|
Post by Lucy Phillips on Feb 16, 2012 19:30:15 GMT 1
De sidste rester af den kolde vinter vind strøg over gaden ved Big Ben, klokken var næsten otte og solen var næsten gået ned. Det ville ikke vare længe før solen først gik rigtigt ned omkring ved klokken elleve, de lange, lyse sommernætter var ikke langt borte længere. Lysene i London efter det var blevet mørkt var fantastiske, som en lille klar nattehimmel i sig selv, selvom stjerne aldrig var længere borte end i midt byen. En 16-årig pige sad med en blok i skødet på en bænk foran Big Ben, hendes brune øjne flikkede opmærksomt over alle folk der passerede på gaden og fulgte bagenderne af de biler der kørte forbi, hun forsøgte at nå at notere både fodgængere og nummerplader ned. Mand, midaldrende, sort klædt, mappe. Rød bil, GTH-23458630, bobbel. Hendes hånd strøg over papiret mens hendes øjne blev på aktiviteten omkring hende, det var en opgave til psykologi, et projekt i opfattelse. Lucy havde en lidt unfair fordel, hendes hjerne fungerede som en computer der aldrig glemte noget, hun ville kunne recitere alt hun havde set uden at skrive det ned først. Det var ikke sønderligt koldt i aften, Lucy havde allerede set flere let påklædte damer på vej mod byen - hun ærgede sig en anelse over at hun endnu ikke var gammel nok til at blive serveret i bare. De fleste troede, udfra hendes udseende, at hun var omkring 14 år gammel, selvom hun var 16, så at få drinks var svært.
|
|
|
Post by Kain on Feb 17, 2012 14:25:14 GMT 1
"Af vejen! Fuck nu af!! Lad mig komme forbi!" Stemmen skar sig igennem den respekterende ro, der lå over Bigben pladsen. Folk sprang til siden, og vendte sig forurettet efter den unge fyr, der sprintede over pladsen. Han tog sig ikke af folk, der stod i vejen for ham. Den navygrønne jakke var lige ved at flyve af ham, mens mørkebrunt hår, på grænsen til det røde, strøg tilbage fra hans svedige ansigt. Det var tydeligt, han var vant til at løbe. Forpustet stoppede han op, og trak vejret i hivende stød, mens han så efter en lidt ældre herre, der så over skulderen efter ham. Et selvtilfreds smil formede læberne, da han opdagede hans forfølger havde opgivet jagten. Den unge knøs hvæsede irriteret, mens han så sig omkring. Han fandt hvad han ledte efter. Hurtigt satte han i løb igen. Han undveg et gammelt ægtepar, sprang op på en bænk, videre op på en gadebod med fast tag, inden han hoppede op på en bus, der kørte forbi på gaden. Den ældre herre, som han forfulgte, opdagede hans forfølger igen var efter han. Brat skiftede han kurs, direkte over gaden tilbage mod pladsen foran Bigben. Men hans forfølger var lige så hurtig. Lige så hurtigt som den ældre mand skiftede han kurs over bussen, sprang ned på en mindre bil, inde at han kunne tage afsæt og kaste sig over sin fangst. De trillede begge om på pladsen, så duer fløj forskrækket op. De begge tog hev efter vejret, mens de uddelte slag til hinanden. Manden var lige ved at komme på benene, men den unge fyr, nåede lige at kaste sig frem, og få fat på hans bukseben, så han faldt med næsen direkte ned i asfalten. Den unge fyr blev sparket i hovedet, men han rystede slaget af sig, og kravlede op på hans ryg. Folk begyndte at samle sig nysgerrigt omkring slåskampen, og nogle tog endda deres mobiler op for at filme. Den unge fyr fik endnu et slag mod ansigtet, og denne gang så hårdt, at han væltede om. Jamrende og stakåndet. Den ældre mand kom på benene, og tumlede igennem kredsen af folk, for at komme væk fra sin stædige forfølger, der blødte over hele ansigtet.
|
|
|
Post by Lucy Phillips on Feb 17, 2012 15:52:37 GMT 1
Allerede før de var nået til hende havde Lucy opfanget begyndelsen af ballade, det tog hende et øjeblik før hun genkendte en af femte års eleverne fra hendes egen skole. Hun rynkede brynene, var der en mission den her fredag hun ikke havde hørt om? Det var sjældent sådan noget passerede hende forbi, hun var Blaise Flame's plejedatter, hvis nogen havde fingeren på pulsen missions vis, så var det hende. Udenvidere pakkede hun blokken ned i hendes slidte skoletaske og smed den over ryggen, hun var TECH så hun var ikke videre nyttig i kamp situationer men noget kunne hun da gøre. Fra hendes lomme fandt hun sin Iphone frem, gennem dens internet forbindelse hackede hun sig hurtigt ind på trafik ministeriets hjemmeside - hun havde gjort det før, så det var ikke svært - et par enkelte click senere begyndte trafik lysene i området at opføre sig mærkeligt og selvom trafikken var sparsom opbyggede der sig hurtigt en trafik prop. Med kaoset på gaden havde hun mistet overblikket i nogle få sekunder og før hun vidste af det løb den ældre mand femte års eleven havde forfulgt lige forbi hende. "HEY!" Det eneste våben hun havde på sig var en tasser og fordi hun ikke anede hvordan man brugte den endte hun med bare at kaste den så hårdt hun kunne i nakken på ham, om det var chokket eller styrken i kastet var ikke til at sige, manden faldt ihvertfald forover.
