Just another tuesday afternoon

[Tegan Chevrolet]

[Alan Wadeford]

[/b] sagde Alan, før han lagde sin bog ned i sin taske. Han så hen på den nytændte smøg, hvor røgen uforhindret steg op i vejret og forsvandt derefter. Han tog derefter fat i hendes hånd og tog smøgen ud af hendes hånd, før han skødede den mod væggen. Han sendte hende et bebrejdende ansigtsudtryk, før han lænte sig ind over hende og kyssede hende ømt på kinden. "Hey" hilste han derefter og sendte hende et charmerende smil.[/ul]

[Tegan Chevrolet]

[/b] udbrød hun, og på hendes tonefald, kunne man høre hvor oprigtigt glad hun var for at se ham. Ikke at det var lang tid siden de sidst havde set hinanden. Med et forurettet blik, så hun på ham, idet han tog om hendes håndled. Modstridende vred hun sin hånd med rynkede bryn. "Det ved jeg godt.. Jeg er ligeglad," sagde hun trodsigt. Men Alan havde allerede vristet den ud af hendes hånd, og skoddet den. Bebrejdende så hun på ham. "Alan.. Lige så snart du er ude af syne igen, så tænder jeg en ny. Det der," hun nikkede mod den skoddede cigaret: "Var bare spild af mine penge."
Alt hvad der havde været bebrejdende og forurettet, forsvandt pludselig som dug for solen. I stedet lagde hun bare hænderne på hans skuldre, idet han kyssede hendes kind. "Hej.." mumlede hun.
Tegan skævede kort mod hans taske. "Forstyrrede jeg noget?" spurgte hun. Distræt fugtede hun sine læber og nikkede mod bolden. "Jeg stod og overvejede at foreslå vi skulle få et valgfag der involverede bolde noget mere," informerede hun uengageret.
[/ul]

[Alan Wadeford]

[/b] sagde Alan med et strengt ansigtsudtryk. Alan havde aldrig rigtig været tilhænger af smøger eller lignende. Han havde engang været meget glad for alkohol til de dage, hvor han følte sig stresset. I en overgang havde han også været meget glad for tjald eftersom, at hans far altid havde et eller andet negativt, at fortælle ham når han kom hjem fra skole. Der var aldrig noget ved ham som var tilfredsstillende - Og ting, der ikke indgik i hans spion-karriere var noget han pissede højtideligt på. Ting, som forestillinger, optrædninger osv. som selv havde være Alans store passion var ikke noget, som hans fader lagde særlig meget mærke til. "Ikke det mindste - Jeg var bare igang med det sidste af mine læselektier" forklarede Alan, som han så på hendes flotte øjne, der lå på bolden, som hun førhen havde sparket til. "Der er intet, at tabe ved et forslag. Vi mangler helt klart sådan noget" erklærede Alan ærligt, som han betragtede bolden, der lå på græsplænen, der pga. vinteren var utrolig bleg i sin kulør. Mælkebøtterne, der plejede, at vokse i flid på plænen var forsvundet eller ved, at dø ud. Alan glædede sig egentlig til, at der begyndte, at vokse erantisser eftersom, at der ikke var lang tid til påske - Egentlig glædede han sig bare til noget forandring.[/ul]

[Tegan Chevrolet]

[/b] sagde Tegan med et hævet øjenbryn og et drillende blik, rettet op mod Alan. Diskret bed hun sig i indersiden af kinden. Villigt trådte hun igen en smule tættere, da hans arm gled omkring hende. Mest af alt havde hun lyst til at smyge sine arme rundt om hans krop, og... Men hun lagde blot venskabeligt en støttende hånd på hans skulder og så smilende op på ham, mens hun svagt missede med øjnene. Hans svar omkring lektier, nikkede hun bare til. Og kommentaren om at de manglede fag med bolde, fik et lille smil frem på hendes læber. Truth be told var hun sgu glad for at der ikke var fag af den slags. Hun var forfærdelig med bolde. Var der bolde i nærheden, blev hun på magisk vis forvandlet til en klodset og forvirret elefant. Det var i hvert fald sådan hun forestillede sig selv.

