Just another tuesday afternoon

[Tegan Chevrolet]

[/b] sagde hun og blinkede hurtigt. Hun kunne ikke holde et grin tilbage, hun var helt utrolig kilden. Desuden gik hans drengede grin rent ind. Hvordan kunne man ikke komme i godt humør af at høre på det? Det var åndssvagt, men de mindste af hans berøringer kunne få det sitre i hendes krop. Hun lænede sig en smule længere ind mod ham og hvilede en af sine hænder på hans knæ. De tilbragte som sagt ikke meget tid alene, bare de to. Hvilket også havde været grunden til at hun var kommet i tanke om en aften som den de lige havde aftalt.

Alans kommentar fik et sagte smil til at tone frem på hendes læber og hun fugtede dem hurtigt. "Ja, at være min? Jeg tror det er fandens hyggeligt! Glæd dig," sagde hun lovende og skød udfordrende de smalle øjenbryn i vejret. Han skulle bare vide hvor hyggeligt det kunne blive - hvis bare han lod hende komme ind. Helt ind. Tanken plagede hende, og hun havde tænkt sig at vise ham på alle måder, at hun var en person han kunne sætte sin lid til, uden at blive skuffet. Hans drillende svar, fik hende bare til hemmelighedsfuldt at trække på skuldrene. Hun fulgte hans hænder med blikket, og blev mindet om tiden. Det var vel også snart ved at være tid til at smutte afsted til næste lektion. "Ja, hvad tror du jeg har imod gysere? Jeg får mareridt og angstanfald resten af livet af at se det lort," mumlede hun. Delvist sandt. Hun blev utrolig paranoid efter at have set gyserfilm også selvom hun havde siddet med ansigtet presset ned i en pude to tredjedele af filmens spilletid. "Jeg kan godt passe på mig selv," informerede hun og skød hagen en smule i vejret. Tænksomt tilføjede hun dog: "Men.. Du må da gerne passe lidt på mig alligevel - bare i aften."
Håbefuldt betragtede hun Alans reaktion på hendes skjulte hentydning. Hun slog kortvarigt blikket ned, men kæmpede smilet tilbage, og så op igen ved hans næste forslag. Hun lod sig dog ikke slå ud af dette. Hvis han absolut ikke ville få munden på gled, kunne hun jo ikke tvinge ham - hvilken ven ville hun så ikke være? Men hun ville tålmodigt vente på at han selv fandt ud af, at han kunne stole på hende. "Champagne lyder godt," nikkede Tegan og skævede igen til hans bøger. Det var ved at være på høje tide. "Film og champagne," gentog hun med et utydeligt nik. Hun mødte hans blik, og smilet blev en tak bredere. "Jeg må vidst hellere smutte af sted," sagde hun modstridende. Hun lænede sig ind over ham, stadig med hånden på hans ene knæ og blidt placerede hun et flygtigt kys på hans kind. "Vi ses i aften, Alan," smilede hun og rejste sig. Efter få skridt var hun oppe ved døren og havde lukket den efter sig.

//Out
[/ul]