Tilladelse til forhindring banen

[Manuel Conner]

let's leave no words unspoken

AND SAVE REGRETS FOR THE BROKEN.

[/font]
Will you even look back when you think of me?[/center]

All I want is a place to call my own &&
mend the hearts of everyone who feels alone

Manuel havde tidligere på dagen været forbi forhindring banen og set nogen af de ældre fyre træne på den, det var synd han ikke måtte, han ville sikkert godt kunne gennemføre den uden skader, det var han i hvert fald sikker på , men han vidste godt han ikke måtte, og skulle have særlig tilladelse til det, han havde kun været på skolen i et kort stykke tid så det var ikke fordi han kendte alle, eller han kendte faktisk ikke sæsrlig mange , han havde heller ikke rigtigt styr på hvad lærene hed, eller havde han?

Han havde snakket med en af de ældre elever for at høre om han ikke kunne give tilladelse til at han kunne prøve forhindring banen, men nej, det måtte han ikke, og han ville ikke tråde på reglerne, det var heller ikke fordi manuel ville træde på reglerne, det var mere bare fordi han så gerne ville prøve, han turde dog ikke gøre det uden tilladelse han var ikke typen der overtrådte regler.
Drengen havde fortalt ham at han skulle gå til Casper Johnson og snakke med ham, men hvor fandt han lige ham henne, jo drengen fortalte at han somme tider rodede med fly, og at man kunne finde ham i hangaen, manuel takkede og løb af sted mod hanganen, de fleste lære vidste godt hvem manuel var og hvem hans far var.

Manuel havde et par sorte militær kamp bukser på og militær støvler samt en sort tæt siddende hættetrøje, håret var sat som det plejede strittende ud til alle sider, men det så pænt ud som altid. Han løb afsted og kom hen til hangaen han var ikke særlig forpustede da hans kondi jo var i top, men lidt var han, hvem ville ikke være det? Han løbe trænede altid i militær støvler da dette gav bedre til kondien, men ens kondi kunne jo altid blive bedre kunne den ikke?

Manuen kom ind i hangagen og kiggede rundt der var et par stykker der inde samt en lære, han fik hurtigt øje på hvem der var lære og hvem der ikke var lære, han gik hen til ham og stillede sig ret som var hans soldat. ” sir Johnson” sagde han med en fast bestemt tone, han gjorde altid sådan over for lærerne hans far havde opdraget ham til det, så hvorfor skulle han gøre andet?

You know to keep your hopes up high and your head down low.
Keep your hopes up high and your head down low.

[/i]

NOTES::
TAGGED::
CREDIT::: IMAGES - Persuasion @ Caution. Lyrics, All I Want - ADTR// Template MEGNGARNETT @ Caution.

[Casper Johnson]

Casper Johnson, Technician, Defensive og Front. Han havde haft de fleste forskellige roller. Han havde flere gange fungeret som Sneak og Lead oveni, men aldrig som Organisor. Han var simpelthen ikke god til det der med overblik og disciplin. Han havde gode lederevner, når han skulle, men som udgangspunkt ville han helst have roller med lidt mindre ansvar for alles sikkerhed. Casper var en god og loyal ven, men han var også en enspænder. Han ville aldrig efterlade en holdkammerat, men han ville helst ikke have ansvaret for alle - ansvar var noget helt andet end almindelig loyalitet, og Casper foretræk klart loyalitet.

Derfor var det nogle gange bare nemmere at være Tech - der var klare regler for, hvad der var acceptabelt og hvad der ikke var, og det var nemt at arbejde med maskiner. Det samme med den ofte påtagede rolle som Def. Det var meget nemmere at forholde sig til maskiner, som ikke krævede særlig omsorg eller trøstende ord. De krævede, at man holdt dem ved lige og de beklagede sig ikke over, at man var for direkte.

