|
Post by Collin W. L'areon on Jan 2, 2012 19:28:16 GMT 1
Navn: Collin W. (William) L'areon (udtales aREON - tryk på reon, udtales hurtigt)
Alder: 36, men han ser betydeligt ældre ud.
Fag: Collin er Rektor for LSA, men underviser foruden disse pligter i historie og selvforsvar.
Fem karaktertræk:
Alvorlig: Collin er gravalvorlig. Det er de færreste, der nogensinde har set ham smile oprigtigt, let alone at le. Han joker ikke, han er aldrig casual omkring elever eller fakultet i arbejdstiden, og noget ved ham virker bare plaget. Han er seriøs omkring alt, hvad han gør, og tilbringer meget af sin tid lukket inde på sit kontor, hvor han planlægger Guderne ved hvad. Han sætter altid arbejde over fornøjelse. Faktisk har mange teorier om, at han ikke ved, hvad sjov og fornøjelse vil sige. Han får Chelsea til at virke som en løssluppen solstråle, og krydser man ham falder straffen hårdt og konsekvent.
Forpint: Hvis man ser forbi Collins seriøse attitude, så kan man se ind på en mand, hvis sjæl er mere arret end et vortesvins bag er beskidt. Noget dybt under hans attitude skriger langt væk af, at hans liv har været alt andet end let. Der er en underliggende smerte i den måde han særligt omgås sine elever på 6 årgang, særligt de kvindelige og de mandlige elever, der lader til at have potentiale. Lyshårede, blåøjede piger taler han kun anstrengt med, og samtalerne er sjældent lange, før han trækker sig tilbage og virker syg og træt.
Striks, disciplineret: Collins måde at køre skolen på er om muligt den hårdeste, som er set i mange år. Han har en forventning om, at alle elever arbejder hårdt, og træder man udenfor, så skal han nok sørge for, at man får sin straf. Collin er notorisk kendt for at være en hård lærer, som ikke lægger fingrene imellem, når han giver kritik. Det siges, at han har rekorden for at få flest elever til at græde om måneden af alle lærere, der nogensinde er set på skolen. Ingen ved, om det passer, men Collin gør hverken noget for at be- eller afkræfte dette rygte.
Professionel: At få Collin til at bryde sin professionelle attitude og træde udenfor sin autoritære rolle kræver sin mand. Man skal seriøst prikke til ham, før han mister tålmodigheden, og han er bestemt ikke fan af tanken om at give slip og prøve at anskue tingene fra andre vinkler end sin egen. Han kan allerbedst lide, når tingene går efter planen, men han tænker hurtigt og kan lægge sine strategier om hurtigere end du kan nå at blinke. At få ham til at lange ud og blive rigtigt rasende, at miste kontrollen så at sige, kræver endnu mere. Der er kun én person, der jævnligt får ham til at snappe, og det er Samuel, som han i hovedsagen holder sig langt væk fra.
Golden boy: De, der kender Collin fra hans skoletid, ved at han har undergået en ekstrem forandring, men de ved også, at han ALTID har været den formidable spion, som han er nu. Han var nummer et hele vejen igennem sin skoletid, han kæmpede hårdt og opnåede de ultimative resultater, og han er en af dem, der har opnået de bedste resultater igennem hele sit skoleforløb på LSA. Det er de færreste der er klar over, hvordan denne lysende stjerne, der på trods af sin arbejdsomhed og seriøsitet stadig var en smilende og venlig fyr, blev til den sammenbidte, forpinte mand, som han er i dag.
Baggrunds historie: Collin blev rekrutteret til LSA af den daværende rektor som helt ung dreng. Han havde dyrket kampsport siden han var kun 9 år gammel, og rektoren så hurtigt potentialet i denne gyldne dreng fra en indflydelsesrig, velhavende familie. Collin var ikke sen til at takke nej til det tilbud han fik, og han bestod samtlige optagelsesprøver med bravour. Igennem sine år på LSA udviklede han sig til at være den ultimative yndling blandt størstedelen af sine lærere. Han var høflig, velbalanceret og ikke mindst dygtige til stort set alt han begyndte på. Var han ikke dygtig til det rent naturligt? Ja, så øvede han sig, til han blev det. Man har sjældent set en så målrettet og dedikeret elev på LSA, og ingen vidste, hvor han fik sit drive fra. Han arbejdede hårdt indtil han nåede sit 6 år og hans liv tog en helt anden retning. Collin fik øjnene op for Catherine Lenshaw, hans livs kærlighed, og hvor de tidligere havde kendt hinanden, så slog lynet pludselig ned, og Collins personlighed ændrede sig drastisk. Hvor det fra hans allerførste år havde været ham og hans bedste ven Samuel, så var det nu Collin, Catherine og Samuel. Catherine var smuk som en drøm, og Collin var så forelsket som nogen kunne være. Han havde fundet sin egen engel. En pige, som var alt hvad han var, og mere til. En pige som kunne vise ham, at boglig kunnen ikke var alt, og Collin faldt hurtigt og sikkert. Hvad han ikke vidste var, at Samuel havde været i knæ for denne piges skønhed i mange år, men aldrig fortalt ham om det. Det var umuligt ikke at have øjne for Collin, og slet ikke efter flere missioner sammen, hvor Collin havde fungeret som Lead og Catherine som