Forfalskning er ikke en god ting

[Asmara Maria Romano]

Et elegant øjenbryn blev hævet som hun så lettere undrende på Michela omkring det med skolen. ”Nej? Selvfølgelig ikke. ” svarede hun roligt for hun havde da ikke fået noget at vide omkring skolen udover det var en af de mest kendte her i England, men det havde også forklaret hendes brors mystiske tavshed når hun spurgte meget ind til skolen, for han havde ikke rigtigt ville afsløre noget for hende.
Det næste lokale de trådte ind i var mere i Asmaras stil, så hun nikkede lidt tilfreds overfor sig selv for her kunne hun finde noget at tegne, noget rigtigt noget. Så hun var ganske tilfreds og begyndte lidt at studere billederne ”Alle kan tegne, det kommer bare an på motivet de skal male” sagde hun roligt med et skævt smil inden hun åbnede hendes bog og bladrede lidt i den indtil hun fandt den tegning hun ledte efter, en ung mand med brunt hår og blå øjne. Derefter blev bogen rakt imod Michela for at vise hende den ret detaljeret tegning af den unge mand selvom det ikke var hele kroppen hun havde tegnet, så var ansigtet stadig det der var i fokus og tegningen stoppede lidt under skulderen.

”Det er derfor jeg ikke har taget så mange valgfag igen for jeg er ikke ligefrem den bedste til at lave mine ting, specielt hvis de ikke interessere mig” forklarede hun med et skævt smil og et mindre grin, for den bedste elev var hun ikke ligefrem, hun måtte knokle bare for at følge med i lektierne eftersom der var så meget andet der tiltrak hende i stedet for lektierne, så de blev gerne lavet meget kort tid før timen ville starte.

”Jeg er Asmara Maria Romano” med vilje lod hun sin italiensk accent komme frem for hun kunne meget sjældent lade være når hun sagde hendes navn til andre.

[Michela Cecilie Shard]

”Det er da ikke et selvfølge.” sagde hun og lagde hovedet lidt på sned og rynkede begge øjenbryn. "Lad være med at fortælle mig at der aldrig er nogen der har fundet ud af skolen. Eller nogen der har fået det afvide fra et familie-medlem der ikke kunne holde bøtte." fortsatte hun med en svag hovedrysten. Selvom tilfældene næppe var skrevet ned og arkiveret, så var det sikkert og vist at det var sket.

Det var umuligt, uanset hvor tæt sikkerheden var, uanset hvordan det kunne ødelægge ens liv hvis man afslørede det, eller uanset hvilke straf der var for det, at holde en noget hemeligt, når så mange vidste om det. Folk faldt fra på uddannelsen, nogen dumpede. Nogen fandt kunne bare ikke holde tæt. Folk blev bitre, hævngerrige, afslørede det til folk de ikke burde.

Uanset hvor hårdt folk arbejdede på at holde noget så stort som en spion-skole hemmeligt, var det umuligt at gøre det fuldstændigt. Sådan fungerede det ihvertfald i Michela's hoved. Ingen var fuldstændig troværdig eller loyal, og mange kunne købes for penge. Blod var desuden tykkere end vand, og familie-loyalitet var stor hos nogen.

Hun lo lavt da Asmara afslørede at hun ikke var en mønster-elev. Hun kunne ikke lige påstå at hun selv var det, omend hun forsøgte at følge med så godt hun kunne.

"Det er sandt at alle kan male, men ikke alt kommer ud lige heldigt." kommenterede hun med et muntert, skævt smil. "Kan godt følge dig med valgfagene.. Mange af dem er jo unødvendige alligevel, og dem jeg har taget, har jeg kun taget fordi jeg syntes de er intressante. Ikke så meget fordi de er nyttige." udtalte hun sig med et svagt skuldertræk med de spinkle skuldre. I de fag hun var rigtig god til, lavede hun sjældent lektierne overhovedet. Hun improviserede ofte til timerne, som hun så ofte havde gjort i den almindelige skole - Hvor det altså havde været nemmere at slippe afsted med.

Italiener

[/i] noterede hun sig mentalt, interessant. Mon Asmara rent faktisk boede i Italien, eller hendes familie? Den italienske accent kunne godt tyde på det, men hun kunne også bare have megen kontakt med eventuel familie i Italien. Man kunne ikke tage den slags forgivet.

Outfit: Click!
Wordcount: 372.
Tag: Asmara.

[/blockquote][/color]

[Asmara Maria Romano]

Asmara trak på skuldrene eftersom det stadig var en selvfølge for hende, selvom der sikkert var nogle der fortalte deres familier det så var hun ikke en af dem, til trods for hun ellers havde svært ved at holde på en hemmelighed. ”Der er da sikkert nogen som ikke kan holde mund, men der findes også dem som kan det” svarede hun roligt for hun var jo en af dem, ligesom hendes bror der faktisk havde skjult det ret godt for hende, til trods for hun til tider var en omvandrende løgn detekter, specielt overfor hendes egen familie for det var meget nemt at se om de løj eller ikke til trods for de faktisk levede af at holde hemmeligheder for alle andre og dem selv, så ingen af dem ville blive skadet hvis det skete noget, for de var jo ikke ligefrem den mest lovlydige familie der fandtes, nu hvor de egentlig var en mindre mafia, til trods for at Asmara ikke ligefrem kendte meget til familie fortaget fordi hun ikke tænkte over hvor pengene kom fra, hun brugte dem bare.

”Jeg giver dig ret, nogle af dem er unødvendige og jeg har bare taget dem for at tage noget.. Har endda taget Italiensk bare fordi jeg selv er det så det fag er jo ret nemt for mig, så score nogle billige karakter” sagde hun roligt med et skævt smil for der var da nogle af dem som virkede helt dumt at tage, specielt når man ikke ligefrem havde regnet med et liv inden for spion karrieren, men hun kunne nu godt se det nyttige i kampsporten for hun var trods alt en smuk tøs så det ville være godt at beskytte sig selv i stedet for at være afhængig af andre, fordi andre lige så godt kunne vende sig i mod hende så det var godt at forsvare sig selv.
De brune øjne betragtede roligt Michela ”Jeg er egentlig tørstig, hvad med noget at drikke?” spurgte hun roligt for der var stadig nogle få timer endnu så de kunne lige så godt bruge tiden lidt fornuftigt med at drikke noget og se på tingene der var her i museet.