Post by Amon on Jan 11, 2012 9:25:45 GMT 1
Den forrige nat havde været en tand mere blodig end normalt. Tøsen havde bare ikke givet op, så han havde været nødt til at stikke et par gange ekstra … også lidt mere da hun var død bare for at vise, hvor irriteret han havde været. 23 knivstik i alt. Det var da ikke helt dårligt.
Amon vippede hovedet på skrå og betragtede fiskene, som svømmede rundt inde bag glasset. Der var mange farver og former. Alligevel så det fredfyldt og stille ud. Han havde sjældent været ude at bade i havet eller i svømmehallen, det havde mest været, da han som barn skulle lære at undgå at drukne ligesom alle andre børn. Men han kunne nu huske, hvor stille det var under overfladen. Blåt og mørkt og stille.
Han havde været omhyggelig. Hun boede alene, så han kunne bruge tid på at sikre sig, alt så ud som da han kom. Hænderne havde været dækket med handsker. De lå hjemme i vaskemaskinen sammen med det andet tøj og blev vasket. Selv huen var røget i for en sikkerhedsskyld. Var der noget, han havde erfaret, så var det, at man ufattelig let kunne komme på sporet af folk. Han var godt nok ikke i politiets database endnu, men det var aldrig til at vide, om der var noget han havde overset.
Han vendte blikket fra det blå dyb bag glasset og vandrede videre for at se på de andre akvarier. Selvom det var en almindelig eftermiddag, var der stadig en masse folk. Nok mest turister. De var her nærmest konstant uanset årstiden. Amon kunne også selv lide at komme her, gerne så tit som muligt. Han kunne godt lide at se på alle farverne og fiskenes dovne bevægelser. Det var så dejligt beroligende. Desværre lukkede akvariet om en time også kaldte arbejdet. Bvard, han hadede at arbejde, men det var prisen for ikke at ende op nede i metroen med alle gademusikanterne og narkomanerne. Sære typer, seriøst sære typer! Han skulle ikke nyde noget af at ende som en af dem.
Amon vippede hovedet på skrå og betragtede fiskene, som svømmede rundt inde bag glasset. Der var mange farver og former. Alligevel så det fredfyldt og stille ud. Han havde sjældent været ude at bade i havet eller i svømmehallen, det havde mest været, da han som barn skulle lære at undgå at drukne ligesom alle andre børn. Men han kunne nu huske, hvor stille det var under overfladen. Blåt og mørkt og stille.
Han havde været omhyggelig. Hun boede alene, så han kunne bruge tid på at sikre sig, alt så ud som da han kom. Hænderne havde været dækket med handsker. De lå hjemme i vaskemaskinen sammen med det andet tøj og blev vasket. Selv huen var røget i for en sikkerhedsskyld. Var der noget, han havde erfaret, så var det, at man ufattelig let kunne komme på sporet af folk. Han var godt nok ikke i politiets database endnu, men det var aldrig til at vide, om der var noget han havde overset.
Han vendte blikket fra det blå dyb bag glasset og vandrede videre for at se på de andre akvarier. Selvom det var en almindelig eftermiddag, var der stadig en masse folk. Nok mest turister. De var her nærmest konstant uanset årstiden. Amon kunne også selv lide at komme her, gerne så tit som muligt. Han kunne godt lide at se på alle farverne og fiskenes dovne bevægelser. Det var så dejligt beroligende. Desværre lukkede akvariet om en time også kaldte arbejdet. Bvard, han hadede at arbejde, men det var prisen for ikke at ende op nede i metroen med alle gademusikanterne og narkomanerne. Sære typer, seriøst sære typer! Han skulle ikke nyde noget af at ende som en af dem.
