Et plaster på såret...

[Cayne Aaron Yates]

Cayne var godt klar over, at han havde fucket up ved at brænde Thea af forleden dag. Han havde kunnet se det på hende til aftensmaden, og hun havde ikke rigtig talt til ham siden udover der, hvor hun kaldte ham en idiot og lignede en, der var fristet til at slå ham. Hun havde dog ikke gjort det, og Cayne tog det som et godt tegn. Derfor havde han også besluttet sig for, at det var på tide, at han gjorde en seriøs indsats. Han kendte jo trods alt Thea betydeligt bedre end de fleste andre, og hvor hun virkede selvstændig og småkynisk udadtil, så vidste han jo udmærket godt, at hun var en romantiker til benet, når det kom til stykket. Det betød også, at han vidste, at han måtte oppe sit game, så han havde sendt hende 8 roser i løbet af dagen, som havde været placeret strategisk, så hun ville gå direkte ind i dem. En udenfor hendes værelsesdør om morgenen, en udenfor hvert klasselokale hun havde været i, en på hendes plads til frokost og en på hendes seng, da hun kom hjem. Måske lidt skummelt, at han havde så stor adgang til alle steder hun kom, men han håbede, at hun ville tage det pænt og komme, som der havde stået på roserne. Hver rose havde haft et kort på, hvor der stod en ting ved hende, som han syntes om, samt et ord. Det første skilt havde haft "22", det næste "Below", det næste "i", det næste "aften", så "klokken", så "19.", så "undskyld," og sidst, men ikke mindst "Cayne."

Nu sad han der og ventede på, at hun skulle dukke op, klædt i et par mørkegrå habitbukser, en rød skjorte, et slips i samme farve som bukserne og hans habitjakke var slynget over stolen. En flaske hvidvin var blevet åbnet, og Cayne selv var for en gangs skyld perfectly groomed. Normalt gjorde han ikke ret meget ud af sit udseende. Han rullede oftest ud af sin seng, ind i et bad og gik rundt med rodet hår hele dagen, men for en gangs skyld havde han rent faktisk sat det og byttet læderjakken ud med noget lidt mere stilet. Han havde pengene til det her, og det vidste Thea godt, men hun vidste også, at han var sparsommelig, så normalt ville han aldrig have arrangeret noget så pompøst som denne aften. Han var mere biograftur og gåtur typen. På Theas plads, der hvor hendes tallerken skulle have stået, lå en gigantisk buket med roser og liljer, smukt arrangeret, med et længere kort på, hvor han igen undskyldte og gav hende et gavekort på en aften helt efter hendes ønske på hans regning. Han håbede virkelig, at det var nok til, at hun ville tilgive ham, men han var ikke sikker. Hans øjne vendte jævnligt mod indgangen til stedet, mens han utålmodigt trommede med fingrene på bordet.

"Sir, er De klar til at tage imod bestilling?" blev han spurgt, og han sendte tjeneren et dræbende blik. "Hun. Kommer." klemte han ud mellem tænderne, og tjeneren skyndte sig skræmt at smutte.

[Althea Campbell]

I tusmørket lyste neon-skiltet der markerede indgangen til 22 Below om kap med de mange lygtepæle, der var spredt igennem London som kratere i et månelandskab. Nedenunder skiltet og en anelse til højre, fandt man Thea Campbell iført høje hæle, samt en lang sort trench coat der repræsenterede et forgæves forsøg på at holde vinter-kulden på afstand. Den blonde spion kastede et blik på sin mobil - 19:24 - før hun smed den tilbage i lommen og afslappet lænede sig imod bygningen bag hende. Cayne havde altid været den punktlige, effektive, type, og hun vidste hvordan det fik hans øjenmuskel til at dirre når hun kom slentrende for sent til aftaler som denne. Påmindelser om at han ikke kunne få hele verden til at løbe efter sit eget hoved, var bestemt ikke noget der var påskønnet hos den mandlige sneak. Men i aften, af alle aftener, kunne den sølvtungede satan få lov til at sidde lidt og stege i sit eget fedt, mens Thea betragtede livet der flød igennem Londons gader, og hendes egen ånde der krystalliseredes i den kolde luft. Hun tjekkede sin mobil igen - 19:31 - før hun endelig skubbede sig væk fra muren, og slentrede ind igennem barens døre for at blive omfavnet af velsignet varme.

