter over det hele, sod og skidt høre lidt med til at være mekaniker." sagde han, mest så hun ikke skulle have det så dårligt med lidt pletter. Han plejede at sige at hvis man ikke kunne se på folks tøj hvad de lavede, så gik de ikke nok op i det. Om det så var at gå i jakkesæt der skreg 'advokat' eller gå i en malerplettet trøje fordi man elskede at tegne. "Alex," præsenterede han sig med et bredt smil og rakte hende en hånd da han kunne se hun havde en fri.
|
|
|
Post by Asmara Maria Romano on Jan 9, 2012 11:44:56 GMT 1
Billederne kunne hun altid tegne om igen, hvis hun ønskede men det var nu meget rart at have nogle ekstra hænder til at hjælpe hende med at samle tingene op igen. ”Mange tak.. Ja det er det selvom jeg ikke kender nogen af deres navne” sagde hun lidt stille med et skævt smil for det ville være en skam at sige at hun kendte mange her på skolen, eftersom det var langt fra som hendes gamle skoler hvor hun ellers havde været meget populær men hvad kunne man også forvente af en rig mands datter? ”Nu foretrækker jeg noget rent tøj frem for noget beskidt. Eller i hvert fald når det kommer til mig selv, med andre går det ikke så meget” indrømmede hun og samlede det sidste op i hendes af de ting som han ikke holdt for hende, men det gav da også lidt mere luft så hun bedre kunne bære alle tingene uden hun var sikker på at hun ville tabe noget. Så kunne hun også slappe lidt mere af og se på ham med de brune øjne og et mere roligt smil over hendes læber. ”Asmara” præsenterede hun sig selv som og tog hans hånd, for det var jo skikken her i England derhjemme gav man hinanden et knus i stedet og nogle fik kys på kinden.
|
|
|
Post by Alex Mackenzie on Jan 9, 2012 11:53:54 GMT 1
"Pænt navn," kommenterede Alex og gav hendes hånd et varmt klem inden han slap den igen, hun virkede som en sød nok pige. Pæn af sig, men det var også mange rige børn på skolen. "Jeg syntes jeg så et par stykker jeg kendte, jeg kan sikkert introducere dig hvis du har lyst til at se nærmere på modellerne?" Han smilede skævt og stak hænderne i lommerne. "Hey, hvis du stadig er sulten kan vi følges over til spisesalen? Medmindre du stadig gerne vil op og skifte." Han rodede lidt rundt med de nøgler han havde i hans læderjakkes lomme og sendte et halv længselsfuldt blik i retningen af spisesalen, han var ved at være pænt sulten nu. Han var faktisk ret sikker på han kunne spise en hest lige omkring nu.
|
|
|
Post by Asmara Maria Romano on Jan 9, 2012 11:59:55 GMT 1
Hun smilte bare sødt ved at han synes det var et pænt navn for det var nok lidt af et usædvanligt navn her i England men hun kom jo også fra et andet land. Hun tog igen hånden til sig for at fjerne nogle pensler over i hendes igen frie hånd. ”Tja kan vel aldrig helt skade at hilse på nye folk” svarede hun roligt for det kunne vel ikke skade at møde nye mennesker?Selvom hun nok skulle fucke det op på et eller andet tidspunkt, så var det ikke ligefrem noget som forhindrede hende i at møde og tale med andre, selvom hun nu også bare nød at sidde og betragte folk, nogle af dem endte hun endda med at tegne fordi der var et eller andet over dem som hun bare måtte tegne. ”Vi kan da godt gå derover, kan sikkert dække malerpletterne med mad rester så jeg bliver et helt kunstværk” grinte hun let for hun kunne da godt gå med selvom hun mest af alt havde lyst til at smutte op med tingene først og skifte tøj men det måtte bare vente til efter aftensmaden for ellers kom hun nok forsent alligevel.
|
|
|
Post by Alex Mackenzie on Jan 10, 2012 13:24:03 GMT 1
Alex trak på skuldrene, personligt kunne han godt lide nye mennesker, det var sjældent han blev så gode venner med nye mennesker som han var med sine nuværende vennekreds. Han havde en stærk, sollid vennekreds og han var glad for den. Hans to bedste venner var Adrion Anageth og Tegan Chevrolet, og sådan var han egentlig godt tilfreds med det. Men hans telefon var alligevel fyldt med numre fra alle de folk på skolen han talte med bare indimellem, dem han havde været sammen med på missioner og folk han havde mødt i byen. Hans blik havde været vendt mod solnedgangen det korte øjeblik han havde været stille, men nu vendte de grønne øjne tilbage til hende. ”Smut du hellere bare op med dine ting, der ville alligevel ikke være plads til dem ved spisebordene – og der skulle nødigt komme mad på dine tegninger.” sagde han og klappede hende venskabeligt på skulderen. Det var sjældent han sagde nej til at sidde ved siden af en smuk brunette i spisehallen, men af hensyn til hendes ting måtte han nok hellere smutte derover selv. ”Vi ses rundt omkring, yeah?”
|
|
|
Post by Asmara Maria Romano on Jan 10, 2012 16:25:08 GMT 1
Asmara så roligt på ham med de brune øjne og et sødt smil over læberne, et smil hun til tider var ret kendt for eftersom det kunne narrer ret mange personer men det var jo det gode ved at være en fin lille skuespiller, man kunne jo få folk til at tænke på andre ting end det der var meningen. ”Tja du kunne jo også hjælpe mig, i tilfælde af jeg skulle tabe mine ting igen og så kunne jeg senere byde på noget at drikke?” spurgte hun roligt for det kunne da være meget rart med en hjælpende hånd, hvis hun nu skulle være klodset nok til at tabe tingene igen, men også lidt det at det ikke var så ti t hun talte med andre til trods for hun faktisk boede sammen med flere andre så talte hun ikke ligefrem meget med dem enten gad hun ikke eller så gad de ikke. Det at han klappede hende på skulderen gjorde nu ikke så meget for hun kom fra et land hvor det der med at røre ved folk ikke ligefrem var noget sjældent syn, faktisk var det nærmest skik man gav venner og familie knus og nogle kys på kinden, ja det gjorde man da endda ved fremmed til tider dog ikke rigtigt hvis man var i virkelig dårlig humør.
|
|