Post by Valdemar Salomon Enok Ahlström on Jan 8, 2012 2:58:53 GMT 1
Navn: Valdemar Salomon Enok Ahlström
Alder: 16
Årgang: 1.
Fem karaktertræk:
Stærkt perfektionistisk:
Valdemar er utroligt selvkritisk, og i ordets dybeste forstand hvad man kalder en perfektionist. Han yder altid sit absolut yderste i jagten på perfektion, og kan spendere timer på en enkelt opgave, blot med at rette den til og skrive den om, selvom han måske var færdig allerede efter 20 minutter.
Dedikeret:
Han er enormt dedikeret. Til sit arbejde, til sine studier, til alt. Når først han påbegynder noget, så færdiggør han det uanset prisen. Han er enormt stædig og nægter at give op, og så kan han heller ikke modstå en udfordring, ligesom han ikke vil opgive hvis han først har taget imod en. Han er også utroligt lærenem, og elsker at tilegne sig ny viden.
Sproglig:
Hans manglende tale evner, har kun fået ham til endnu mere intensivt at studere sprogene, og herved forstår, læser og skriver han perfekt i langt de fleste europæiske sprog, samt et par udenfor Europa, heriblandt flere asiatiske sprog, såsom kinesisk og japansk. Han skriver og læser også flydende latin og græsk, og har oversat flere lærebøger fra disse sprog for sine tidligere skoler, når de har manglet en oversætter, eller fundet gamle bøger på biblioteket som ellers havde været ulæselige indtil da.
”Nørd”:
Valdemar er i høj grad hvad mange ville klassificere som en nørd, og det er nok det ord som bedst beskriver ham. Han har en ekstensiv viden indenfor emner som sprog, kulturer, elektronik, softwareudvikling, våbenteori, økonomi, litteratur, historie, matematik samt mange andre. Derudover har han en meget bred vifte af brugbar og ubrugelig paratviden, og har for vane at kaste om sig med fakta i visse situationer, blandt andet når han bliver presset, da dette hjælper ham med at fokusere på opgaven.
Fokuseret:
En af Valdemars meget skattede gaver er hans meget høje koncentrationsevne. Han er meget fokuseret, og er han i gang med noget koncentrerer han sig 100% om det, og han kan derfor ofte være vanskelig at komme i kontakt med hvis først han er opslugt af noget. Man kan skubbe, slå og råbe af ham uden han registrerer noget, hvis han er i gang med noget meget krævende eller vigtigt arbejde, hvilket både kan være en fordel og ulempe, afhængigt af omstændighederne.
Baggrunds historie:
Dagen for Valdemars fødsel var en meget almindelig svensk sommerdag, og ingen særlig begivenhed. Dog var det en glædens dag i den lille familie, da Charlotte og Salomon længe havde snakket om at få børn, men Charlotte havde tidligere fået af vide ved lægen, at der var 50 % chance for at hun aldrig ville kunne få børn, grundet en arvelig sygdom som gik i familien, hun muligvis kunne være ramt af. Det var derfor en lykkelig begivenhed da de opdagede at hun var gravid med Valdemar, da dette modbeviste deres frygt. Glæden blev dog iblandet dele af sorg, da de måtte erkende at deres søn, af uforklarlige årsager, var født uden stemmebånd, og derved evnen til at tale. De havde svært ved at håndtere det i begyndelsen, da de konstant frygtede for hans fremtid, og hvordan det skulle gå ham, men med tiden lærte de at slappe lidt af, og tage det for hvad det var, og fokusere på de bedre ting i livet, og sørgede for at få noget hjælp til ham. Uanset hvad de prøvede, måtte de dog til sidst erkende at alle deres forsøg på at afhjælpe deres søns problem havde slået fejl, og han sandsynligvis aldrig ville komme til at tale. Han blev igennem store dele af sin barndom flyttet rundt mellem forskellige hospitaler, og blev undersøgt af alverdens læger. Dog kunne ingen af dem finde en konkret årsag til Valdemars ’handicap’, og de havde heller ingen ide om hvordan de kunne afhjælpe det.