|
|
|
Post by Kain on Feb 17, 2012 16:43:07 GMT 1
Den unge fyr var hurtigt på benene, lige så snart manden var sprunget afsted. "Du kan tro nej!" snerrede han, da manden prøvede at komme på benene igen, og kastede sig over ham. Med et hårdt tag i mandens hår, smadrede han ansigtet ned i asfalten. "Næste gang du prøver at tage the run, så sørg for du er yngre end din forfølger!" sagde den unge fyr, og hev manden op med et fast tag i hans skjorte. Manden virkede svimmel, og usikker på benene. Fyren strøg håret tilbage, mens han fiskede sin mobil op af lommen, og skrev en hurtig besked. Han var i god form, og selvom han havde blod i hele hovedet, en forslået næse, og stank af sved efter den hårde løbetur, så virkede han energisk og frisk. Fra sin anden lomme, uden at slippe mobilen med blikket, tog han en cigaret frem, og stak den i mundvigen. "Jeg fatter simpelthen ikke, hvorfor det her skulle være besværligt. Kan man for helvede ikke lave en handel, uden at det hele skal være så forbandet dramatisk," mumlede han, stadigvæk med den utændte smøg hængende i mundvigen, inden at han stak mobilen ned i lommen igen. "Jeg har kontaktet dine såkaldte venner, så de kan tage sig af dig. Og så vil jeg ikke høre en eneste ting, om nye sladrehanker, forstået?" Han pegede med sin lighter mod manden, der sendte ham et surt, svømmende blik, inden at han træt nikkede. "Godt! Og fuck så af med dig." Fyren klappede manden på kinden, inden at han stak hænderne i sine bukselommer, og spankulerede forbi bænken, og den mand, han lide havde forfulgt med sådan en omhu, at man skulle tro det gjalt liv eller død. Veltilpas pustede han røgen ud, og gik lige forbi tøsen, som havde kastet sin teaser i nakken på manden, uden at værdige hende et eneste blik.
|
|
|
Post by Lucy Phillips on Feb 19, 2012 2:18:38 GMT 1
Hvad fanden foregik der? Det lignede ikke noget nogen af lærerne på skolen ville have godkendt, Lucy rynkede brynene og snerpede munden sammen til en smal streg, havde hun lige hjulpet (om end lidt) med noget hun ikke skulle have? Folk var stadig stimlet sammen men flokken var begyndt at opløses siden manden femte års eleven havde haft fingrene i nu var løbet sin vej. Og nu var de igang med at uploade deres videoer af overfaldet til Youtube eller sende det direkte til en nyheds station. Lucy trak underlæben ind mellem tænderne; hun tvivlede et kort sekund og rakte så ned i lommen til hendes signal-scrambler. Hvis der var nogen der allerede havde sendt videoen ind var det for sent, men der var ingen der ville have internet signal på deres telefoner i den næste halve time. Det var alt hun kunne gøre lige nu. Næsten alt ihvertfald. "Hvad tror du lige du laver?" Lucy havde fulgt efter ham, lige bag ham, indtil folkemængden var tyndet nok ud igen. "Det der lignede ikke en sanktioneret mission." Hun krydsede armene over brystet og stillede sig ind foran ham og blokerede hans rute - nok var hun lille og TECH, men hun kunne være visious hvis hun ville. "Forklar dig selv. Og det har bare at være en god én, for jeg har L'aeron på speed-dial, pall."
|
|
|
Post by Kain on Feb 27, 2012 9:30:35 GMT 1
Kain stoppede brat foran den lille pige, der spærrede hans vej. Hun var cirka et hoved mindre end ham, og så flere år yngre ud. Overrasket hævede han et øjenbryn. Det var ikke hver dag, at en pige stillede sig stædigt op, og truede ham, som var han et barn, der skulle stilles til ansvar. Truslen var dog ideal nok, og efter løbeturen havde han forestillet sig noget lignende. Langsomt tog han smøgen ud af munden. "Hør her, dydsmønster..." begyndte han en smule opgivende. Ærlig talt havde han ikke særlig meget lyst til, at true en yngre pige. "...jeg er ret træt lige nu, og jeg kan ikke føle mit ansigt. Lad mig nu bare komme op på skolen, få renset mine sår, og gå i seng, okay putte?"
