|
|
Post by Raphael on Jan 25, 2012 20:29:41 GMT 1
Lige så snart rummet blev mørktlagt hoppede Raphael ned fra bordet. Han vidste hvad Collin var ude på. Selv havde han gjort det trick hundrede gange. Uden at støde ind i ting, vandrede han med hænderne i lommerne over til Blaise, hvor han også her fandt Collin. Roligt lagde han en hånd mod Blaise's ryg for at tilkendgive at han hørte med, mens hans anden arm lagde sig om Collins nakke. "Pssst, Collin! Send Blaise med," hviskede han og stak hovedet imellem Collin og Blaises ansigt. "Sæt Kim på at finde Samuel og tving ham til at tage Blaise med! De kan holde styr på hinanden, og ungen her, trænger til at komme ud, inden hun bliver stiv i lemmerne." Han uglede op i sin tidligere elevs korte hår. Han vidste Collin ville snakke uforstyrret, men selv var han lidt ligeglad med alt det politiske. Kim skulle afsted, Eve findes, Samuel bag lås og slå, og så kunne det irriterende forældre par skride hjem til Oxford. Han begyndte at kede sig, og ville have der skulle ske noget nyt.
|
|
|
|
Post by Blaise Flame on Jan 26, 2012 20:44:05 GMT 1
”Der er altså andre mennesker i lokalet, Collin, jeg går udfra jeg godt kunne finde en flaske spray flødeskum men det her virker virkelig ikke som det rigtige tidspunkt!” hviskede Blaise grav-seriøst selvom lyset var slukket kunne hun stadig mærke rektorens dræberblik og to sekunder senere var kameraene slået fra. ”Pretty fly for a non-tech, huh?” Hvis der ikke var nogen af dem der havde tænkt sig at rose hende, så kunne hun selv gøre det. Hun knækkede sine fingre og rullede med nakken veltilfredst, hun følte sig altid bedre tilpas efter at have slukket skolens altid-tilstedeværende kameraer. Hun burde være bedre til at tage imod overraskelser men Raphaels hånd på hendes ryg fik hende nu stadig til at fare sammen. Den mand kunne snige sig ind på en nervøs løve med paranoia problemer uden at blive hørt! Blaise trak på skuldrene til Raphaels forslag for at signalere hun var okay med at tage med, indtil hun kom i tanke om at de ikke kunne se hende. ”Sure, jeg har ikke noget imod at babysitte Mr. Tall-dark-and-ominous.” Hun tændte lyset igen bare så hun kunne sende Raphael et blik der var giftigt nok til at skrælle maling af vægge for at purre op i hendes hår som om hun stadig var teenager. ”Hvis du har lyst til at beholde den hånd –” mumlede hun, men lukkede munden da Collin sendte hende et skarpt blik. Dødstrusler foran civile. Måske ikke den bedste ide nogensinde.
Blaise skævede til Collin da Kim bad om Samuels gamle logbøger, den eneste måde nogen af Samuels papirer forlod skolen var over L’aerons døde kolde lig – og en del af lærerne’s også. Samuel havde været elev sammen med en del af den nuværende lærer generation, der stod oplysninger i hans papirer og logbøger om dem, private oplysninger. Hvis det blev offentlig viden at Samuel Turner havde gået på Lionhart akademiet ville skolen også være færdig og dens elever og lærer kastet i unåde. I værste fald. "Siden vi ikke har akademiet som back-up går jeg udfra vi heller ikke får arsenal herfra? - Det her er en rogue mission, uden chance for redning skulle vi gå hen og blive fanget, korrekt?"
|
|
|
|
Post by Collin W. L'areon on Jan 26, 2012 22:21:47 GMT 1
"Samuel Turners filer er ikke tilgængelige på skolen. Hverken for mig eller nogle andre. De befinder sig her slet ikke længere. De blev fjernet sammen med den sidste rektor." sagde Collin og lod bevidst være med at nævne, at en del af de billeder af ham og Samuel sammen, samt alt der havde noget at gøre med priser Collin havde vundet, var røget med i farten. Pt. befandt Samuels filer sig på et hemmeligt sted, som man skulle finde vej til via tre forskellige personer, som hver havde en lille del af en nøgle, som Raphael, Collin, Blaise, Chelsea, Oliver og Casper havde hver sin del af - ingen af lærerne kendte lokationen, de vidste blot, at de havde et stykke af nøglen dertil. Collin gav blot en anerkendende brummen, da Raphael foreslog at sende Blaise med - det var ret bevidst, at det netop var Blaise, som han havde kaldt hen. Han ventede til lyset blev tændt igen og skrev en lynhurtig seddel ned på en blok. Han viste den uden et ord frem til Blaise, vinkede Kim over og viste den frem til ham også, endnu uden at sige noget overhovedet. Han var mere end klar over, at kontoret sikkert blev aflyttet oveni de kameraer, som Blaise lige havde kortsluttet. På sedlen stod der:
B, tag C2 med el behold CO som backup. CT = nøgle til artilleri. Held og lykke. Kan ikke love redning.