Casper havde netop nu nogle ret negative tanker om menneskeheden, og det lå i, at han gik rundt med et massivt blåt øje. Han var kommet til at sige til Chelsea, at han nemt ville kunne score hende, hvis ikke hun havde været konstant premenstruel, og hun havde ikke syntes ret godt om det. Han havde ment det som en joke, men sådan var det ikke blevet taget, og efter at have pandet ham en, havde hun givet ham ordre på at forsvinde inden hun gav ham et blåt øje til. Han havde pænt adlydt og søgt tilflugt hos flyene og de hengivne Tech-elever, som altid stirrede på ham, som var han en Gud.

Han var deres Gud, og Chelsea var Satan. Eleverne vidste selvfølgelig ikke endnu, hvorfor han havde et blåt øje, men det var kun et spørgsmål om tid, før de små sataner fandt ud af, hvad der var sket. Det var et af problemerne ved at arbejde på en skole for spioner - privatliv var en luksus, som man kun havde, hvis man var frygtindgydende som Collin og Chelsea. Han så op med et suk, da en elev sagde hans navn. Han var netop sprunget ud af skolens minijet efter at have undersøgt en teknisk fejl på instrumentbrættet. "Ja, frø...?" spurgte han og sendte eleven et sideblik, før det gik op for ham, at det var en dreng. "... øøøømand." tilføjede han for ligesom at dække over sin fejl og sendte ham et stort smil. "Er du her for at se på bådene?" improviserede han og nikkede over mod en af speedbådene, som var hejset op på nuværende tidspunkt for at få isbryderspidsen som Casper havde designet sat på.

Det kunne vel forklare frømandskommentaren? Right? Right? Han kunne ikke overskue en elev, der var muggen over, at han havde set forkert. Han smøgede ærmerne på sin mørkegrå sweater op på ny og bøjede sig ned over sin værktøjskasse for at finde den helt rigtige skruetrækker.

[Manuel Conner]

let's leave no words unspoken

AND SAVE REGRETS FOR THE BROKEN.

[/font]
Will you even look back when you think of me?[/center]

All I want is a place to call my own &&
mend the hearts of everyone who feels alone

Manuel så på ham og kunne med det samme regne ud at han var ved at sige frøken, men han kommenterede det ikke på nogen måde, han vidste han tit kunne ligne en pige på grund af hans hår, men han var lige glad, han stod stadigvæk ret og kommenterede ikke det med han var ved at sige frøken, ” Nej SIR” sagde han fest og bestemt og blev stående, han rørte ikke på sig på nogen måde, det var tydeligt at han var trænet til dette.
Han så på flyvet og så over på speedbådene og så tilbage på Casper ” Jeg kommer for at få en tilladelse SIR” sagde han og besluttede sig så for at stille sig i en mere afslappende stilling da det ikke så ud til at casper reagerede på den måde han stod på ,han spredte let benene og tog hænderne om på ryggen og samlede dem, lige som i militæret.
” jeg vil gerne bede om tilladelse ti lat bruge forhindrings banen sir sagde han og så på ham, han blik var fast og rettede mod caspers øjne, andet ville være respekt løst. Nogen unge fyre kom forbi dem og gjorde grin af manuel, det var nogen af de ældre elever, men han var ligeglad han lod som ingen ting andet end sende dem et klodt blik, han ville sikkert kunne klare dem i en karate kamp, han var ret god til det, lige som han var til kickboksning men det var han os kun fordi han brugte sin karate til kickboxsning.

You know to keep your hopes up high and your head down low.
Keep your hopes up high and your head down low.

[/i]

NOTES::
TAGGED::
CREDIT::: IMAGES - Persuasion @ Caution. Lyrics, All I Want - ADTR// Template MEGNGARNETT @ Caution.