Større blev glæden kun i den lille familie, da Charlotte allerede igen 2 år efter blev gravid, denne gang med den lille pige Tekla, som lykkeligvis fødtes med både stemmen og tilsyneladende alt andet i behold. En sund og rask pige, hvilket varmede forældrenes hjerter, da de havde frygtet at noget lig Valdemars tilfælde ville gentage sig ved denne yngre søskende, men lykkeligvis var det tilsyneladende ikke arveligt
Salomon, som stammede fra Norge, havde et godt, og udmærket betalt, job i et middelstort advokatfirma, med hovedsæde i den svenske hovedstad Stockholm. År forinden mødte han moderen, den svenske Charlotte, som begge hurtigt faldt for hinanden, og der gik ikke mange måneder inden de flyttede sammen, og Salomon flyttede med hende til Sverige. De levede et meget normalt middelklasses liv, uden de større begivenheder. 4 år efter Valdemars fødsel, flyttede de til Norge, hvor de dog kun boede lige godt 3 år, hvorefter de igen flyttede tilbage til Sverige, hvor de købte det lille hus de stadig bor i, den dag i dag.
De har dog boet andre steder i perioder, da faderen har måttet flytte lidt med arbejdet. De har herved boet i Danmark over 2 omgange, en gang i Randers, da han var 9, hvor de boede et halvt år. De flyttede herefter tilbage til Sverige, men allerede kort efter Valdemars 10-års fødselsdag flyttede de til Hobro, hvor de dog kun boede i 3 måneder, og herefter har de boet i Sverige.
Valdemars familie har aldrig været specielt rige, men de hører bestemt heller ikke til de fattige, og har altid haft hvad de har haft brug for. Familien var altid utroligt stolt over Valdemar, da han trods sine problemer var utroligt begavet bogligt, og han havde altid været en af de forreste i klassen. Lægerne havde anbefalet at Valdemar startede i en specialklasse, særligt for børn med usædvanlige handicap som han selv, men da Valdemar modsatte sig dette, og foretrak en almindelig klasse på en almindelig skole, valgte forældrene at efterkomme dette ønske, da de ville gøre alt hvad der var i deres magt for at han skulle have det godt, og være glad. Valdemar mistænkte dog altid at dette var fordi de på en eller anden måde følte skyld over at han var som han var, og på denne måde forsøgte at opveje for det, ved at gøre deres til at han var dækket ind på alle andre fronter.
Trods sine vanskeligheder, formåede Valdemar dog at følge med i undervisningen ligeså godt som alle de andre, og fote endda at overhale sine medstuderende fuldstændig. Da han var 13 blev han sendt til en psykolog med speciale i talentfulde børn, efter opfordring fra sin lærer, da hun syntes at det lod til han burde være på et betydeligt højere niveau end han var i hendes klasse, og her blev han diagnotiseret til at være et geni, da han fik en score på 163 i en IQ-test rettet mod voksne over 18 år. Dette gjorde at han få dage efter blev overflyttet til en eliteklasse i Oxford for særligt begavede børn, da niveauet der var langt mere passende for hans intellekt, og trods hans mindre handicap, havde han ingen problemer med at følge med. Dog blev han ved samme lejlighed diagnotiseret med det autisme-spektrum som kendes under navnet Aspergers Syndrom, noget som ramte hårdt hos forældrene, da han allerede kæmpede med sin manglende evne til at tale, og de ønskede ikke mere pres på ham end der allerede var. Valdemar selv tog det dog ikke så tungt, og havde intet problem med at overskue alle disse ting, og han tilpassede sig fint efter sine omgivelser.
Allerede få uger efter han var overflyttet til denne nye skole begyndte virkningen at tage fart, og gøre sig synlig, og alle var enige om at det kun var gået frem for ham siden. Endelig fik han den udfordring og næring til sit intellekt som han behøvede, og han følte sig langt bedre tilpas i disse omgivelser. Han begyndte at tage langt flere fag end det egentlig var krævet, og det kneb til sidst med at få det hele til at passe sammen, men det lykkedes ham lige netop at få tilpasset sit skema så han kunne være tilstedeværende ved alle sine lektioner, selvom det ikke overlod ham meget fritid. Han havde været nødt til at søge om speciel tilladelse hos skolens bestyrelse, for at få lov at have alle disse fag, da skolen egentlig havde en øvre grænse for at regulere på det, men til sidst fik han medhold og fik herved lov at have disse ekstra fag, udover de almindelige valgfag. Han begyndte at studere blandt andet flere forskellige sprog, og selvom han ikke talte overhoved, lærte han hurtigt at både forstå, læse og skrive disse perfekt og flydende.