Og mere stod der egentlig ikke, men han vidste, at Blaise ikke havde brug for mere. Han håbede bare, at hun ville hive Kim væk fra hans åsyn nu og lade det være op til ham at berolige de stakkels forældre. Da han havde sikret sig, at de havde læst den, haft øjenkontakt med Blaise og sikret sig, at hun havde forstået, kastede han hele blokken direkte ind i pejsen og kastede et par brændkul ind oveni papiret. Han sendte Kim et lille ironisk smil, før han satte sig over til skrivebordet igen og smilede beroligende til Eves forældre. "Beklager, der er visse ting, som må klares under fuld diskretion."
|
|
|
|
Post by Kim Getzov on Feb 7, 2012 19:40:48 GMT 1
Kim fnyste irriteret og måtte bruge hver evig eneste miligram selvkontrol som der var i hans krop for ikke at tage Collin ved kraven om ommøblere lokalet med hans ansigt. At tage herop havde været et gigantisk spild af tid, det eneste det havde formået var at overbevise om at akademiet stadig var fyldt med svæklinge og at Collin syntes at dække over Samuel. Meget mistænkeligt. Hvis nogen form for forbindelse imellem disse to individer kunne bevises ville det uden tvivl betyde at Collin blev smidt på porten. Tanken frydede Kim lidt, men viste godt at det ikke ville hjælpe ham. Han havde studeret seddelen da han havde chancen, men havde ikke forstået noget af dens mening. Dog mente han at artilleri nok ville være lidt overdrevet, men det gav ham faktisk en ide. Han måtte lige tage kontakt til hans gamle DDR venner. Han fnøs lidt da Collin smed blokken i ilden, som var de med i en Mission Impossible film. Lidt for cheesy efter hans smag. Han kastede et blik på den unge Blaise før han kastede et sidste blik på Raphael og Collin. "Alle som vil bistå mig i at redde Eve kommer med mig nu. Resten af jer kan blive her med hænderne i skødet og hulke. " Med disse ord vendte han sig imod døren. Før han gik ud sagde han køligt over skulderen. "Jeg skal nok sende resterne af Samuels kolde lig til jeres hoveddør når jeg er færdig med ham.." Hvorefter han gik ud på gangen og mod akademiets udgang.
|
|
|
|
Post by Blaise Flame on Feb 7, 2012 21:16:44 GMT 1
Med hastige skridt fulgte den kort hårede kvinde efter Eve's kort luntede partner, da Blaise var yngre havde hun haft et temperament der kunne rivalere selv de værste hidsig proppe men som tidens tand og skolens disciplin havde bidt sig fast var hun langsomt blevet bedre til at holde styr på hendes følelser. Men lige nu kogte hun, hun indhentede Kim nær indgangen og kom bagfra med højlydte skridt og al mulig advarsel - hun sneg sig ikke ind på ham - men fløj direkte i struben på ham. Hun blev ikke i hans personlige bobbel men havde bare smidt ham op mod muren. "Hør her, tyk pande, jeg tager med dig ind og redder Eve - ikke for din skyld eller for L'aeron - men hvis du nogensinde taler til ham på den måde igen finder de ikke engang de forkullede rester af dit lig. Savy?" Uden at vente på svar, skred hun ud gennem døren og ud i sneen, få minutter senere havde hun hentet sin taske med diverse ting der ville blive nødvendige for overhovedet at komme ind i Turner Associates og hentet en sort varevogn til transporten der til. "Jeg tager hovedindgangen, forsøg dig med bagdøren, skulle du ikke kunne komme ind alene, kommer jeg og åbner døren indefra. Hver opmærksom på at Turner Associates er forberedt på et angreb - så vi er nødt til at være hurtige. Alt taget i betragtning er det her sikkert en selvmords mission, så hvis mine sidste levende timers levende selskab kommer til at være dig ville jeg sætte stor pris på at du holdt kæft medmindre det er missions relateret." Mens hun talte trak hun bilen ud på vejen op til Lionhart akademiet - hun havde kun haft tid til at ligge en besked på Chelsea og Caspers telefoner om at de tog afsted, hun troede ikke på at Kim ville have ventet på at de havde hakket en ordentlig plan ud og hvis han havde taget afsted selv havde han fået Eve slået ihjel.