"Vil du lave noget i aften? Bare os to?" spurgte hun spontant og med et roligt smil på læberne. Hun havde prøvet at skubbe lidt på. Men han var lidt ligesom en af de der irriterende muslingeskaller - man kunne ikke få dem åbnet, og jo længere tid de stædigt forblev lukkede, jo mere man havde lyst til at åbne dem og se hvad de egentligt gemte på. Kortvarigt kiggede hun betænksomt ned i græsset. "Jeg kunne godt bruge en afslappet aften. Vi kunne se nogle action film og bare - snakke?" foreslog hun hentydende og kørte en mørk lok hår om bag øret. Hun havde sådan en stor trang til bare at konfrontere ham med det, men på den anden side var hun bange for, at han ville sætte endnu flere barrierer op. Hun var dog yderst fristet, og helt utrolig nysgerrig. Han var en fantastisk personlighed - bortset fra hans indstilling til hendes cigaretter, selvfølgelig. Og hans udseende.. Wow, øjnene og det mørke hår.. Men hendes nysgerrighed mindede hende hele tiden om hvad der kunne være af ting og sager, som han ikke sagde til hende, som han lukkede af for. Ikke at hun var bange for at der var noget der kunne skræmme hende væk. Tværtimod. Hun ville elske at kende alle hans små fejl. Hvor mærkeligt det end lød.
[/ul]

[Alan Wadeford]

[/b] sagde han og sendte hende et drillende smil, før han lod sin finger let puffe til hendes næse. Det skete hurtigt og blidt, som han betragtede hende med et bredt smil, der talte for hans glæde i hendes selskab. Han så hen mod bolden, hvorefter han slog et bryn i vejret - Hvorfor var der egentlig ikke nogle valgfag af nogen form for boldspil? Han klemte hende blidt ind til sig, før han så slap hende og gik hen mod bolden. "Jeg har ikke spillet fodbold siden 1. årgang" erklærede han ærligt, idet han lod sin taske hvile op af en kant, der ledte sammen med en bænk. Han så opfordrende på Tegan, før han sendte hende et drillende smil. Han prøvede, at lave nogle enkle tricks med bolden ved, at få den til, at blive i luften. Han lod sine ben bevæge sig frem af til hver gang, at bolden satte kurs med jorden, hvor han gav bolden et skub i vejret, som lød med et smæld. Han så kort på hende, før han lod bolden ramme jorden. Han småløb hen imod hende med bolden for sine fødder, før han standsede op og sparkede bolden mod målet bag hende. Ved hendes spørgsmål slog han kortvarigt brynene i vejret, idet han gik om bag hende, da han stod i sin egen jublen over, at have scoret - Et smil gled over hans læber, før han kom op på siden af hende, og lod sine øjne hvile på hende. "Bare os to? Well - Hvis du kan få skræmt dine værelseskammerater ud af dit værelse til i aften kan det være en mulighed. Jeg tror ikke, at jeg kan overtale mine til det - Det er den rene mandehybel hos Beta" sagde han og lo, før han slog blikket hen over hendes ansigt. Det kønne ansigt, som han længe havde beundret. Tegan var en ganske køn kvinde, selvom han nok ikke havde sagt det så tit. Hun var noget for sig selv, da hun virkelig havde haft god indflydelse på ham - Dog undtaget hendes dårlige rygevaner, men det var bagateller som Alan havde lært, at leve med. Han lagde igen armen omkring hendes liv, hvorefter han tog sin taske over skulderen. "Det er fint med mig - Jeg har også brug for, at slappe lidt af" sagde han og afsluttede sin sætning med et suk, der tilkendegav hans udmattende væsen, samt efterlod ham med et lettet ansigtsudtryk og et bredt smil på læberne. "Så... Har du nogle forslag?" spurgte han, idet han klemte blidt og drillende til hende. [/ul]

[Tegan Chevrolet]

[/b] bemærkede hun tørt. Tonefaldet faldt dog en smule til jorden, da hun lod smilet brede sig henover sine læber. Hvorfor prøve at holde det tilbage? Det var lige så hun nærmest havde ondt i kinderne efter at have været i hans selskab i længere tid af gangen. Det var næsten pinligt.