Hans lærere var så imponerede over hans indsats og dedikation, at en af dem tog kontakt til et akademi også i England, nær London, og fik ham indstillet til optagelsesprøve, når han blev 16. Dagen for hans prøver oprandt, og han tog til London, til Lionhart Akademiet, og overraskende nok bestod han alle optagelsesprøverne, flere af dem med perfekte scorer, og til de indledende samtaler gik det også fantastisk, selvom han måtte have en tolk med ind, da ingen jo vidste om nogen på skolen talte tegnsprog. Alt i alt gik det godt, og selvom det på et tidspunkt var tæt på at skolen havde opgivet ham på grund af hans manglende stemme, blev han optaget. Dette spredte en uhørlig glæde aldrig set før i den lille familie, da de altid havde drømt om noget lignende for ham, og dette var hvad Valdemar altid havde ønsket, da han gik utroligt meget op i sin uddannelse og sin fremtid, og derfor var det en helt fantastisk og uventet drejning, at han nu fik muligheden for at starte på en så prestigefyldt skole, og han havde sat sig for at han ville gøre sit yderste, og han tog da også så mange valgfag som han kunne slippe afsted med, og var mere end klar, da han endnu engang forlod sin familie for at starte på en ny skole.
Valdemar kunne ikke komme udenom at han blev overrasket da han endelig fandt ud af hvad det egentlig var for en skole, og hvilke hemmelige sider som den også besad under set skinnende ydre. Han tog dog ikke på vej over dette, og han ville ikke lade sådanne trivialiteter stå i vejen for hans drømme og fremtid, så han gjorde hvad han altid havde gjort og tilpassede sig, og tog det bare som han ville have gjort med enhver anden skole. Og han kunne heller ikke komme udenom at han faktisk voksede til at kunne lide denne lidt specielle skole, og de opgaver de blev sendt ud på, da det var utrolig god træning på flere områder, og de fag de underviste i, gav også muligheder han ikke ville have fået andre steder. Han havde i de sidste mange år arbejdet med sine elektroniske færdigheder, og kendte efterhånden en computers indre ud og ind, og han kunne hacke sig ind på selv de mest komplekse systemer, og derfor gjorde dette ham til en naturlig tilføjelse til et sådant hold, i form af en tekniker, da han nærmest var født til denne opgave. Og her hjalp hans ualmindelige intellekt ham også. Han havde efterhånden fået opbygget sig et godt ry som hacker, allerede længe før han startede på skolen, naturligvis uden sine forældre og læreres vidende. Her gik han under sit hackernavn, Kinoughen, under hvilket han var blevet ret velkendt i visse kredse online, selvom ingen havde set hans rigtige ansigt, og ingen ville mistænke en som ham for at være en af Skandinaviens mest berygtede hackere, som efterhånden havde spredt sig til at være kendt i det meste af verden.
Familierelationer:
Salomon Enok Hagebak[/u]
Relation: Far
Alder: 38
Profession: Advokat
Andet: N/A
Rikard Hagebak[/u]
Relation: Farbror
Alder: 40
Profession: Universitetstutor
Andet: N/A
Charlotte Gabriella Ahlström [/u]
Relation: Mor
Alder: 36
Profession: Sygeplejerske
Andet: N/A
Tekla Michaela Ahlström[/u]
Relation: Lillesøster
Alder: 14
Profession: N/A
Andet: N/A
Bernhard Ludvig Ahlström[/u]
Relation: Morfar
Alder: 59
Profession: Pensioneret overlæge
Andet: N/A
Thora Linn Ahlström[/u]
Relation: Mormor
Alder: 58
Profession: Arbejdsløs
Andet: N/A
To mulige team-roller:
1. [TECH]
2. [DEF]
3. [MED] (Medical unit – Da hans morfar er tidligere overlæge, og han har flere familiemedlemmer i medicinfaget, har han naturligt også tillært sig nogle ting, og kan derfor lappe holdmedlemmer sammen i felten hvis det kræves)
Ønsket værelse: Epsilon
Valgfag:
Akrobatik
Artillerikundskab
Bengali
Biologi
Bioteknologi
Boksning
Filosofi
Fransk
Fysik
Hacking
Italiensk
Japansk
Judo
Karate
Kick-boxing
Konditræning
Latin
Mediefag
Mekanik-lære
Muskeltræning
Portugisisk
Reflekstræning
Religion
Russisk
Skarpskydning
Street-fight
Taekwondo
Tysk
Urdu
Faceclaim: Logan Lerman
C-box navn: JDO
Var der ikke mere, du skulle huske?: Hvis der er fire måder hvorpå en procedure kan gå galt og man forudser dette, så vil en femte og uforudset måde øjeblikkeligt forekomme.