|
|
|
|
Post by Collin W. L'areon on Feb 7, 2012 23:02:22 GMT 1
Collin kommenterede ikke yderligere på Kims forsøg på at virke overlegen. Han var selvfølgelig klar over, at manden kun reagerede ud fra sin bekymring omkring Eve, men Collin kunne ikke være et øjeblik i tvivl om, at Kim ingen respekt havde for ham, og så skulle man ganske simpelt ikke vente, at Collin havde nogen respekt for én selv. Han var komplet ligeglad med, hvad Kim mente, at han kunne - Collin havde set hans missioner, og i hans øjne var det en lang opfaren uden nogen som helst form for tanker bag. Kim virkede fuldstændig ude af stand - særligt i dag - til at lægge nogen form for strategi, og hvor Collin var helt klar over, at rå muskelstyrke var nødvendigt nu og da, så mente han, at det var nødt til at blive kombineret med en strategi. Han rullede blot med øjnene ved Kims kommentar om at hulke og sendte et beroligende smil mod Eves forældre. "Tro mig, hvis denne abe havde været dresseret af mig, så ville den have manerer." sagde han med et af de få skælmske smil, som kunne blive tvunget fra ham nu og da. Han gik hen og låste døren efter Blaise og Kim, sikrede sig igen, at kameraerne var slukkede og fandt et nyt stykke papir frem, som han skriblede en kort besked på, før han lagde den på bordet foran det oprevne par.. 'Jeres datter er i gode hænder. Miss Flame bøjer sig ikke for opfarende mennesker som Getzov, og hvis jeg kender hende ret har hun givet besked til to fra sit gamle hold - jeg stoler fuldt og fast på deres evne til at redde jeres datter ud i god behold.' stod der med sirlig, letlæselig skrift.
Han rettede blikket mod Raphael og nikkede let, som tegn på, at Raphael ikke behøvede blive, medmindre han havde mere at sige.
|
|
|
|
Post by Raphael on Feb 8, 2012 6:59:49 GMT 1
Lige pludseligt gik det stærkt, hvad handling angik, og Raphael nød det i fulde drag. Han betragtede hvordan Kim fór ud af døren, akkurat som han havde forventet, og han klappede dovent i hænderne, da Blaise fløj efter ham.... akkurat som forventet. Collin var måske rektor, men Raphael var ældre, mere erfaren og havde været lærer for både Blaise og Kim i sin tid. Han kendte dem ud og ind. At se de tog hissigpropper springe afsted, var en bekræftelse i hans gamle, slidte hjerte, om at Miller nok skulle blive reddet. De to var nu så sydende, at den første kødbolle, der kom i vejen for dem, sikkert ville blive revet midt over.
Med et smørret smil på læberne, klappede han Collin på skulderen, inden at han vandrede ud af kontoret. Han savnede selv at komme ud, og mærkede et stik i hjertet med minderne om de gamle dage med teamet. Men ordren stod stadigvæk ved, og selvom han kunne vælge at blæse på den, og tage ud, ville hans to gamle teammedlemmer, sikkert stå klar, til at trække ham tilbage i sikkerhed. Nej, Kim og Blaise skulle nok klare det.... bare de ikke flåede hinanden først. Når bare de fik Miller, ville hendes beroligende væsen, redde dem fra at slå hinanden ihjel, men indtil da.... Han gav sig til at fløjte en lystig melodi, så eleverne vendte sig om efter ham.
//out
|
|
|
|
Post by Kim Getzov on Feb 8, 2012 19:29:05 GMT 1
Kim havde ikke regnet med at Blaise ville vove at snakke sådan til ham, ikke ret mange ville kunne finde på det dog. Dog havde hans svært ved at skjule et hånligt over hendes sidste bemærkning. Det var da godt at store farlige Collin havde en kvinde til at passe på ham når tingene blev for virkelige. Han var dog ikke interesseret i at begynde en pisse konkurrence med hende, han kendte hendes type og det var ingen kamp ingen ville vinde på grund af deres stædighed. Han rettede på sin frakke da hun endelig gik for at hente et køretøj. Han fnøs lidt, irriteret over at han nu måtte have hende på slæb. Han foretrak at arbejde med folk han kunne stole på, ikke fremmede. Men Raphael havde sagt god for hende, det måtte være nok. Han kunne ikke huske hende fra hans skoletid, men så igen, han var ikke særlig social. Han ventede roligt ude i snevejret med hænderne i lommen, indtil Blaise kom forbi med varevognen. Han satte sig ind og pustede lidt varme i hans hænder, men følte pludselig en overhængende trang til at hamre en arm ud igennem forruden. Turner Associates ? De havde vist hvor hun var men havde ikke kontaktet hendes bureau? De havde ikke kontaktet ham? Var det så simpelt? Hvor viste de det fra? Og hvis de viste det, hvorfor havde de så ikke allerede gjort noget? Hendes bemærkning hjalp heller ikke. Højrøvede tøs. Hans vrede blev dog ikke til mere end en uhyggelig krampetrækning ved hans venstre øje. ”Luk nu bare røven og kør..” Vrissede han lavmælt.
|
|
