|
|
Post by Samuel Turner on Jan 10, 2012 13:28:35 GMT 1
Der er var ingen alarm klokker der gik af hos Samuel. Måske var det fordi han engang havde tilbragt tid med spioner som hende, der var engang hvor en situation som denne havde været helt almindelig og han havde været på den ”rigtige” side. Alligevel samlede han hans telefon op fra lommen og sendte en hurtig sms til Mazhel, hans bror der stadig var på kontoret, med hendes navn, Eve Ericsson og hendes profession, samt den alder han ville gætte hun var. Bare for at gøre et rutine baggrunds tjek. ”Jeg er anklager, ikke forsvarer, så jeg står for at forsøge så hårdt jeg kan at få sat de rigtige mennesker bag tremmer og håbe af forsvareren gør sit job. Resten er op til dommeren og juryen.” svarede Samuel og tømte resten af hans glas, han kunne mærke hans telefon vibrerer i lommen. Mazhel ringede -fire vibrationer var signal for kom væk. En.... to.... tre.... fire.
|
|
|
|
Post by Eve Miller on Jan 11, 2012 7:09:38 GMT 1
"Hm... De rigtige folk. Men så sig mig, hvem er de rigtige folk?" spurgte Eve filosoferende, og med et snedigt grin. Hun var opmærksom da han tog sin mobil, mens hun snakkede. Øjnene fulgte fingrene, der indtastede en sms. Af de tre første taster han trykkede på, ville de ord være enten "Due" "dvd" "Duf" "Euf" Dud" eller... "Eve". Hvorfor skrev han hendes navn i en SMS? Der kunne være uendelige mange grunde, men Eve var spion, og havde haft nogle af de mest paranoide lærer til at træne sig.
Blikket gled endnu engang ned af ham, men denne gang ikke for at tjekke hans krop ud, men for at søge efter våben. Hendes fornemmelse blev stærkere. Hvis hun var smart, ville hun roligt sige farvel, og gå ud af døren, for derefter at ringe til bureaet. Hvis hun var mestertyv, ville hun stjæle hans mobil eller pung, for derefter at skynde sig væk. Risikabelt men brugbart for bureaet. På et hvilket som helst tidspunkt, ville hun have gjort det mest udfordrende, men hun var træt og skulderen stadigvæk øm, efter at være blevet rykket af led. Det ville aldrig gå. Og hvem sagde han var så slem, at hun skulle ofre liv og lemmer på det?
Roligt begyndte hun at pakke sine ting sammen. "Det var en fornøjelse, at snakke med dig, Michael, men jeg er nødt til at tage af sted nu. En doktor har aldrig fri, vel?" sagde hun smilende til ham. Imens hun gjorde dette skubbede hun diskret med sin albue en af hans shots glas ned i sin taske. Hun ville ringe til Collin lige så snart hun kom ud af døren. Han ville ikke tage det så hårdt, hvis hun ikke havde ret med advokaten.
|
|
|
|
Post by Samuel Turner on Jan 12, 2012 22:47:21 GMT 1
Hvis ikke Samuel ikke havde været igennem næsten præcis det samme program som hende da han gik på Lionhart Akademiet havde han ikke genkendt shot-glass movet, en hver anden skurk havde ikke lagt mærke til at der forsvandt et enkelt shotglas, en hver anden skurk ville sige til sig selv at glasset var faldet på jorden og rullet væk. Men Samuel havde set det udført et halvt hundrede gange og gjort det selv et halvt hundrede gange for at perfektere det move. Det sammen med Mazhels tre opkald gjorde Samuel opmærksom på to ting; Et, hun var fra akademiet og to, hun vidste ikke hvem han var - man svippede ikke nogens shotglas for andet end fingeraftryk og saliva prøver til DNA testing. "Det har de vel ikke." svarede han.
Han gav hende tid til at komme ud på Londons mørke vintergader, hvor tynde små snefnug var begyndt at dale ned fra himlen og ligge sig over den mørke, kolde jord som faldne engle. To gyder længere nede greb en arm ud efter hende og trak hende ind, i én bevægelse sad der en kanyle i hendes hals, kloroform var ikke hurtigt virkende nok - hun ville have ham slået ud samtidigt med at hun faldt op hvis han havde brugt kloroform - en kanyle med et herligt lille miks af hans egen bedøvelses middel og nok af det til at slå en elefant ud var hurtigere. "Ssh, sssh, ssh." hviskede han.
|
|
|
|
Post by Eve Miller on Jan 13, 2012 8:34:38 GMT 1
Eve havde lige trukket mobilen op af lommen, for at ringe til bureaet, da hun blev hevet ind i gyden. Tasken faldt på jorden, så tingene i den trillede ned af gyden. Hvis Eve havde været en ganske normal pige, ville hun være blevet overrasket, men som spion var hun altid opmærksom på det. Alligevel nåede hun ikke så meget som at give ham en albue i mellemgulvet, før en kanyle blev stukket i halsen på hende. De grønne øjne spærrede op, og kroppen stivnede. Fingrene twistede håbløst mod kniven, der var gemt ved låret op under kjolen, men det var forsent. Det hvide blev vendt ude af øjnene, inden de gled i, og så faldt hun om i favnen på Samuel Turner.
//out
|
|
|
|
Post by Samuel Turner on Jan 13, 2012 9:44:57 GMT 1
Albuen i maven tog pusten fra ham, men han formåede at holde sig på benene så han kunne holde hende oppe. Han lagde hende kun ned kort for at samle hendes ting sammen, så der ikke ville blive efterladt et spor tilbage. Hendes telefon ville han smide i Themsen når han krydsede over den. Han samlede hende op igen, på samme måde som en ægtemand bære sin kone over dørkarmen, han kunne bare have smidt hende over skulderen som en sæk kartofler, men det havde nok set noget mistænkeligt ud. Sådan her lignede det bare at hun havde drukket for meget og han lignede en gentleman.
Mazhel havde sendt en chauffør for at samle dem op ved Themsen efter Samuel havde ditchet hendes telefon.
//Out ^^
|
|
