Damsel in distress

[Kim Getzov]

Vinden og vejret var koldt og bittert i dag. Snefnug blev kastet rundt i vinden og skar næsten imod huden når de ramte. Kim fnyste irriteret over det elendige vejr og skærmede med en handskebeklædt hånd for ansigtet mens han fortsatte imod akademiet. Et par elever gik hist og her, men mange var vist hjemme på vinterferie eller lignende. Det passede Kim fint. Han havde sin mørkegrå uldfrakke på og dertilhørende mørkt halstørklæde som blafrede rundt i vinden bag ham. Han var ikke i tvivl længere, der var sket noget med Eve. Efter hun ikke var mødt op til deres aftale i går havde Kim været rasende og bitter, men dog ikke så bitter at han ikke var taget hjem til hendes lejlighed. Der havde ikke været nogen i lejligheden og der havde ikke været nogen tegn på at hun var rejst nogen steder. Han havde kontaktet the the agency, men de havde heller ikke haft kontakt til hende. Akademiet var hans sidste chance for at få nogle oplysninger, de viste altid hvad der foregik i byen, og han skulle nok få nogen svar.

[Raphael]

"Hm, så passer det. Hvor skidt folk er kommer skidt folk til..." Raphael slukkede den smøg, som han havde stået udenfor og røget. Indenfor på skolen var det forbudt at ryge, og hvis bare der lugtede en smule af røg, flippede de andre lærer ud. Han tværede smøgen ud under sin sko, inden at han kiggede op på den genkendelig silhuet af hans ynglings elev. "Kim Getzov. Jeg troede jeg slap for synet af dig, da jeg bestod dig," sagde Raphael vrissent. "Dig og din højre næve." Han tog sig automatisk til kæben, hvor Kims næve engang havde ramt med sådan en styrke, at det var et mirakel, den ikke var gået af led.

[Kim Getzov]

Kim genkendte Raphael stemme og hævede derfor blikket for at kigge på ham. Han lignede sig selv, men årene havde ikke været gode imod ham. For mange dårlige vaner og en hård livsstil ville gøre sådan ved én. Tilbage i skoletiden havde Raphael været hans lærer i streetfighting. Kim havde originalt ment at Raphael ikke kunne lære ham noget han noget han allerede viste i forvejen. Dog tog fejl da Raphael i en af deres første timer var blevet træt af Kims arrogante attitude og havde brækket hans arm, 2 steder. Et svagt smil gled næsten over Kims læber da han begyndte at gå op af trapperne imod Raphael. "Jeg har haft en rådden dag, gamle, og jeg tænkte det lige så godt kunne gå ud over dig."

[Raphael]

Et fnys undslap Raphaels læber ved Kims ord. Gamle! Så gammel var han da heller ikke! "Dumme knægt..." mumlede han, begravede hænderne i lommerne, og vandrede ind igen. "Så du kommer bare på et lille visit? Jeg havde ellers håbet, du ikke var så nostalgisk anlagt," sagde han, og kastede et dovent sideblik på Kim. Deres skridt gav genlyd i den store hal. Sneen hvilede på deres skuldre, som tunge byrder af ansvar. Raphael kendte Kim, og han vidste Kim ikke ville tage tilbage til Akademiet, med mindre der var noget presserende. Men han ventede.... hvis ikke Kim selv ville fortælle det, ville han ikke presse på. Det var heller ikke hans ansvar, hvilket problemer ungen havde viklet sig ind i. "Så hvordan går det med den lille dame?" spurgte han. "Kan du styre hende, eller er hun for hård mod dit skrøbelige sind?"

[Kim Getzov]

Kim gik roligt ved siden af Raphael uden at værdige ham et blik. Da de stod i den store sal børstede han dovent lidt sne af hans ene skulder før han blik begyndte at vandre rundt. Det havde været et stykke tid siden han havde været her sidst, men det lignede sig selv. Rektor var vist stadig ganske konservativ når det kom til indretningen. At få info ud af nogen her skulle nok vise sig at blive besværligt. Kim glædede sig allerede. "Der er sgu ikke nogen jeg ikke kan klare." sagde han roligt og vendte blikket imod sin gamle lærer før han fandt en pakke smøger frem fra sin inderlomme. "Den lille dame, som du kalder hende, har vist rodet sig ud i noget." Han tændte cigaretten, velvidende man ikke måtte ryge herinde. Men hvad ville de gøre? Smide ham ud? Han tog et hiv af cigaretten og blæste roligt røgen ud i luften imellem ham og Raphael før han talte igen. "Er bange for dette ikke er en hygge visit, gamle, jeg skal bruge information." Han børstede sne af hans anden skulder før han tilføjede. "Jeg vil lære navnet på det kryb som har kidnappet min kollega. " Et bitter smil gled over hans læber og han mødte nemt Raphaels blik. "Jeg tror I ved hvem det er." Og med I hentydede Kim tydeligvis til Collin og Raphael.

