man kan aldrig træne for lidt

[Manuel Conner]

let's leave no words unspoken

AND SAVE REGRETS FOR THE BROKEN.

[/font]
Will you even look back when you think of me?[/center]

All I want is a place to call my own &&
mend the hearts of everyone who feels alone

Manuel havde lige fået fri, han havde at par militær bukser på dog ikke i army men i sorte sådan nogen, samt militær støvler og en sort tank top og en tætsiddende sort hættetrøje, håret var sat som altid så det strittede ud over det hele men sådan at det os var pænt, han kunne godt brug en time på at sætte hår selvom det ikke altid lige var det han havde tid til, han løb rundt på skolen for at løbe træne, han sluttede sin rote ved at løbe en til trænings hallen og gik der ind, han havde en sort rygsæk på ryggen hvor han havde sin japanske karate gi samt sit sorte bælte, yeap han var solt bælte som 16 årige det var ikke altid at man lige så det, normalt ville man først være sort bælte omkring de 18 år men da manuel trænede hårdt og kunne det han kunne blev han hurtgit graduerede op til de andre farver og så sort til sidst, men han gad ikke rigtigt graduere videre, da d et krævede at han skulle til skriftlig prøve ikke fordi han ikke kunen det han skulle for det kunne han, men han kunne bare ikke se hvorfor man skulle til skriftligt prøve i karate, men hans far ville han han skulle og derfor trænede han os op til det s elvom han godt kunne det til næste sorte bælte altså 2 dan, men som han altid havde fået afvide ” man kan aldrig træne for lidt” han smilede og åbnede døren til trænings halen og gik ind og klædte om han gi var slidt og hans bælte var efter hånden os lidt slidt men man købte aldrig nyt sort bælte medmindre det virkelig var så slidt at det ikke længere kunne bruges. Han trådte ind i salen med bære tær og sin gi, han løb lidt rundt i salen for at blive varm igen, han svedte hurtigt da han allerede havde været ude og løbe godt en time, han kondi var i topform, han begyndte kort efter at slå og sparke løs på en bokse pude, han havde tydeligt styr på hvad han lavede, han øvede det forskellige spark og han kunne og der var temmelige mange, lige fra almindelige front spark mod maven og hoved til baglæns cirkel spark til dobbelt cirkel spark osv osv.

You know to keep your hopes up high and your head down low.
Keep your hopes up high and your head down low.

[/i]

NOTES::
TAGGED::
CREDIT::: IMAGES - Persuasion @ Caution. Lyrics, All I Want - ADTR// Template MEGNGARNETT @ Caution.

[Michela Cecilie Shard]

At være fed, og samtidigt være toptrænet spion hang ikke sammen. Michela havde en uheldig forkærlighed for småkager og chokolade, hun kunne ganske enkelt ikke holde sig fra dem... Det var gået godt i næsten 2 uger, så var hun gået forbi en butik i London-centrum, der solgte god, belgisk chokolade og hendes vedholdenhed forsvandt.

Så nu befandt hun sig her, ikke ret langt fra træningshallen med en kvalme af for meget chokolade dagen før. Hun stod foroverbøjet, med armene støttet på hendes lår og fik pusten igen, hendes løbetur havde været en slags straf. Hun plejede at presse sig selv, men ikke så meget som i dag. Hun havde løbet over det dobbelte af hvad hun normalt gjorde, og hun havde løbet den hurtigt. Presset sig selv lidt for meget.

Hun rystede let på hovedet og rejste sig op, hun glædede sig til at komme i bad, men hun havde noget hun skulle have ordnet først. Hun vrængede let af mindet, om den reprimande hun havde fået om morgenen, til karate. Hun havde ikke kunnet huske den kata hun skulle have indøvet, og stod nu til, ikke kun at skulle huske den til næste gang, men også den næste. Besværligt, specielt fordi hun manglede øje-til-hånd koordination, og manglede den ynde kataerne skulle leveres med.

Med et lavt støn gik hun hen til træningshallen, og skubbede døren op. Hun havde ikke planer om at træne i sin Gi, det var ikke nødvendigt når det ikke var time. Hun stoppede dog et par skridt inde og skar en grimasse.

"Geez... Sorry, vidste ikke at der var andre herinde.." sagde hun og lænede sig op af dørkarmen. Hun genkendte Manuel, de gik trodsalt på samme årgang sammen. Og selvom han havde skræmt hende lidt i starten med det vilde hår, holdte hun ingen ond vilje imod ham. Han havde virket flink, de få gange de havde snakket sammen. Hun rystede let på hovedet.

"Jeg kommer bare tilbage senere. Beklager afbrydelsen." sagde hun venligt med et mildt, træt smil, inden hun vendte sig om for at forsvinde ud igen.

Outfit: Click!
Wordcount: 346.
Tag: Manuel.

[/color]

[Manuel Conner]

let's leave no words unspoken

AND SAVE REGRETS FOR THE BROKEN.

