|
|
Post by Valdemar Salomon Enok Ahlström on Jan 10, 2012 0:11:46 GMT 1
Vinteren havde efterhånden taget sit tag i landet, og frosten lå tungt over Lionhart akademiets store jorder. Igennem det meste af sidste uge have et tykt lag blødt hvidt sne dækket jorden, men over weekenden var det ligeså stille smeltet, og nu var der kun få ensomme pletter tilbage. Frosten var de dog endnu ikke kommet af med, og det normalt så grønne og frodige græs, havde et fint hvidt lag af frost på, og glimtede lystigt i den sparsomme sol som slap gennem skyernes ellers tykke dække, som nærmest lå som et tæppe over byerne. Selvom mange elever havde ladet sig slå tilbage af dette uvejsomme og ubarmhjertigt kolde vintervejr, og derfor hellere tilbragte tiden inden døre, så havde Valdemar ikke samme problem med kulden som nogle lod til. Faktisk så nød han den til en vis grænse, og et eller andet sted mindede den ham om sit hjemland, og Sveriges vinterkolde, snedækkede skove. Og han tog sig enkelte gange i at drømme sig tilbage til sin barndom, selvom han hurtigt fangede sig selv i det, og tvang sig tilbage til virkeligheden.
På denne kølige søndag formiddag havde Valdemar, meget ukarakteristisk, valgt at begive sig udenfor, og sad derfor nu på trappen lige udenfor hovedindgangen til skolen. Dog sad han, som det så ofte forekom, med sin bærbare computer på skødet, og klikkede løs på tasterne. Så kunne man næsten kende ham igen, da han for det meste så verden igennem en computerskærm. Han brugte jo næsten altid en computer, eller en anden form for elektronisk udstyr, i sit arbejde, og derfor måtte han også træne når ikke han var på mission eller til undervisning, og dette måtte af naturlige årsager som oftest også foregå på computeren. Derfor havde han altid sin computer med, og det var nok hans mest skattede, og mest værdifulde, ejendel. Han benyttede næsten altid sin egen computer, hvis ikke andet var påkrævet, og alle de penge han havde optjent igennem sin barn- og ungdom, lå under dette tynde lag plastic. Eller dette var ikke helt sandt, da han også havde en hel arbejdsstation, bestående af en stationær computer som var opgraderet for flere penge end de fleste ville spendere på en computer, og det var hans kroneværk. Dog var den bærbare mere transportabel, så det var den han havde med sig på skolen, og benyttede i felten, eller hvor han nu ellers lige kom og gik.
Valdemar var nok ikke særlig praktisk klædt på i forhold til vejret, idet han var iført et almindeligt par mærke bukser, sine sædvanlige sko, og en ganske almindelig hvid t-shirt, under en sort tyk sweater. Mange ville nok mene at han ikke var tilstrækkeligt påklædt i forhold til kulden, selvom dette faktisk for størsteparten udgjorde hans vinterbeklædning, eller i hvert fald noget i denne stil.
|
|