|
|
|
Post by Lucy Phillips on Feb 27, 2012 20:58:11 GMT 1
Det var ikke hver dag Lucy stillede sig op og forsøgte at true nogen som helst. Hun var udemærket klar over at hun ikke var specielt høj eller muskuløst truende som nogen af de andre piger, kvinder som Chelsea Badeau, Blaise Flame og Eve Miller kom fra piger som Lexie Torres, den af pigerne der kunne tage selv nogen af drengene i armbrydning, spytte konkurrencer og så kunne hun bøvse alfabetet. Derudover brød Lucy sig ikke om at bruge hendes forbindelser, som mange af de andre børn gjorde, der var alligevel et par vigtige mennesker på Lionhart akademiet der havde forbindelser til højere punkter. Hun var en af dem, hun var stortset vokset op på skolen og hun vidste godt hun kunne klynke en enkelt gang og så ville Blaise flå ham. Men det var bare ikke hende. "Dydsmøn- fuck dig!" Hun skubbede underlæben frem og skar en grimasse af ham, før hun trak sin taske frem igen og tog en vand flaske ud, som hun hældte ud over hendes ærme. "Sanktioneret mission eller ej så er der en times transport til skolen i bil og du får skaffet dig en seriøs infektion på benene før du når der ud. Guderne vide hvor længe du allerede har rendt rundt med de der sår." Udenvidere brugte hun hendes ærme til at fjerne det værste af skidtet. Der ville nok stadig komme noget betændelse, alkohol ville havde virket bedre. Hendes hænder var blidere end hendes tonefald men hendes øjne forblev stålsatte. Hvis han havde tænkt sig at slippe af med hende måtte han slå hende ud eller forsøge at løbe væk, hvilket sikkert ville fejle, Lucy var fuldstændig udhvilet hvor han så ud som om han lige havde fuldført Londons årlige maraton. To gange.
|
|
|
Post by Kain on Feb 28, 2012 8:55:58 GMT 1
//Jeg laver lige om til at hun vasker skidtet af hans ansigt. Det var der, han var blevet sparket Forbløffet nåede Kain lige at træde et skridt tilbage, inden han mærkede stoffet blive presset mod sit sår. Selvom det gjorde ondt, var han vant til værre, og overraskelsen over pigens handling større. Han stirrede ned på hende, uden at vide, hvad han skulle svare eller gøre. Han plejede at være god til at læse folk, men pigen foran ham gjorde ting, som han på ingen måde forventede. Først havde hun skældt ham ud, og så begyndte hun at rense hans sår i ansigtet. Han måtte dog give hende ret. Ansigtet føltes hævet, og der havde været mere end skidt under skoene på idioten, som han havde jagtet gennem halvdelen af London centrum. Alligevel var han dog ikke vant til, at andre tog sig af ham på den måde. Det føltes sært, og mens hun forsatte, begyndte hans hjerte at banke hurtigere og hurtigere, som om han var ved at få et slagtilfælde. At havde en så tæt på, virkede underligt, og han havde stor lyst til at skubbe hende væk fra sig. Til sidst stoppede han hende, ved at gribe om hendes håndled. "Jeg..... tak," mumlede han. Hans blik flakkede, uden i stand til at se hende direkte i øjnene. Solen var lige ved at forsvinde bag Big Bens klokketårn, og fik deres skygger til at strække sig lange ved siden af dem. Langsomt slap han hendes håndled, så hun kunne trække armen til sig.
|
|
|
Post by Lucy Phillips on Feb 28, 2012 9:49:04 GMT 1
Lucy trak ikke hånden til sig før hun var sikker på hun havde gjort hvad hun kunne for at han ikke ville dø af toksisk shock syndrom. Det ville sikkert ikke være gået så slemt selv hvis hun ikke havde været der, men værste case scenario var altid bedst af forberede sig på. Først stirrede han ned på hende som om han aldrig havde haft nogen til at tage sig af hans sår før og ville han ikke møde hendes blik, sådan som han nærmest stod og lænede sig så langt tilbage han kunne uden at være nødt til at tage et skridt tilbage virkede han mere intimeret af hendes venlighed end af hendes trussel om at ringe til Collin. Da hun fjernede hånden fra hans sår og han greb om hendes håndled holdt hun vejret et kort sekund, han holdt ikke hårdt, hun havde en fornemmelse af at kunne hive armen til sig hvis hun ville. "Det var så lidt" svarede hun og lod et skævt smil trække hendes ene mundvig op efter så et kort glimt af hvide tænder kom til syne bag hendes læber. Hun havde et ansigt der var vant til at smile. "Lucy," præsenterede hun sig og rakte ham hånden igen efter han havde sluppet hendes håndled. "Phillips"
|
|
|
Post by Kain on Feb 28, 2012 11:23:19 GMT 1
Et øjeblik tøvede han, men så tog han hendes hånd, og trykkede den. "Rosendal.... Kain," præsenterede han sig som, og sørgede for at sige sit efternavn først, da det oftest var det, folk brugte. Ikke fordi, han havde fundet andre, som hed Kain, men sådan gjorde man åbenbart på skolen, hvis man ikke var.... hvad var ordet nu? Dus. Han trak hånden til sig igen, efter at have givet hendes et lille klem. "Så.... Lucy? Tak for hjælpen. Hvis vi mødes igen, må du bede mig om, at lære dig, hvordan du rigtigt bruger en teaser," sagde han, og dristede sig til et sende hende et lille smil.
|
|