[/font]
Will you even look back when you think of me?[/center]

All I want is a place to call my own &&
mend the hearts of everyone who feels alone

Manuel havde droppede boksepuden, han var begyndte at øve kataerne, han startede altid fra kata nummer 1, han kunne dem alle sammen op til 2 dan men så blev det os svært resten, han gik dem og lagde derfor slet ikke mærke til at der var kommet end ind i rummet.

Først da personen sagde noget stoppede han midt i en kata og så over på pigen der var kommet ind i rummet. Han smilede og gik over mod hende, han kunne godt genkende hende, men ikke lige huske navnet på hende, hvad var det nu hun hed? Damn han havde glemt det, der var jo os mange navne han skulle huske på. ” heey, hvorfor så forpusted? sagde han og smilede, han gik hen mod hende og stillede sig foran hende, han rettede lidt på sin gi og bukkede for salen, det gjorde man altid når man rettede på gien, eller det gjorde han i den klub han trænede kyokushinkai karate.
” nej nej bliv endelig s agde han og smilede, ” jeg hørte hvad vores træner sagde til dig til træning, hvis du har brug for hjælp til kata kan jeg hjælpe dig, jeg kan dem alle sammen op til 2 dan sagde han og smilede ” frisk? sagde han og gik tilbage til hvor han havde stået for og begyndte på kata nummer 1 igen det tog ham ikke lang tid at gå den og det var perfekt, eller det kunne jo aldrig blive helt perfekt ,der ville altid være små fejl som man kunne rette på men manuel mente selv den var perfekt. Han havde tidligere på dagen selv fået stor ros af deres træner

You know to keep your hopes up high and your head down low.
Keep your hopes up high and your head down low.

[/i]

NOTES::
TAGGED::
CREDIT::: IMAGES - Persuasion @ Caution. Lyrics, All I Want - ADTR// Template MEGNGARNETT @ Caution.

[Michela Cecilie Shard]

Hun hævede let et øjenbryn da han spurgte hvorfor hun var forpustet, og svedig. Ew. tilføjede hun i tankerne og skar en mental grimasse. Hun hadede at være svedig, det var umuligt at undgå, men følelsen behagede hende ikke.

"Var ude og løbe.. No big deal." sagde hun med et let skuldertræk, og nød den korte, kølige brise der ramte hende da hun åbnede døren. Så så hun over på ham da han sagde at hun bare skulle blive og hævede et øjenbryn. "Jeg.."startede hun, og bed sig i læben. Hun krympede sig indvendigt. Hun var en lidt stolt person, og hun hadede at blive kritiseret i andres påhør. Det eneste formål dét tjente, var ydmygelse.

Hun smilede lidt overbærende, i det han nævnte at han kunne dem alle op til 2. Dan. Normalt ville hun kalde det pral, de havde jo klassen sammen og hun vidste udmærket hvor god han var. De havde været parret et par gange i starten, med mange, smertefulde blåmærker på hende til følge. Så vidt hun huskede havde hun også givet ham et, ved et uheld på et tidspunkt.

Hun var ikke glad for at tage imod hjælp. Overhovedet. Som nævnt var hun en ganske stolt person, men på den anden side ville hun ikke få en ret god karakter hvis hun ikke forbedrede sig, en karakter der var ganske vigtig. De kreative fag kunne man overleve at få en knap så god karakter i, og stadig bestå, men hvis ikke man kunne kampsport, kunne man ikke forsvare sig selv godt nok og så var man lidt på røven.

"Fint... Jeg har godt nok brug for hjælp" Sagde hun og stillede sig op af væggen, med hovedet en anelse på sned da han gav sig til at udføre en kata. Hun rullede mentalt med øjnene, han behøvede det jo ikke, og uanset hvor hurtigt man gjorde det, tog det jo stadigvæk tid.

Outfit: Click!
Wordcount: 314.
Tag: Manuel.

[/color]

[Manuel Conner]

let's leave no words unspoken

AND SAVE REGRETS FOR THE BROKEN.

[/font]
Will you even look back when you think of me?[/center]

All I want is a place to call my own &&
mend the hearts of everyone who feels alone

Manuel stoppede kataen da han var færdig og gik over til hende igen og smilede, da hun indrømmede at hun havde brug for hjælp smilede han, han vidste at hun havde brug for hjælp han havde nemlig holdt øje med hende til træning, han havde i noget tid gerne ville hjælpe hende, eller rette spørge hende om han skulle hjælpe hende men han var genert når der var andre til stede, det var meget nemre nu hvor de var alene. ” ja det ved jeg, jeg har ville spørge dig i noget tid om du vil have noget ekstra træning, men er genert når der er andre til stede sagde han og smilede til hende.
Han tog forsigtigt hendes hånd og sagde ” kom, lad os starte med at få dine spark og slag til at blive bedre, jo hurtigere du lære dem jo nemre er det at lave kataerne for jo mindre skal du tænke over om du gør det rigtigt sagde han og smilede, han vidste han havde ret, jo bedre man var til sine spark og slag jo bedre ville ens kata komme til at blive. ” prøv at se hvor præcise mit er sagde han og startede med at gå kata nummer 5 der var både slag og spark med, men han koncenterede sig ikke lige så meget som han burde men den blev perfekt, eller intet kunne blive perfekt men det var godt nok mente han og deres træner syntes selv de var godt ” jeg koncentere mig ikk om det bliver rigtigt ,for jeg ved det, fordi jeg har styr på min slag og spark sagde han og smilede han gik hen til en af boksepuderne og sagde