Hendes blik fandt Cayne før han fik øje på hende, og som sædvanligt fik hun et stik af blandet varme og vrede ved synet af ham. Raseriet simrede stadig under overfladen, næret af både den viden om at han havde opført sig som et røvhul og det sviende sår over at han havde opført sig som et røvhul over for hende af alle mennesker. På den anden side var Thea et menneske hvis følelser var meget intense og oftest havde samme levetid som en døgnflue... og at det var Cayne det handlede om, gjorde det bare sværere for hende at holde fast i sin vrede.

"Yates," hilste hun med et drillende smil på læben da hun nåede bordet, og begyndte at knappe sin frakke op. Hun lod som om hun ikke havde bemærket utilfredsheden der havde emmet fra ham i bølger, og indtog i stedet synet af buketten der var arrangeret noget så kunstfærdigt på hendes plads. Fingrene dansede hurtigt ned over hendes forside og løsnede knap efter knap, indtil hun kunne krænge frakken tilbage og afsløre den meget u-Thea agtige tøjstil hun havde på under den. En sort cocktail kjole af simpel stil, der på trods af sit enkle format alligevel formåede at klinge til den senede kvindekrop i helt de rigtige steder, og fremhæve kurver selv Thea havde en tendens til at glemme at hun havde. Kjolen havde været en gave fra Cayne, og mens forsinkelsen var en klar besked om at han stadig havde arbejde der skulle gøres, var kjolen en besked om at hun var villig til at begrave stridsøksen.

Samtidig var den det bedste stykke tøj hun havde, til at fremhæve præcist hvad det var Cayne ikke havde slået kløerne i endnu. For hvor mange steppebrande rygterne end satte i gang på skolen, så var det faktum at Cayne Aaron Yates endnu ikke havde danset den horisontale dans med tøsen, der var ved at glide ned i sædet overfor ham, og med et ansigtsudtryk der skreg rent naivt (og tandskurrende falskt) uskyld, lugtede til blomsterarrangementet foran hende.

"Jeg har jo snart nok eksemplarer til at starte min egen botaniske have. Eller fodre en stald af heste. Det er måske hvad det her er..." hun frigjorde kortet og holdt det op mellem tommel- og pegefinger, "Har du tænkt dig at købe min kærlighed tilbage med en pony, Yates?" Det drillende smil var delvist til for at skjule den sagte gysen der løb ned af hendes ryg. Baren, roserne, kortene... det var noget der hørte hjemme i en romantisk komedie, det var kliché og pladderomantisk på grænsende til punktet hvor ansigter blev begravet i hænder og tæer blev krummet... og på sin helt egen Cayne-måde, var det super sødt.

Hvor ville alting dog være nemmere hvis han bare enten var betænksom eller en lille lort. Men nej, ejeren af Yates-familiens formue kunne selvfølgelig ikke nøjes med mindre end det hele, som en yderst charmerende narhat.

[Cayne Aaron Yates]

Cayne var mere end frustreret. Han var ved at blive småvred, selvom han var klar over, at han ikke helt kunne være det bekendt. Det var trods alt ham, der havde brændt hende af først, og han burde kende Thea godt nok til at vide, at hun ville tage hævn og forsøge at lære ham en lektie. Hun var ca. lige så pædagogisk som sin infernalske storebror, som gladeligt forsøgte at bruge Cayne som boksepude under hver kickboksningkamp, efter han var begyndt at date hans søster. Casper og Cayne havde et lidt anstrengt forhold, og Thea vidste det godt, men lod sig ikke mærke af det. Nogle gange tænkte Cayne på, om hun overhovedet ville være gået ud med ham, hvis Casper ikke havde været imod det. Thea vidste det ikke selv, men på mange punkter var hun utrolig nem at manipulere.