[Casper Johnson]

Casper løftede let et øjenbryn over knægtens opførsel. Jo, han var godt klar over, hvem hans far var - Casper vidste godt, at knægten her sikkert var blevet indoktrineret til militær opførsel lige siden han var helt lille. Casper var ret sikker på, at han end ikke ville nå at sige 'rør, soldat' før Manuel havde pareret ordre. Den slags var beklageligvis en smule spildt på Casper. Så længe hans elever gjorde, hvad han bad dem om, så kunne han ikke være mere ligeglad med, hvordan de gjorde det. Hvis ingen kom til skade og de udførte ordre, så kunne de gøre det af diverse kringlede omveje med en krabbe på hovedet og et egern i bukserne, og Casper ville stadig være komplet ligeglad. Det forholdt sig sådan, at Casper aldrig selv havde været den store fan af overdreven disciplin. Da han havde gået på skolen, havde han haft flere eftermiddage med eftersidninger end uden, og det havde aldrig generet ham stort.

Han løftede øjenbrynet yderligere, da Manuel spurgte om lov til at bruge forhindringsbanen. "Forhindringsbanen? Som første års?" spurgte han en anelse skeptisk, men blev distraheret, da nogle drenge gjorde nar af Manuel. Han sendte dem et advarende blik og pegede over på nogle jetski, der stod i enden af hangaren. "McCoy, Baker, polér. Jeg vil kune spejle mig i dem, når I er færdige!" beordrede han, og drengenes smil svandt hurtigt, da det gik op for dem, at de lige havde fået inddraget hele deres eftermiddag.
Casper rettede et vurderende blik mod Manuel igen. "Såfremt at du kan finde en ældre elev eller en lærer, der har tid til at supervisere dig, så har du min tilladelse. Vent et øjeblik." sagde han og fandt en lille blok frem, hvorpå han skriblede sin tilladelse og skrev under. "Elev fra 5. eller 6. årgang. Forstået?" spurgte han og holdt sedlen frem, mens han sendte Manuel et blik, der klart understregede, at han ikke ville få sedlen, før han havde accepteret Caspers betingelser.

[Manuel Conner]

let's leave no words unspoken

AND SAVE REGRETS FOR THE BROKEN.

[/font]
Will you even look back when you think of me?[/center]

All I want is a place to call my own &&
mend the hearts of everyone who feels alone

Manuel så på ham og så surt på ham men det forsvandt hurtigt da han vidste at det var sjældent første års fik lov, han havde hørt det var en af de andre ældre elever han havde talt med, men manuel ville ikke give op hvis han fik et nej, kunne han jo bare gøre det om natten når der ikke var nogen? Men var der smart, det tænkte han ikke over før han hørte casper snakke ” yes Sir sagde han til at han ville på forhindrings banen.

Manuel kunne ikke lade være med at smule hånligt af de ældre elever ”Ha lær det kom det lavt fra ham, i håb om at casper ikke havde hørt det på nogen måde. Han vendte igen blikket tilbage til casper og så på ham med respekt i øjnene, han havde stor repsekt for lærerne og ville ikke ødelægge det, hvis der var nogen der skulle ødelægge det var det lærerne selv, han havde ikke tænkt sig at gøre det. Han så på ham da han talte om at han skulle finde en ældre elev eller lærer der kunne supervisere ham, det var ikke fair, han kunne sagents klare sig selv, hvorfor kunne han ikke bare få lov ” men Sir” sagde han kort og så opgivende på ham,” jeg behøver ikke nogen til at se på mig, jeg kan klare den militære forhindrings bane på 20 min uden skader så kan jeg snilt klare den her, du kan jo selv komme og kigge sagde han lige irreterede men prøvede at skjule det for ham.

You know to keep your hopes up high and your head down low.
Keep your hopes up high and your head down low.

[/i]

NOTES::
TAGGED::
CREDIT::: IMAGES - Persuasion @ Caution. Lyrics, All I Want - ADTR// Template MEGNGARNETT @ Caution.