Alder: 16
Årgang: 1.
Fem karaktertræk:
Stærkt perfektionistisk:
Valdemar er utroligt selvkritisk, og i ordets dybeste forstand hvad man kalder en perfektionist. Han yder altid sit absolut yderste i jagten på perfektion, og kan spendere timer på en enkelt opgave, blot med at rette den til og skrive den om, selvom han måske var færdig allerede efter 20 minutter.
Dedikeret:
Han er enormt dedikeret. Til sit arbejde, til sine studier, til alt. Når først han påbegynder noget, så færdiggør han det uanset prisen. Han er enormt stædig og nægter at give op, og så kan han heller ikke modstå en udfordring, ligesom han ikke vil opgive hvis han først har taget imod en. Han er også utroligt lærenem, og elsker at tilegne sig ny viden.
Sproglig:
Hans manglende tale evner, har kun fået ham til endnu mere intensivt at studere sprogene, og herved forstår, læser og skriver han perfekt i langt de fleste europæiske sprog, samt et par udenfor Europa, heriblandt flere asiatiske sprog, såsom kinesisk og japansk. Han skriver og læser også flydende latin og græsk, og har oversat flere lærebøger fra disse sprog for sine tidligere skoler, når de har manglet en oversætter, eller fundet gamle bøger på biblioteket som ellers havde været ulæselige indtil da.
”Nørd”:
Valdemar er i høj grad hvad mange ville klassificere som en nørd, og det er nok det ord som bedst beskriver ham. Han har en ekstensiv viden indenfor emner som sprog, kulturer, elektronik, softwareudvikling, våbenteori, økonomi, litteratur, historie, matematik samt mange andre. Derudover har han en meget bred vifte af brugbar og ubrugelig paratviden, og har for vane at kaste om sig med fakta i visse situationer, blandt andet når han bliver presset, da dette hjælper ham med at fokusere på opgaven.
Fokuseret:
En af Valdemars meget skattede gaver er hans meget høje koncentrationsevne. Han er meget fokuseret, og er han i gang med noget koncentrerer han sig 100% om det, og han kan derfor ofte være vanskelig at komme i kontakt med hvis først han er opslugt af noget. Man kan skubbe, slå og råbe af ham uden han registrerer noget, hvis han er i gang med noget meget krævende eller vigtigt arbejde, hvilket både kan være en fordel og ulempe, afhængigt af omstændighederne.
Baggrunds historie:
Dagen for Valdemars fødsel var en meget almindelig svensk sommerdag, og ingen særlig begivenhed. Dog var det en glædens dag i den lille familie, da Charlotte og Salomon længe havde snakket om at få børn, men Charlotte havde tidligere fået af vide ved lægen, at der var 50 % chance for at hun aldrig ville kunne få børn, grundet en arvelig sygdom som gik i familien, hun muligvis kunne være ramt af. Det var derfor en lykkelig begivenhed da de opdagede at hun var gravid med Valdemar, da dette modbeviste deres frygt. Glæden blev dog iblandet dele af sorg, da de måtte erkende at deres søn, af uforklarlige årsager, var født uden stemmebånd, og derved evnen til at tale. De havde svært ved at håndtere det i begyndelsen, da de konstant frygtede for hans fremtid, og hvordan det skulle gå ham, men med tiden lærte de at slappe lidt af, og tage det for hvad det var, og fokusere på de bedre ting i livet, og sørgede for at få noget hjælp til ham. Uanset hvad de prøvede, måtte de dog til sidst erkende at alle deres forsøg på at afhjælpe deres søns problem havde slået fejl, og han sandsynligvis aldrig ville komme til at tale. Han blev igennem store dele af sin barndom flyttet rundt mellem forskellige hospitaler, og blev undersøgt af alverdens læger. Dog kunne ingen af dem finde en konkret årsag til Valdemars ’handicap’, og de havde heller ingen ide om hvordan de kunne afhjælpe det.