[/B] hvis mig hvad du kan [/B] sagde han inden kan kort gav bokse puden nogen slag og tog flyvende baglæns cirkel spark prøv det sagde han og så på hende .
[/blockquote][/blockquote]

You know to keep your hopes up high and your head down low.
Keep your hopes up high and your head down low.

[/i]

NOTES::
TAGGED::
CREDIT::: IMAGES - Persuasion @ Caution. Lyrics, All I Want - ADTR// Template MEGNGARNETT @ Caution.

[Michela Cecilie Shard]

"Genert? Really?" Gentog hun med et let skævt smil og et hævet øjenbryn. Hvis hun var genert, ville hun næppe have valgt en så opsigtsvækkende frisure eller stil. Den del hang ikke rigtigt sammen... Men det var hans valg. Mennesker var ikke altid logisk sammensatte, og hvis han havde det godt med den frisure og stil, så var det hans valg.

Hun lod ham tage sin hånd og fulgte villigt, omend lidt vagt med. Problemet med hendes slag og spark var at hun ikke var særligt fysisk stærk. Hun var hurtig nok, men slet ikke stærk nok til at der var kraft bag hendes bevægelser. Og så det med at hun manglede den øje-hånd koordination det krævede at lave kataerne...

Hun skar mentalt en grimasse da han begyndte at vise hende en kata mere, hun fulgte med og gjorde sig umage med at indprente sig hans bevægelser, men bare det at få hjælp generede hende.

"Du har jo også trænet det her siden du blev født..." kommenterede hun og bed sig i sin buttede underlæbe. Hun tøvede og knækkede kort sine knoer inden hun gav boksepuden et par slag. Den flyttede sig knapt nok, og af frustration slog hun lidt hårdere end hun havde gjort før.

Sekundet efter fortrød hun, i det hun ramte forkert og med den forkerte vinkel med hendes knoer, og det eneste det gjorde var at sende et jag af smerte op igennem hendes hånd og underarm, hvilket fik hende til at træde tilbage med et forskrækket udråb.

Hun bandede lavt og rystede sin ømme hånd, skulede over til ham. Han vovede bare at grine!

Outfit: Click!
Wordcount: 327.
Tag: Manuel.

[/color]

[Manuel Conner]

let's leave no words unspoken

AND SAVE REGRETS FOR THE BROKEN.

[/font]
Will you even look back when you think of me?[/center]

All I want is a place to call my own &&
mend the hearts of everyone who feels alone

Manuel så på hende og vidste det her nok ville komme til at tage lidt tid, men han var ligeglad for han havde masser af tid til dette, dog havde han lektier der skulle laves men det kunne vente, det var lidt vigtigere at hjælpe sin med studerne end lektierne mente han, han kendte deres karate lærere og han kunne være temmelig strid hvis man ikke gjorde tingene ordenligt, dette måtte Michela os vide efter som hun ikke lige frem var den bedste. Da han så på hende mens hun stod og slog på bokse puden , rystede han svagt på hoved men han grinte ikke. ” du gør det forkert du slår med de forkerte knoer sagde han og gik helt hen til hende tog forsigtigt hendes hånd og smilede han lukkede den sammen så den blev knyttet, han pegede på de to første knoer og sagde ” det er dem her du skal slå med, de slår hårdt og de gør ondt at blive slået med, og det er de to eneste som kan tåle at blive slået med, du kan risikere at brække de nadre hvis du bruger dem, sagde han og smilede venligt til hende.

Han vendte sig mod puden og sagde ” sådan her han slog hårdt itl puden med de to første knoer og puden bevægede sig tydeligt mere end da michela havde prøvet, og man kunne os høre slaget var noget hårdere ” en dag bliver d u lige så god som mig, selvom jeg har trænet betydligt mere end dig, betyder det ikke du ikke kan blive god, lad mig ekstra træne dig , så skal du nok blive god, men lad mig lige høre kan du tage armbøjninger på knoerne, hvordan er din kondi ? sagde han og så på hende

You know to keep your hopes up high and your head down low.
Keep your hopes up high and your head down low.

[/i]

NOTES::
TAGGED::
CREDIT::: IMAGES - Persuasion @ Caution. Lyrics, All I Want - ADTR// Template MEGNGARNETT @ Caution.