Ved Alans erklæring, betragtede hun ham blot og trådte et skridt til siden. Med et mildt blik, var hendes brune øjne hele tiden rettet mod ham, imens han stod og balancerede med bolden. For en sikkerhedsskyld trådte hun endnu et skridt til siden, da han nærmede sig med bolden for sine fødder. Mistroisk og forsigtigt så hun hele tiden på bolden, indtil den var bag hende og ikke kunne ramme hende længere. Smilende så Tegan op på ham, da han svarede. Hun nikkede langsomt. "Jo, jeg tror godt pigerne vil trække sig tilbage, hvis jeg nu pænt spørger dem. Ellers så har jeg en plan B: Sex-kortet," svarede hun - jo, det skulle nok være sandsynligt at kunne få værelset for sig selv. Hvis de nægtede måtte hun jo prøve at bilde dem ind, at hun havde forførelse i tankerne. Gid det var så vel - Alan var ikke en fyr der var let at forføre, hvis det skulle gøres gennemført. Dér stoppede hun sig selv og sine tanker.
"Jeg er træt," lød undskyldningen, da hun lænede sig op ad ham og lade hovedet mod hans skulder. I et øjeblik stod hun bare sådan med halvt lukkede øjne. Hans spørgsmål fik hende til svagt at trække på skuldrene. "Jeg har et godt forslag: Jeg synes vi skal snakke om dig," konstaterede hun. Smilende drejede hun ansigtet en smule, så hun kunne se op og møde hans blik.
[/ul]

[Alan Wadeford]

[/b] sagde han og lo, som de gik. Han havde lagt mærke til Tegans mistroiske ansigtsudtryk overfor bolden, da han havde spillet sig hen imod hende. Det var ikke noget han havde forventet. Selvom Alan var en god menneskekender så var Tegan faktisk en pige, der var utrolig svær, at finde ud af. Hun var mystisk. Hun virkede ikke til, at være ligesom alle andre piger, selvom Alan vidste, at de fleste piger, der gik på akademiet var meget drengede i betrækket og deres opførsel. Men lige Tegan var lidt anderledes - Speciel, så og sige. Hun havde nemt ved, at slippe ud af mængden, selvom hun i andres øjne sikkert bare ville ligne endnu en af de studerende. Men det lyse hår og de mørke øjne sagde noget specielt til Alan, selvom han ikke ønskede, at indrømme det. Den måde hun hvilede i sig selv gav ro hos Alan, selvom han endnu ikke havde intentioner om, at åbne sig yderligere for hende. Det var hans svaghed - Selvom han var imødekommende ville han ikke være en oprigtig person, at stole på. Som rekognoscør kom det ikke som en overraskelse, at Alan var en fremragende løgner, hvilket han også gjorde sig gode af i sin hver dag - Selvfølgelig kun når der var brug for den slags. Han slog en tydelig og drenget latter op for sine læber, da han hørte hendes ord. "Well played - Men hvis du kan få det gjort, så er jeg din i aften" sagde han og sendte hende et drillende smil, som han betragtede hendes kønne ansigt. Han klemte blidt om hende, da hun sagde, at hun var træt. Han lod sine læber placere sig på hendes tinding, hvor han blidt kyssede hendes varme hud. "Er du træt? Hvad er det også i laver over i Alfa?" spurgte han mistænksomt og lo let, da han klemte blidt om hende. Han hankede hurtigt op i sin taske, hvorefter han slog en drenget latter over sine buttede læber: "Nu snakkede jeg mere om, hvilken film vi skulle se... Men jeg tror også, at taleemnet vil være ret så indskærpet, hvis det skulle omhandle mig" sagde han og lo, før han stoppede op og så op på døren indtil skolen. Han slap hende kortvarigt for, at sætte sig ned på trinnet, der gik derop. "Jeg skal have matematik i sidste time - Hvornår kan du få ryddet værelset til, at jeg kan komme?" spurgte han med et bredt smil på sine læber.[/ul]

[Tegan Chevrolet]

[/b] endte hende mumlende svar med at være. "Du er sgu noget for dig selv," tilføjede hun med en drilsk undertone. Hun ville helst ikke indrømme det, men måden han havde sagt det på, var tiltalende. Hvis man gav Alan et hurtigt elevatorblik og betragtede ham på afstand, ville han i hovedtrækkene minde om størstedelen af fyrene på skolen. Sådan ville det vel altid være, når de alle i bund og grund arbejdede sig hen mod det samme mål. Men der var et eller andet over ham, lige præcis ham. Han var nok fandens charmerende og havde også sine talegaver i orden. Men derudover, virkede han også så oprigtig i sin personlighed. Men det var svært at finde ud af hvem han var, helt nede på bunden. Uanset hvem han var, så havde Tegan på fornemmelsen, at det ikke ville skuffe.

