Inkognito

[Samuel Turner]

Samuel Turner havde set de seneste postings af hitlisten, spørg ham ikke hvor han fik den fra - så slår han dig bare ihjel for at spørge - og han lå på en 3. plads. Han prøvede at finde ud af med sig selv om han var på en pervers måde stolt af sig selv - han var engelske regerings 3. største fjende - eller om han var skuffet over han ikke var nummer 1. Men så igen, der var større psychos derude end ham, verden var et forstyrret og forvrænget sted, det var kommet så vidt at Samuel ikke længere vidste om han ville sætte status quo hvis han hældte gift i drikkevandet. God, han havde haft brug for den her drink. Drinken han sad med var en dirty martini og den dulmede hans nerver tilpas lige nu, men senere ville han gå videre til vodka shots.
Han havde brune kontaktlinser i og en sort gambler hat der skyggede for hans ansigt i den allerede mørke club, hans solbriller lå på disken og han var iklædt almindelige jeans og en t-shirt. Han blandede sig godt med mængden, der var ingen der så ud til at vide hvem han var. "Vodka shots, fem." bad han bartenderen med en falsk russisk accent.

[Eve Miller]

"Også til mig..." Penge blev klasket ned på bordet ved siden af Samuel. Hånden var pyntet med en ring og et diamant armbånd. Huden var fin gyldenbrun, og kjolen som dækkede den slanke krop en dyr, stilede kjole. Lyst, langt hår var samlet i en høj hestehale, så det ikke kom ned i det slanke ansigt med de lystige, grønne øjne. Jo, Eve Miller, var klar til at drikke.
Hun havde liget været på mission i Nord Korea, og var langt fra tilfreds med det. Missionen havde været en af de slemme. Træt gled hun ned i stolen ved baren. Efter at have været i et hurtigt bad, var hun nødt til at drikke minderne ud. At være alene lige nu, ville være det samme som et sammenbrud.
Hurtigt drak hun tre shots lige efter hinanden, inden hun tøvende, betragtede det fjerde glas foran sine øjne. Efter et lille minut bundede hun også det, og skar en grimasse, af den uvante skarpe alkohol.

[Samuel Turner]

Samuel løftede imponeret et mørkt øjenbryn en anelse da den fremmede kvinde tog de første tre shots så hurtigt efter hinanden, han løftede det første af sine shots og salutede hende med det før han selv tømte det første. Uden at vende sig mod hende eller flytte blikket fra spejlet bag drinkshylderne, eller på anden måde vise at han talte til hende spurgte han, stadig med den russiske accent. "Dårlig dag?" spurgte han, uden at virke specielt insisterende eller for den sags skyld interesseret. Han løftede det næste shotglas, studerede kort den gennemsigtige væske før han lod den glide ned i glassen og knaldede shotglasset ned i bordet.

[Eve Miller]

"Nej," svarede Eve kortfattet, inden hun tømmede sit shotglas. "En dårlig uge."
Hun strøg en hånd over sit hår, inden hun rankede sig, og drejede rundt på sin stol, så hun sad og kunne se ud i lokalet. Albuerne hvilede skødesløs mod baren med det ene ben over det andet. "Hvad med dig? Hård dag?" spurgte hun tilbage, og så på ham. Blikket gled studerende ned af ham, inden et lille smil sitrede i mundvigen. Mums! Ikke dårlig selskab.

[Samuel Turner]

"Hårdt liv." svarede Samuel med et halvt smil, hans skulder gjorde stadig ondt efter hans sidste rendez-vous med Collin L'aeron hvor den var blevet flået ud af led og han havde været nødsaget til selv at sætte den på plads, midt i kampsituationen. Hans brune øjne flikkede kort ned over den fremmede blonde kvinde før han rakte hende en maskulin hånd, hans fingre var svagt arrede nogen steder - nogen konsekvenser ved et liv som hans kunne man ikke skjule, ar var en af de konsekvenser og Samuel var ikke helt forfængelig nok til at få fjernet de små ar på fingrne. "Michael Caffrey." præsenterede han sig, stadig med den russiske accent.