[Raphael]

Overrasket vendte Raphael sig om imod Kim. Der gik kun få sekunder, hvor han stirrede på sin gamle elev, inden at han stak ham en knytnæve lige i ansigtet. "Hvad fanden er det du siger,knægt?!! Har du ladet Eve blive bortført?!! Er du fuldkomme uden ansvarsfølelse! Hun er DIT ansvar! Tror du jeg kan passe på hende hele tiden, din dovne unge?!" råbte han, så det sikkert kunne høres ud over hele skolen.
Det var ikke fordi, han var rigtig gal. Normalt var han ligeglad med tidligere elevers problemer i feltet, men Eve Miller havde været hans lille prinsesse. Hun havde været så skrøbelig. At sætte Kim sammen med hende, var lige så meget for at hun ikke skulle få endnu en partner dræbt, som det var at få en til at beskytte hende. Og nu havde han klokket i det. Rektor ville ikke blive glad. Eve kom fra en højst respekteret familie.

[Kim Getzov]

Et eller andet sted burde Kim have set slaget kommet, men gjorde han ikke. Slaget ramte ham direkte op kæben med sådan en kraft at Kim måtte genfinde sin balance og kunne smage blod. Han mærkede vreden koge i hans blod, men han holdte hovedet koldt. Et eller andet sted følte han at han måske havde fortjent det. Det var sådan han var blevet opdraget trods alt. Straf i form af smerte. Slaget havde banket cigaretten ud af hans mundvige. Kim bukkede sig langsomt ned for at samle den op. Dog, i stedet for at samle smøgen op, hamrede han hårdt Raphael i vommen med en knytnæve, som tak for sidst. ”Som om du nogensinde letter din blege røv for at hjælpe nogen heromkring, Raphael” Sagde Kim køligt og samlede hans smøg op. ”Desuden er jeg ikke hendes fucking babysitter.” Flere elever stikkede nysgerrigt hovederne frem for at se hvad der foregik, et par stykker havde endda taget deres telefoner frem for at filme begivenheden. Kim og Raphaels unikke forhold var lidt af en legende på akademiet, der var mange der vovede at ligge en finger på Læren for street fighting udover Kim. ”Så..” Sagde Kim roligt og tog et hiv af cigaretten og ignorede smagen af blod. ”Hvilke fjender er i byen? Hvem ville vove at røre Jeres lille øjesten?”

[Raphael]

Raphael havde set slaget komme, men han lod Kim få den ind. Han knækkede ikke sammen, for så ville han blot blive mødt af et knæ. Sammenbidt tog han sig til maven, hvor slaget var gået ind. Den dreng havde altid haft nogle ret rene slag. "Der er massere, og du burde vide det," hvæsede han, og rettede sig helt op, så godt han nu kunne med den en smule bøjet ryg. Det føltes som om han lige var blevet ramt af en slaghammer i mellemgulvet. "Men jeg syntes du burde tale med Collin, om en ganske potentiel person ved navn Samuel. Hvis Miller er blevet taget af ham, så håber jeg du har købt en ligpose...." Et barsk smil flækkede Raphaels ansigt i to, mens han studerede sit skaberværk i form af Kim. "...for det var hvad den sidste pige, som han rørte ved, kom ud i."

[Kim Getzov]

"Samuel.." Gentog Kim roligt og vendte blikket imod trappen op til næste etage hvor flere elever nu efterhånden havde samlet sig for at se på. Da Kim gjorde anledning til at gå op af trappen pilede de fleste af dem væk i en fart. Hvis han vovede at slå på Raphael, hvad kunne han så ikke ellers finde på? Kim havde ikke taget Raphaels bemærkning til sig, den om ligposen. Eve var ikke nogen almindelig agent, og hun underlagde ikke blot for at blive henrettet som en gemen hund. Kim gik op ad trapperne uden at kigge tilbage på Raphael, han forventede fulgt ud at han ville følge med alligevel. Man kunne jo ikke have at Kim gik rundt på skolen på egen hånd. Det var længe siden at Kim havde snakket med Collin. Lidt ligesom så meget andet personale på akademiet, så havde Kim på fornemmelsen at rektoren ikke kunne lide ham. Følelsen var skam også ganske gensidig.

[Raphael]

Raphael vandrede roligt videre sammen med Kim. Han skulle bare følge den forfriskende lugt af cigaretrøg. Gad vide om knægten overhovedet havde sovet? Selvom han virkede fuldkommen upåvirket, over Millers bortførelse, havde Raphael på fornemmelsen at det ikke var helt sandt. Han var trods alt psykologi lærer. Kim var en hård spion, men Eve Miller havde gjort sit indtryk. Akkurat som han havde forventet.
En arm blev stukket ud af en dør. I hånden blev holdt en mobil, som fulgte dem, da de gik forbi. Hurtigt forsvandt den igen. Typisk nutidens elever.
"Hvad regner du med at gøre?" spurgte han, da ham og Kim var nået en etage længere op. "Forhåbentligt noget vanvittigt, jeg ville ikke forvente andet fra dig."