|
Post by Tegan Chevrolet on Jan 8, 2012 16:05:51 GMT 1
|
|
|
Post by Alex Mackenzie on Jan 8, 2012 16:15:56 GMT 1
Alex havde en fantastisk dag, han havde fået tidligt fri og var sluppet for en time i kinesisk og en time i kemi! Oliver, deres kemi lærer, var god, men det betød ikke at kemi blev mere interessant, Alex var god til det, men bare ikke interesseret nok i den kemiske sammensætning i bombelavning - snak om benzin, og så ville Alex måske spidse lidt mere øre. Han kom ind i garagen og trak hans grå, strikkede hue og hans sorte almindelige 20 kroners handsker af og stak begge dele i hans lommer inden han skuttede sig i den relativt varme garage, siden der var så koldt udenfor. Han var kommet over til garagen for at se til en bil der var kommet ind igår, kulden havde frosset en aksel som så havde givet efter under vægten af de seks mennesker i der havde kørt i den to personers bil - forbandede første års elever - og nu skulle den have skiftet både en aksel og et hjul, hvis ikke mere.
Han havde liget taget jakken af da han hørte bevægelse længere nede i værkstedet og gik ned for at undersøge sagen nærmere, under jakken havde han en almindelig mørke blå t-shirt på, som var fyldt med oliepletter og hans ynglings par slidte jeans der sad fantastisk på hans røv. Da han opdagede hvem der var i garagen lyste hans ansigt op i et bredt grin og hans skridt blev mere stille, hans støvlede lavede ikke en lyd mod cementgulvet mens han sneg sig op bag ved hende, slog armen om hendes liv, løftede hende op og snurrede hende rundt. "Hey Teggie!" grinede han ved hendes protester.
|
|
|
Post by Tegan Chevrolet on Jan 8, 2012 16:34:51 GMT 1
[/b] kommanderede hun stædigt og sprællede uengageret i hans arme. Besværet drejede hun ansigtet for at kunne se ned på Alex. Han var større og stærkere end hende, så hun vidste at hendes forsøg på at undslippe hans stærke arme var formålsløst. I stedet ventede hun bare, til han syntes at have svinget nok rundt med hende og satte hende ned på sine fødder igen. "Tak for det.. Virkelig. Det var lige hvad jeg manglede," mumlede hun tvært med armene over kors. Sådan stod hun dog ikke længe, da hun ikke kunne dy sig, og gav ham et hurtigt kram. Hun trådte et skridt hen mod sin Camaro 73 igen og lagde en hånd på kølerhjelmen. "Jeg vaskede hende igår," informerede hun ligegyldigt. Hun drejede omkring og lænede sig i stedet op af bilen. Hendes blik betragtede Alex. Hun elskede drenge i deres beskidte mekaniker tøj - om det så var hendes bedste ven eller lærer. "Hvad skal du fikse? Jeg hjælper!" sagde hun og så afventede på ham, igen med armene lagt over kors hen over brystet. [/ul]
|
|
|
Post by Alex Mackenzie on Jan 8, 2012 22:25:13 GMT 1
"Shut up woman, you love it," grinede Alex og purrede op i hendes opsatte hår mens hun krammede ham, bare for at ødelægge hendes frisure en anelse nu når han var igang. Tegan var hans bedste kammerat, hans bedste pige-kammerat ihvertfald, hun var god nok - vidste virkelig meget om biler, havde næsten samme musik smag som han og var lige så glad for mad der var dårlig for en som ham selv. Og så, så hun så sød ud når hun lagde armene over kors og så tvær ud. "Det var så lidt," svarede han storsmilende som om han slet ikke kunne høre sarkasmen. Han fløjtede dæmpet og imponeret af bilen. "Har du givet hende et lag voks også? Hun ser virkelig godt ud, Teg," kommenterede Alex og strøg en hånd over bilens flotte, glatte lakering. Det var virkelig en flot bil, Alex var kun en anelse jaloux, han var imellem biler for tiden - han havde lige crashet hans sidste baby på en mission for en måned siden og havde ikke købt en ny endnu for ikke at lade hånt om Vera's minde. Vera, det var hans sidste bils navn? Hvad? Vera var smukt og skandinavisk! - Var det ikke? "Vi har en to personers 1971 Plymouth Cuda Convertible, en rigtig klassiker med en brækket aksel der skal fikses, var det noget?" sagde han henkastet - som om det var ingenting - mens han studerede hendes dæk efter slid, men selvfølgelig var der ingen hård slid på dækkene. Det var trodsalt Tegans bil.
|
|