Hun nikkede samstemmende: "Du er min - i aften!" konstaterede hun, kort og beslutsomt. Det beslutsomme forsvandt dog som dug for solen, og igen lukkede hun svagt og kortvarigt sine brune øjne i, idet han placerede et kys i hendes tinding. Det var som at få en smagsprøve af en fantastisk god ost, for derefter at opdage at osten er udsolgt i butikken, og at den smagsprøve var det eneste man fik. Bortset fra at hun fandt ost lugtende - Alan duftede temmelig godt. Tegan lagde begge sine arme løst rundt omkring hans hofter. Spørgsmålet om Alpha, fik et lusket smil frem på hendes læber: "Vi..." hun stoppede sig selv og rystede på hovedet: "You don't even wanna know."
Hun så lettere betuttet på ham, ved hans drengede latter. En tilfældig tanke strejfede hende. Gad vide hvor mange piger han havde? Hvor mange piger, der fik ham til at grine på den måde? De kom nærmest aldrig ind på det emne. Et åndssvagt stik af svag jalousi ramte hende. Virkelig åndssvagt. Hun fulgte hans eksempel og satte sig klods op af ham på trinnet. "Film?" gentog hun åndsfraværende: "Det giver jeg dig ansvaret for. Action.. Masser af action. Og ingen gysere," oplyste hun uengageret, hun var mere fokuseret på den sidste del af hans sætning. Med masser af små hentydninger gemt sagde hun: "Ja, lige netop: Indskærpet. Vi kunne jo.. Du ve'. Benytte aftenen af at gøre lige præcis dét taleemnet noget bredere," prøvede hun sig frem og så opmærksomt på Alan. Afventende.
"Du kommer bare med det samme!" informerede hun og klappede ham hurtigt på låret.
[/ul]

[Alan Wadeford]

[/b] Alan sendte hende et smørret smil, før han klemte blidt omkring hende, samt lod sine hænder glide op af hendes side for, at kilde hende lidt. Med et oprigtigt nik stoppede han op og kildede hende voldsomt i siderne og ved halsen - "Indrøm det" sagde han, før han slog en drenget latter over sine læber. Synet af Tegans smil og lyden af hendes latter var fortryllende og opmuntrende. Han så hende ind i øjnene, da han trak sine hænder til sig. Med blikket over hende kunne han ikke få smilet bort - Han satte sig hurtigt på trappekanten, da de var nået derhen. Han lod sine hænder gribe fat om hendes hofter, før han fik hende ned på siden af ham. Han svang sine hænder om hende og klemte hende venskabeligt ind til sig.

"Det skal nok blive hyggeligt" erklærede han ærligt, før han tog fat om sin taske og stilte den ned foran sig. Egentlig havde Tegan og han ikke haft særlig meget tid sammen - Andet end, at de snakkede som forvoldte unge i timerne og opførte sig som sindssyge på gangene, men det var med til, at fylde ud i Alans hverdag. "Det lyder spændende" sagde han drillende, før han tog sin matematikbog op af sin taske, hvorefter han fandt nogle papirere frem, som han skulle bruge til den næste time. "Virkelig? Hvad har du imod gysere? Vi kan også se platte splatterfilm? Jeg skal nok passe på dig" sagde han og lo drillende i hendes retning. Det var pludselig underligt, hvordan Tegan pressede sig på - Det var som om, at hun ønskede noget mere af ham, som hun nærmest vidste, at hun ikke kunne få. Han smilede skævt ved hendes forslag, men undlod, at besvare det. "Fint, fint - Skal jeg tage noget med? Vi har noget champagne, som vi gemte fra nytår af" forslog han og slog brynet spørgende i vejret, da han betragtede hendes flotte ansigt, hvor smilet sad så elegant på.[/ul]