Større blev glæden kun i den lille familie, da Charlotte allerede igen 2 år efter blev gravid, denne gang med den lille pige Tekla, som lykkeligvis fødtes med både stemmen og tilsyneladende alt andet i behold. En sund og rask pige, hvilket varmede forældrenes hjerter, da de havde frygtet at noget lig Valdemars tilfælde ville gentage sig ved denne yngre søskende, men lykkeligvis var det tilsyneladende ikke arveligt
Salomon, som stammede fra Norge, havde et godt, og udmærket betalt, job i et middelstort advokatfirma, med hovedsæde i den svenske hovedstad Stockholm. År forinden mødte han moderen, den svenske Charlotte, som begge hurtigt faldt for hinanden, og der gik ikke mange måneder inden de flyttede sammen, og Salomon flyttede med hende til Sverige. De levede et meget normalt middelklasses liv, uden de større begivenheder. 4 år efter Valdemars fødsel, flyttede de til Norge, hvor de dog kun boede lige godt 3 år, hvorefter de igen flyttede tilbage til Sverige, hvor de købte det lille hus de stadig bor i, den dag i dag.
De har dog boet andre steder i perioder, da faderen har måttet flytte lidt med arbejdet. De har herved boet i Danmark over 2 omgange, en gang i Randers, da han var 9, hvor de boede et halvt år. De flyttede herefter tilbage til Sverige, men allerede kort efter Valdemars 10-års fødselsdag flyttede de til Hobro, hvor de dog kun boede i 3 måneder, og herefter har de boet i Sverige.
Valdemars familie har aldrig været specielt rige, men de hører bestemt heller ikke til de fattige, og har altid haft hvad de har haft brug for. Familien var altid utroligt stolt over Valdemar, da han trods sine problemer var utroligt begavet bogligt, og han havde altid været en af de forreste i klassen. Lægerne havde anbefalet at Valdemar startede i en specialklasse, særligt for børn med usædvanlige handicap som han selv, men da Valdemar modsatte sig dette, og foretrak en almindelig klasse på en almindelig skole, valgte forældrene at efterkomme dette ønske, da de ville gøre alt hvad der var i deres magt for at han skulle have det godt, og være glad. Valdemar mistænkte dog altid at dette var fordi de på en eller anden måde følte skyld over at han var som han var, og på denne måde forsøgte at opveje for det, ved at gøre deres til at han var dækket ind på alle andre fronter.
Trods sine vanskeligheder, formåede Valdemar dog at følge med i undervisningen ligeså godt som alle de andre, og fote endda at overhale sine medstuderende fuldstændig. Da han var 13 blev han sendt til en psykolog med speciale i talentfulde børn, efter opfordring fra sin lærer, da hun syntes at det lod til han burde være på et betydeligt højere niveau end han var i hendes klasse, og her blev han diagnotiseret til at være et geni, da han fik en score på 163 i en IQ-test rettet mod voksne over 18 år. Dette gjorde at han få dage efter blev overflyttet til en eliteklasse i Oxford for særligt begavede børn, da niveauet der var langt mere passende for hans intellekt, og trods hans mindre handicap, havde han ingen problemer med at følge med. Dog blev han ved samme lejlighed diagnotiseret med det autisme-spektrum som kendes under navnet Aspergers Syndrom, noget som ramte hårdt hos forældrene, da han allerede kæmpede med sin manglende evne til at tale, og de ønskede ikke mere pres på ham end der allerede var. Valdemar selv tog det dog ikke så tungt, og havde intet problem med at overskue alle disse ting, og han tilpassede sig fint efter sine omgivelser.
Allerede få uger efter han var overflyttet til denne nye skole begyndte virkningen at tage fart, og gøre sig synlig, og alle var enige om at det kun var gået frem for ham siden. Endelig fik han den udfordring og næring til sit intellekt som han behøvede, og han følte sig langt bedre tilpas i disse omgivelser. Han begyndte at tage langt flere fag end det egentlig var krævet, og det kneb til sidst med at få det hele til at passe sammen, men det lykkedes ham lige netop at få tilpasset sit skema så han kunne være tilstedeværende ved alle sine lektioner, selvom det ikke overlod ham meget fritid. Han havde været nødt til at søge om speciel tilladelse hos skolens bestyrelse, for at få lov at have alle disse fag, da skolen egentlig havde en øvre grænse for at regulere på det, men til sidst fik han medhold og fik herved lov at have disse ekstra fag, udover de almindelige valgfag. Han begyndte at studere blandt andet flere forskellige sprog, og selvom han ikke talte overhoved, lærte han hurtigt at både forstå, læse og skrive disse perfekt og flydende.
