|
Post by Biito "Beat" Yanagishita on Jan 11, 2012 12:50:38 GMT 1
Even though you minds says quitVICTORY [/color][/font] You'll reach your dreams sooner than you think[/color][/font] - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/color][/center][/color][/font]
Vær stille det var hvad blot et af de mange skilte der var på biblioteket sagde. De var over det hele så man ikke kunne undgå at lægge mærke til dem, læse dem, og hvis man larmede så ville man meget hurtigt blive mindet om hvad der stod på bare et af de mange skilte. Hvordan en normalt meget larmende fyr havde formået at bevæge sig ind på biblioteket, og lige nu faktisk sad og læste i en bog var for mange en gåde.
Efter endt time havde Biito samlet de skolebøger han skulle bruge og var gået mod biblioteket. Her havde han fundet bord. Bredt alle bøgerne og var begyndt at finde andre og flere bøger. Biito havde fået en større skriftlig opgave for, og han var sikker på at det var lærens personlige måde at prøve på at gøre livet svært for Biito. For Biito vidste ikke noget værre end at skulle sidde stille og lave den slags opgaver. Han kunne godt lige klare at være i skole en hel dag, men så skulle han også ud og bevæge sig. Nu var han tvunget til at blive inden for og lave denne her åndsvage opgave. Biito havde allerede set sig sur på den, og han var knap nok startet.
MIMI TAGGED TRANSLATE Clicky~ SONG NOTES [/color][/font][/RIGHT]
|
|
|
Post by Mimi van Dall on Jan 11, 2012 22:20:19 GMT 1
Lige hvor langt tid hun havde sidde over i hjørnet med en bogskalbe på 5 bøger, som hun kun haft slået op i for, at læse nogle enkle ting, og alligevel så kunne hun begynde, at mærke hun havde anstrange hendes øjne mere end normalt, hvilke også var derfor hun endte med at finde hendes læsebriller frem - bare for at forsøge, at undgå ende med en hovedpine hvilke var det, som der skete når hun overstranget hendes øjne alt for meget og dog, så havde hun ikke tænk sig, at lægge den forstående opgave tilside for den dag. Nej, hun ville så vidt havde styr på den inden, at dagen var omme. Efter, at hun havde sidde i 10 minutter efter, at hun havde tage hendes briller på så lukkede hun den bog, som hun havde haft læst i og hun dannet sig hurtigt over de bøger, som hun havde haft taget med over til bordet, hvor hun kom frem til, at der ikke var mere i dem, som hun kunne bruge til noget. Det var også derfor hun samlede dem sammen og tog dem op i hendes favn for, at stille dem hen på plads igen.
Da hun kom over til den bog reol, som hun havde hentede bøgerne tidligere fra så lade hun mærke til, at der var en, som havde sat sig ved det bord, og det var ham fyren, som hun aldrig kunne huske navnet på - selvom hun ikke kunne sige sig fri for, at havde haft overvejelser for hvorvidt det var muligt, at han var en leader. Det var en ting, som hun ikke forstod og det bunde mest i, at han slet ikke virkede særlig moden eller ansvarbevist nok til sådan en stor opgave. Men alligevel så lade hun mærke til, at han så ud som en der heller ville være andre steder end lige der, hvor han sad, hvilke nok også var noget af grunden til, at hun fandt sit venlige smil frem og nikkede en gang, som en hilsten til ham inden, at hun begyndte, at sætte bøgerne på plads, som hun havde sin favn, hvorefter at hun begyndte, at se på de andre bøger på reolen for, at se om der var nogle af dem, som hun kunne bruge. Lige den dag havde hun et par lyse jeans på samt en hvid bluse mens hun havde samlede næste alt hendes hår omme i nakken med et spænde og alligevel var der nogle enkle tåtter der ikke ville være der omme, hvilke var derfor nogle af dem lå langs med siden af hendes ansigt.
|
|
|
Post by Biito "Beat" Yanagishita on Jan 11, 2012 23:01:24 GMT 1
Even though you minds says quitVICTORY [/color][/font] You'll reach your dreams sooner than you think[/color][/font] - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/color][/center][/color][/font]
Efter at have siddet et stykke tid og stirret sig blind på flere af de bøger Biito havde taget med ned til bordet var Biito ved at opgive. Han havde trukket sine knæ op under sig, Så han sad med fødderne oppe på stolen og knæende oppe under hagen. Han havde smidt skoende som stod fint på gulvet foran hans stol. Han sad og stirrede på bøgerne og så på sit papir. Der var stadig ikke kommet mere end de to sætninger ned som han havde skrevet tidligere. Han fandt dog et andet papir hvor på han havde lavet sin brain storm. Bare heller ikke den var til meget hjælp lige nu. Han skulle lige til at kaste sig opgivende hen over bordet da han fik øje på Mimi. En af pigerne fra hans årgang. En pige som han faktisk havde en del fag sammen med. Hun så ud til også at være i gang med en opgave. Hun gik hvert fald med en masse bøger. Biito bestemte sig.
”Mimi hjælpe mig~” flere kiggede i hans retning da han var sprunget op af stolen og nærmest var sprunget Mimi om halsen. Endnu flere havde tysset af ham. Biito havde set rundt og undskyldt på den japanske måde ved at samle hænderne foran ansigtet og bukke let. Flere af dem kendte Biito godt nok til at vide hvad de betød, hvilket klart også var grunden til at de intet sagde men blot sukkede. ”Jeg har ingen ide om hvad jeg skal skrive” Biito havde vendt sig mod Mimi og kiggede bedende på hende. Hun måtte da være bedre end ham til det her. Det kunne hun kun være.
MIMI TAGGED TRANSLATE Clicky~ SONG NOTES [/color][/font][/RIGHT]
|
|