[Eve Miller]

Eve smilede høfligt, og vendte sig om imod ham, mens hun tog hans hånd. Arret... hårdt liv, jo tak.
"Michael Caffrey, det er en fornøjelse at møde dig, i denne håbløse stund. Jeg er Eve Ericsson," præsenterede hun sig, med det falske efternavn. Hendes lille, slanke hånd der mest var vant til at holde skydevåbner og dirke låse op, klemte let sammen om russerens, inden hun slap den. "Så... du er fra Rusland? Men du må have været lang tid her i London, for den er ikke så stærk," sagde hun interesseret, og bestilte en Martini. Mere softisikeret. Hun var ikke i Nord Korea længere.

[Samuel Turner]

"Jeg har boet i moder Rusland de første 17 år af mit liv, Miss Ericsson, mine forældre flyttede hertil for at få arbejde," svarede Samuel med et smil der kun lige krøllede hans mundviger opefter, et smil der sagde mere om velbehag end direkte glæde. "Lad mig?" spurgte han bydende og lagde pengene på disken for martininen, det kan godt være han lige nu var nummer tre på Englands hitliste, men det betød ikke han havde glemt sine manere, sneaks glemte aldrig deres manere. Den perfekte gentleman. "Fornøjelsen er helt på min side." Tilføjede og bestilte sig selv en Martini også og holdt glasset op til en skål. "For dårlige uger der heldigvis altid ender," bød han smilende.

[Eve Miller]

Glassene klingede da de blødt blev slået sammen i en skål. Eve nippede kræsent til sin martini, men fandt den velsmagende, nok til ikke at kyle den i hovedet tilbage på bartenderen. I et stykke tid sad hun i sine egne tanker, inden hun rettede sit spillende blik mod russeren. Hun studerede ham dovent. Noget med hans navn irriterede hende, men hun vidste ikke hvorfra. Det virkede så underligt bekendt...
Hun rørte rundt i glasset med oliven, mens hun blev mere og mere sikker på, at noget var galt. Som spion havde hun en intuition, som hun altid fulgte, også selvom Kim altid var imod det. Hendes ene fod begyndte at vippe op og ned. Rastløs og irriteret over ikke at kunne finde ud af det med navnet. Havde det været fra en avis? Nogen som havde snakket med hende om personen eller?
Eftertænksomt drak hun fra sit glas, som han havde betalt for. "Hvad laver du i dit erhverv?" spurgte hun, som om intet var i vejen, og lod ham se tydeligt, at hun kiggede ned af ham, inden hun med et legende smil mødte hans blik.

[Samuel Turner]

Navnet, Michael Caffrey, var navnet på en mand der lå i koma på Sct. Ambrose, Londons største hospital, under tung bevogtning. Manden var en del af Samuel Turner, Collin L'aeron, Catherine Lenshaw og Melissa Mackenzies gamle faste hold, Michael Caffrey havde været deres Front og havde, efter den tragiske aften hvor Catherine døde, jagtet Samuel sammen med Collin. Der havde været en kamp, mellem Michael og Samuel, hvor Michael var faldet fra taget af en seks etager høj bygning. Hans fald var blevet afblødet af krat men han endte i et koma og havde været de de sidste ti år. Samuel havde ikke ønsket at se ham dø, de plejede at spille poker fredag aftener - de havde været venner.
"Jeg er advokat." svarede Samuel, mens han lod en finger løbe langs glassets kant, han opfangede ikke nogen fjendtlige signaler fra pigen så hans blik blev på drinken. "Og du?

[Eve Miller]

"Doktor," svarede Eve, og lod sit blik glide rundt i lokalet. Hun kunne ikke lade være med at have følelsen, af at hun var i farer. Hun fiskede sin mobil op fra tasken, og tjekkede om der var nogle opkald fra bureaet. Desuden var det en smart måde at vise alle folk, at hun når som helst kunne ringe efter hjælp... selvom hun aldrig havde brug for hjælp. Som toptrænet spion kunne hun mere end se godt ud, selvom de fleste af hendes lærer kun havde set hende på den måde. Ud over rektor. Han havde set hendes potentiale.
Stolt ved tanken tømte hun sit glas, og bestilte straks en til. Det var meningen hun skulle være fuld i nat, det var sikkert bare resterne fra missionen, der hang fast. I morgen skulle hun skrive lang report i bureaet, så det var den sidste fridag.
"Jeg har aldrig forstået det med advokater," afslørede hun, selvom de fleste af hendes forældres venner var i det ehverv. "Er der ikke situationer, hvor du opdager at den mand, som du forsvare rent faktisk ER skyldig, og fortjener at dø?"