|
REGLER
Dec 21, 2011 18:16:58 GMT 1
Post by Adminstrator on Dec 21, 2011 18:16:58 GMT 1
Sidens regler:
§1: Vi har ingen begrænsning på antal brugere.
§2: Hvis I vil have en karakter slettet, så prøv lige at skrive en forklaring, aight? Altså in game, og skriv det gerne i happenings, så jeres roomies ikke undrer sig over, hvor jeres karakterer bliver af. Det er altid velset at lade en skurk dræbe dem, fordi vores hitlist så kan blive lidt interessant. Karakterer bliver slettet, når admins har tid - så I sender en PM til os om, at I vil have jeres karakterer slettet, og så sletter vi dem og fjerner dem fra diverse boards og lister, når vi har tid. Husk at tænke over, om I virkelig vil af med en karakter - der er et større arbejde bag at godkende, fordi vi har så mange optegnelser, så at tage karakterer af og sætte dem på igen konstant er et surt og tidskrævende arbejde. Den tid og energi kunne vi jo bruge på alt muligt andet
§3: Vi har intet krav om en bestemt længde på jeres posts, bare skriv det, der falder jer ind, lev jer ind i jeres karakterer, og gør jer umage for at spillet er sjovt for alle.
§4: Vi sætter ingen krav til, hvor lange jeres profiler skal være, men fyldige, gennemarbejdede profiler er altid sjovest, og mener vi at jeres profil ikke er fyldestgørende, så beder vi jer om at skrive mere på.
§5: Der er ingen regler for seksuelt/voldeligt/grafisk indhold her på siden. Vi beder jer dog om at respektere, hvis andre brugere siger nej til at få deres karakterer voldtaget/slået ihjel/banket til koma.
§6: Avatars må være max. 160 pixel i bredden og 240 i højden. Signaturer må være max. 700x500.
§7: Hverken Avatars eller Signaturbilleder må indeholde nøgenbilleder. Såfremt admins vurderer, at et billede er stødende, vil I blive bedt om at fjerne det.
C-boxregler:
§1: Hold et pænt sprog: Er I i tvivl om, om noget er okay at skrive, så bør I lade være. Husk at kærligt drilleri ikke altid bliver set sådan, og at nye brugere måske ikke lige er klar over, at I kan være lidt hårde i kanten, eller være meget sarkastiske – det er nemt at føle sig ramt som ny bruger.
§2: Hvis man i boksen diskuterer, f.eks. Twilight, så respekter andres holdninger. Hvis nogen mener, at det er en vidunderlig bog, så skal den måske ikke overtrashes. Man kan godt ytre sin mening uden at skrive at Twilight er den største og mest rygende bunke lort i verden, som burde overpisses af gale hunde.
§3: Hold venligst samme navn i c-boxen og husk at alt I skriver i c-boxen foregår som JER, ikke som jeres karakterer.
§4: Skænderier hører på ingen måde til at c-boxen, dem tager man over PM, er det nødvendigt, så skriv til en admin, hvis vi skal inddrages.
§5: Personlige problemer hører heller ikke til i c-boxen. Vi har alle sammen prøvet at have en dårlig dag, og kan man fortælle om det med lidt selvironi er det helt fint, men nye brugere bliver nemt skræmt væk, hvis I snakker om hvordan jeres kæreste har droppet jer for jeres bedste veninde, og hvordan I ikke gider livet mere. Husk at tænke over, om nogle problemer er for intime til at dele i c-boxen.
§6: Religiøse, etniske og seksuelle diskussioner hører ikke til i c-boxen. Vi vil ikke se nogen kritik af særlige religioner, seksuelle præferencer eller etniciteter.
Tråde-regler:
§1: Vi tråder i 3. person, ental, datid.
Det vil sige: Maria stoppede udenfor Restaurant Red Moon. Hun kiggede over på drengen på den anden side af vejen, og tænkte at der var noget mistænkeligt ved ham. Ikke: Maria stopper udenfor Restaurant Red Moon. Hun kigger over på drengen på den anden side af vejen, og tænker at der er noget mistænkeligt ved ham.
§2: Når man forlader et emne skriver man: //out
§3: Ingen powerplay og metagaming. Powerplay: Når I overdriver og styrer modstanderens karakter, f.eks. Line hoppede op på taget på 3. etage og sparkede drengen, som intet kunne gøre, ned af bygningen. Metagaming: Du ved, at den anden karakter er allergisk overfor ingefær, men det gør din karakter ikke. Line kom i tanker om, at hun havde hørt et sted, at Asbjørn var allergisk overfor ingefær, derfor trak hun lynhurtigt noget ingefærpulver frem og kastede det i hovedet af ham.
§4: NPC’er spicer jeres spil, det er fedt, hvis I kan smide en sjov kommentar ind, fra en af jeres karakters venner, men reglerne lyder således: I bruger KUN andre brugeres karakterer som NPC’er, hvis I har deres tilladelse. Hvis I har en NPC, som I selv har udviklet og bruger særlig meget, vil vi bede jer om at overveje grundigt, om denne karakter ville egne sig bedre som egentlig karakter – enten til jer selv eller andre, hvis I føler, at denne karakter er vigtig for jeres egens udvikling.
§5: Vores udgangspunkt er, at det ALTID er tilladt at bryde ind i alle tråde. Vi opfordrer stærkt til, at I gør det, så I kan krydre spillet og lave en masse spas og sjov og uventede drejninger. Medmindre I klargører i tråden, at ingen altså kan komme ind (eg. Jeres karakter har låst døren og trukket alle gardiner for, sikret at ingen kan hører hvad de siger osv. osv. – man må godt være lidt paranoid, det er trods alt en spionskole), så skal I være indstillede på, at andre karakterer må bryde ind, at der kan blive skrevet i Gossip og iSpy om jer.
§6: Man skal altid have tilladelse for at slå en anden persons karakter ihjel.
§7: Man skal IKKE have tilladelse for at angribe en anden persons karakter, men husk at overveje på, at ikke alle vil have deres karakterer slået til plukfisk i første hug. Bare fordi jeres karakter er stærkere, betyder det ikke, at den altid vinder og når sit mål. Respekter andres ønsker for spillet.
Tryk her for at sikre, at din profil bliver godkendt.
|
|