[Casper Johnson]

Casper lod sig ikke til at begynde med påvirke af Manuels tvære mine. Han var tydeligvis en af den slags elever, der regnede med, at hans fars position kunne skaffe ham lige hvad han ville have, men den slags gik ikke hos Casper. Han kunne ikke være mere ligeglad med, hvem knægtens far var, og hvis Manuel havde været hans egen søn, så havde han fået et klap over hovedet for at tale på den måde til en lærer, samt en klipning nu og ordre på at klæde sig ordentligt.

Han løftede et øjenbryn, da Manuels hånlige attitude omkring de andre elever kom frem i lyset. "Du kan få lov til at gøre dem selskab, hvis du ikke passer på din attitude." advarede han roligt og krydsede armene over brystkassen. Hans øjenbryn skød yderligere i vejret, da Manuel begyndte at sige ham imod. Når man tog hans militære opførsel i betragtning, måtte Casper sige, at han ikke var ret imponeret af hans lydighed eller manerer i det hele taget. "Regler er regler, knægt." sagde han roligt og stak tilladelsessedlen ned i lommen igen. "Jeg har andet at tage mig til lige nu, men hvis du går ned og rydder op på banen nu, så kan jeg være fri til at supervisere om en halv til en hel time." sagde han og studerede drengens ansigt med en rolig mine. Han havde ikke tænkt sig at stresse for at please en næsvis 1. års. Han måtte følge samme regler som alle andre, uanset hvem hans far var.

[Manuel Conner]

let's leave no words unspoken

AND SAVE REGRETS FOR THE BROKEN.

[/font]
Will you even look back when you think of me?[/center]

All I want is a place to call my own &&
mend the hearts of everyone who feels alone

manuel så på ham og blev meget hurtigt meget stille, han stillede sig ret igen og kiggede på Sir Casper, han nikkede og sagde " undskyld SIR han smilede lidt men det forsvandt hurtigt og hans ansigt blev neutralt igen og han blev ved med at kigge på casper uden at bevæge hoved, han fulgte ham med øjnene, han var vandt til det, hans far kunne tvinge ham til at stå ret i flere timer, hvis han bare havde overtrådt en lille regl der hjemme hvilket sjældent skete, han så på han og sagde " i know SIR til det med regler var regler, at han kaldte ham knægt fandt han sig ikke rigtigt i , for han var ikke en knægt men i dreng som var meget moden, eller moden og moden, vidste han nu ikke, for han var bange for bøsser og han var ikke så god til det med piger, han blev altid akavet at være sammen med hvis han var alene med en pige hvilket ikke var godt, for han var normalt den hårde type som bare var der, og ikke sagde så meget, han kunne gå en hel dag uden at snakke hvis det var det han havde lyst til, men det var lidt svært her på skolen når lærerne spurgte ham om noget i timerne eller til kamptræning, når han blev bedt om at hjælpe de andre nybegynder på holdet, det var jo ikke fordi han ikke gad hjælpe men sommetider var det ret irreterende, han følte heller ikke altid at han fik nok modstand, men okay hvad kunne man forvente af en nybegynder klasse, han kunne jo ikke gøre for at hans far havde opdraget som han havde gjort. " YES SIR, jeg klare det med det samme SIR sagde han og trådte af, og satte i løb afsted, han forvandt hurtigt ud af hangaen.

//OUT

You know to keep your hopes up high and your head down low.
Keep your hopes up high and your head down low.

[/i]

NOTES::
TAGGED::
CREDIT::: IMAGES - Persuasion @ Caution. Lyrics, All I Want - ADTR// Template MEGNGARNETT @ Caution.

[Casper Johnson]

Casper nikkede blot, da Manuel sagde undskyld. 'Skøre knægt,' tænkte han for sig selv og løftede et øjenbryn af knægten, der igen stod ret. "Rør," sagde han roligt, tilfreds da drengen adlød. Han rystede opgivende på hovedet, da knægten løb ud af hangaren. Nogle af eleverne her på skolen kunne godt være en mundfuld. Ham her var såmænd god nok, bare lidt selvoptaget, men det skulle de jo nok få opdraget ham fra, hvis det blev slemt nok.

//Out