Organ. Catherine havde lige så lidt chance for denne charmerende, velformulerede, gyldne fyr, som alle andre piger havde, og Collins opmærksomhed var naglet til hende uanset hvilken pige han ellers kunne have fået. Der gik ikke mange uger, før deres forhold var officielt. Et forhold som man ikke kunne undgå at trække på smilebåndet af, for aldrig havde der været så hengivent et par. Collin behandlede Catherine som en prinsesse, og Catherine så på Collin som var han en prins sprunget direkte ud af et eventyr. Collin var ikke i tvivl, Catherine var kvinden i hans liv, og han var ikke bange for at fri til hende. Problemet var blot timing, og der var flere ting, der foregik i Collins liv på nuværende tidspunkt, for Samuel var langsomt begyndt at glide fra ham, og Collin anede ikke hvorfor. Han kunne mærke, at hans bedste ven var i problemer, og fulgte en aften efter ham og fandt ham i lag med Judas, byens mest berygtede kriminelle. Collin kunne kun se én udvej til at trække Samuel ud af hans dobbeltspil - han tilbød Judas at følge sin bedste ven og deltage i deres aktiviteter. Problemet var blot, at trods Collins overbevisende skuespillerevner, så så Judas, at noget var galt, og han lugtede hurtigt lunten. Hvilken grund skulle Collin have til at forråde LSA? Absolut ingen, for hvor Samuels motiv var at Collin havde taget alt han nogensinde kunne drømme om uden overhovedet at ane det, så havde Collin alt, og Judas vidste, at han ikke ville smide det væk for ingenting. Så han gav Samuel ordre til at tvinge Collin til at bevise sin loyalitet. Netop som Collin troede, at alting ville ende med at klappe, og at Samuel ville komme tilbage og være hans forlover besluttede han at fri til Catherine. Hun gav glædestrålende sit ja, og Samuel kom ind netop til at se de to omslynget i en tæt omfavnelse, mens Catherine glædestrålende gav sit ja. Samuel trak sin pistol, og for denne ene gangs skyld var Collin ikke forberedt. Han havde aldrig regnet med, at det lykkeligste øjeblik i hans liv skulle være det værste oveni. Samuel gav ham besked på at samle sin pistol op og skyde Catherine, hvis han ikke ville have Samuel til at skyde dem begge to, og Collin stolede nok på sine egne evner til at tro på, at han kunne gøre det og stadig redde hende. Han undervurderede Samuel, og det er sidste gang i hans liv, han har gjort det. Han skød Catherine, bevidst få centimeter fra hendes hjerte, men langt nok ved siden af til, at han kunne nå at redde hende, når Samuel flygtede. Han havde ikke medregnet Samuels følelser for Catherine. Samuel blev rasende over, at Collin kunne finde på at gøre det, og de to mænd røg ud i en blodig slåskamp indtil Samuel endelig flygtede med et sidste blik mod Catherines ansigt. Collin ringede lynhurtigt 911, og mens han sad med Catherine i armene og forsøgte at holde hende i live så han livet blive drænet fra hendes øjne, langsomt men sikkert, og indså til sidst, at han havde slået hende ihjel. Han sad med hendes lig i armene indtil lægefolkene kom, og erklærede hende død for længst. Collin tilgav aldrig sig selv for at have slået sin elskede ihjel, og han tog ud i verden for at glemme, men det lykkedes ham aldrig. Fra han var 22 til han blev 25 var han professionel lejemorder, og de der vidste, hvad de skulle se efter, kunne genkende hans spor. Heldigvis for Collin var der kun to mulige mennesker, der kunne finde på at lede efter ham, som ville genkende hans arbejde: Samuel, som havde travlt med at holde sig væk på nuværende tidspunkt. Og ikke mindst Chelsea, Catherines kusine, som havde idoliseret alt Collin var indtil han forsvandt sporløst. Chelsea fandt Collin, forlangte sandheden om sin kusines død, og fik den efter megen pressen på. Hun kunne se, at Collin var en ødelagt mand. Hans sjæl var flået i småstykker, og hun indså, at den eneste måde at redde den på var ved at stoppe den morderiske færd han var på. Collin tog metodisk hævn over ALLE, der nogensinde havde kostet nogen noget. Enhver mafiaboss, han kunne få fat i, enhver koldblodig morder, og hvor Chelsea kunne se, at Collins raseri førte noget med sig, så kunne hun også se, at det ødelagde ham indeni. Hun overtalte ham til at tage med tilbage til LSA, hvor han fik job som lærer. Alle kunne huske den gyldne dreng, og han blev ansat uden videre dikkedarer, selvom manden tydeligvis var ændret. 4 år efter døde den daværende rektor, og Collin overtog uden megen diskussion. Det tog blot et par dage, før han havde fået tilbuddet og accepteret.
Team-rolle: [LEAD]
Dorm: Collin har intet dorm, men bor i et tilstødende værelse til sit kontor på skolen.
Specialer: Kampsport, historie, diplomati, han har udmærket sig i samtlige sprog der tales på LSA, psykologi og skarpskydning.
Faceclaim: GALE HAROLD
C-box navn: Admin J
Var der ikke mere, du skulle huske?: 6. Hvis der er fire måder hvorpå en procedure kan gå galt og man forudser dette, så vil en femte og uforudset måde øjeblikkeligt forekomme.
|
|