Sneaking out

[Charlotte Summers]

At sige at han var skuffet, var ligesom at lægge an til at smække hende en lussing. Det var sgu da også pokkers. En af de eneste gange hvor hun faktisk havde indvilliget i at snige sig med på club, og så blev hun busted. Hun hævede langsomt øjenbrynet, men nikkede selvfølgelig, da Raphael henvendte sig til hende. Hun tog sig selv i at trække sig en anelse væk fra hans hånd. Der var noget ubehageligt over ham, og normalt plejede hun ikke at lade en lærer hyle hende ud af den. Så snart Raphael var ude at synsvinkel rettede hun sig op, som var intet sket, og hendes blik fæstnede sig igen mod Alex. Et lille smil prydede de blege læber og hun trak let på skulderen. "Right... 5. årgang? Prøv da at opføre dig derefter, Mackenzie. Havde du ikke beskyldt mig for at spilde på dig, hvilket vel at mærke var uden grund, så havde vi begge to måske haft muligheden for at undgå ham", hun lagde hånden mod hoften og hovedet lidt på skrå, imens hun morede sig en anelse over hans temperament der efterhånden svandt langsomt ind. "Desuden... så er der ingen grund til at lege hellig, hr-jeg-er-så-drunk-at-jeg-knap-kan-stå-på-mine-egne-ben", bed hun ham af med et sarkastisk grin, idet hun blidt klappede ham på brystet, som havde hun medlidenhed med hans væsen.

[Alex Mackenzie]

Den grøn øjede dreng strøg en hånd over ansigtet og sukkede tungt, frustreret. Der var noget ved den her pige der virkelig satte hans pis i kog – han havde bare været ude og drikke, hvordan var han endt i en lang fucking barnlig diskussion over hvem der var det værste afskum? ”Hvis Raphael var her havde han fundet dig alligevel, sugar, og jeg spiller ikke fucking hellig okay – jeg har lov til at drikke. Jeg er ikke så fuld at jeg ikke kan kende forskel på en kælling og et barn – og ved du hvad? Du er et barn!” Med det vendte han ryggen til hende og gik hovedrystende op til baren, hvor han bad bartenderen om et glas whiskey for at dulme nerverne. Han var en god mand! Det var han! Han var en fucking god mand og en god mekaniker, han havde flere succesfulde missioner end fejlede og han behandlede kvinder med respekt – men den lille sort hårede pestilens havde været for meget for ham oven i såret i hans ego fra afvisningen. Han havde aldrig haft mere lyst til at slå på en pige i sit liv.

[Charlotte Summers]

Charlotte hævede langsomt det ene øjenbryn og fnøs kort over hans kommentar. Hvis han var så voksen, så havde han ikke startet dette. Han beskyldte hende for at spilde, hvilket hun jo ikke havde gjort. Han var først til at snerre, så hvorfor skulle hun ikke bide igen? Hun havde da lov til at forsvare sig. Og ja, diskussionen var egentlig ret latterlig. Men Charlotte var et stædigt individ, og hun nægtede at tage skylden for noget hun ikke havde gjort. Hun lagde armene over kors og himlede med øjnene. "Puds dog lige glorien.... Jerk" snerrede hun efter ham. Hvor hun dog hadede personer som ham. Troede at han havde hele verden i hans hule hånd, og når nogen så endelig sagde ham imod, så var han ved at koge over. Hun strøg fingrene igennem det mørke hår og trak dernæst på skulderen. Tja... Ham om det. Hun havde formentlig formået at ødelægge hans aften en smule, så hendes job var fuldført. Selvom det egentlig ikke havde været intentionen fra starten af. Det gav dog en vis tilfredsstillelse alligevel. Så med et hoverende lille smil om læben, drejede hun om på hælen, rettede på tøjet og forlod clubben.

//Out (;