Hans lærere var så imponerede over hans indsats og dedikation, at en af dem tog kontakt til et akademi også i England, nær London, og fik ham indstillet til optagelsesprøve, når han blev 16. Dagen for hans prøver oprandt, og han tog til London, til Lionhart Akademiet, og overraskende nok bestod han alle optagelsesprøverne, flere af dem med perfekte scorer, og til de indledende samtaler gik det også fantastisk, selvom han måtte have en tolk med ind, da ingen jo vidste om nogen på skolen talte tegnsprog. Alt i alt gik det godt, og selvom det på et tidspunkt var tæt på at skolen havde opgivet ham på grund af hans manglende stemme, blev han optaget. Dette spredte en uhørlig glæde aldrig set før i den lille familie, da de altid havde drømt om noget lignende for ham, og dette var hvad Valdemar altid havde ønsket, da han gik utroligt meget op i sin uddannelse og sin fremtid, og derfor var det en helt fantastisk og uventet drejning, at han nu fik muligheden for at starte på en så prestigefyldt skole, og han havde sat sig for at han ville gøre sit yderste, og han tog da også så mange valgfag som han kunne slippe afsted med, og var mere end klar, da han endnu engang forlod sin familie for at starte på en ny skole.
Valdemar kunne ikke komme udenom at han blev overrasket da han endelig fandt ud af hvad det egentlig var for en skole, og hvilke hemmelige sider som den også besad under set skinnende ydre. Han tog dog ikke på vej over dette, og han ville ikke lade sådanne trivialiteter stå i vejen for hans drømme og fremtid, så han gjorde hvad han altid havde gjort og tilpassede sig, og tog det bare som han ville have gjort med enhver anden skole. Og han kunne heller ikke komme udenom at han faktisk voksede til at kunne lide denne lidt specielle skole, og de opgaver de blev sendt ud på, da det var utrolig god træning på flere områder, og de fag de underviste i, gav også muligheder han ikke ville have fået andre steder. Han havde i de sidste mange år arbejdet med sine elektroniske færdigheder, og kendte efterhånden en computers indre ud og ind, og han kunne hacke sig ind på selv de mest komplekse systemer, og derfor gjorde dette ham til en naturlig tilføjelse til et sådant hold, i form af en tekniker, da han nærmest var født til denne opgave. Og her hjalp hans ualmindelige intellekt ham også. Han havde efterhånden fået opbygget sig et godt ry som hacker, allerede længe før han startede på skolen, naturligvis uden sine forældre og læreres vidende. Her gik han under sit hackernavn, Kinoughen, under hvilket han var blevet ret velkendt i visse kredse online, selvom ingen havde set hans rigtige ansigt, og ingen ville mistænke en som ham for at være en af Skandinaviens mest berygtede hackere, som efterhånden havde spredt sig til at være kendt i det meste af verden.
Familierelationer:
Salomon Enok Hagebak[/u]
Relation: Far
Alder: 38
Profession: Advokat
Andet: N/A
Rikard Hagebak[/u]
Relation: Farbror
Alder: 40
Profession: Universitetstutor
Andet: N/A
Charlotte Gabriella Ahlström [/u]
Relation: Mor
Alder: 36
Profession: Sygeplejerske
Andet: N/A
Tekla Michaela Ahlström[/u]
Relation: Lillesøster
Alder: 14
Profession: N/A
Andet: N/A
Bernhard Ludvig Ahlström[/u]
Relation: Morfar
Alder: 59
Profession: Pensioneret overlæge
Andet: N/A
Thora Linn Ahlström[/u]
Relation: Mormor
Alder: 58
Profession: Arbejdsløs
Andet: N/A
To mulige team-roller:
1. [TECH]
2. [DEF]
3. [MED] (Medical unit – Da hans morfar er tidligere overlæge, og han har flere familiemedlemmer i medicinfaget, har han naturligt også tillært sig nogle ting, og kan derfor lappe holdmedlemmer sammen i felten hvis det kræves)
Ønsket værelse: Epsilon
Valgfag:
Akrobatik
Artillerikundskab
Bengali
Biologi
Bioteknologi
Boksning
Filosofi
Fransk
Fysik
Hacking
Italiensk
Japansk
Judo
Karate
Kick-boxing
Konditræning
Latin
Mediefag
Mekanik-lære
Muskeltræning
Portugisisk
Reflekstræning
Religion
Russisk
Skarpskydning
Street-fight
Taekwondo
Tysk
Urdu
Faceclaim: Logan Lerman
C-box navn: JDO
Var der ikke mere, du skulle huske?: Hvis der er fire måder hvorpå en procedure kan gå galt og man forudser dette, så vil en femte og uforudset måde øjeblikkeligt forekomme.
Første 1. års elev på skolen! Nice nice nice! Velkommen til jr.! 