Da hun trådte ind rejste han sig hurtigt op og gjorde mine til at kysse hende, da hun kom hen til bordet og lignede en drøm - men hun var nede at sidde og han var tydeligvis ikke tilgivet. Han skar let ansigt og rullede øjnene af hende, da hun lignede én, der var mere end tilfreds med sig selv. Hun vidste godt, at hun havde provokeret ham, og hun vidste godt, at hun havde ham snoet om sin lillefinger lige nu.

"Vi er på efternavn? Feisty." bemærkede han og lød sit ene øjenbryn skyde yderligere op i panden. Han var tæt ved at tilføje et 'Sådan kan jeg lide det', men var klar over, at Thea ikke var den slags pige. Hans øjne gled anerkendende ned over hendes krop, da hun tog jakken af, og han modstod trangen til at fugte sine læber med tungen. Fuck. Han kunne godt mærke, at Thea havde grebet chancen for at pine ham hele aftenen igennem. Hans øjne fulgte hendes bevægelse, da hun bøjede sig for at dufte til blomsterne og kunne ikke lade være med at lægge mærke til de bløde læber så nær ved rosenbladene.

"Hvis du vil have en pony, får du en pony." pressede han ud gennem et sammenklemt smil. Han var tydeligvis stadig irriteret, og han brød sig ikke om, at hun hånede ham. Særligt ikke eftersom han virkelig prøvede. Hvad mere ville hun have?! "Og hvis du vil have en botanisk have... så køber jeg også sådan en til dig." tilføjede han med sit bedste charmesmil og indtrængende øjne, før han vinkede en tjener over, arrogant som kun en rigsmandssøn kunne være det.

[Althea Campbell]

Caynes bemærkning fik blot Thea til at lirke en enkelt rose fri fra buntet og føre de silkebløde kronblade op til sin næse. Hun løftede blikket fra den blodrøde blomst, og kiggede op på sin ven og partner med ét øjenbryn hævet en anelse. "Tja, jeg ved snart ikke... det er jo ved at være så lang tid siden jeg har set dig, hvad var det nu dit navn var igen, fremmede?" Den drillende tone havde et snert af sarkasme så prikkende som tornene på rosen mellem hendes fingre, de klare øjne gennemtrængende i deres ærlighed. You pull that shit on everybody else, but not on me, lød det mellem linjerne. Thea var måske blåøjet i bogstavelig forstand, men ikke i overført betydning, og hun var udemærket klar over Caynes evner til at manipulere folk. Men hvis han blev ved med at gøre det ved hende, kunne en hel lastbil fuld af roser og nok så mange søde kort ikke redde hverken deres forhold eller venskab.

Mens han vinkede en tjener over, brugte hun tiden på at skimme ned over det kort hun havde kapret fra blomsterne. Hun kunne ikke helt forhindre det skæve smil der trak i hendes mundviger, og fik hele hendes ansigt til at lyse op som kun Thea-juletræ kunne præstere. "Og hvad hvis jeg ville have dig til at plante en botanisk have for mig? Hvad hvis jeg forlangte jord under de negle, pletter på jakkesættet og sved på de muskler du så anstændigt har gemt af vejen i aften?" De var begge to klar over at Cayne vidste bedre end at gå ud fra han kunne få Thea til at tilgive ham ved at smide dyre ting i hendes retning. Ikke at hun havde noget imod at knægten var rig, men det havde han også været de sidste to år, hvor de havde været venner uden at hun havde vist den mindste interesse i ham. Men reprimanden var godmodig, og hendes hånd sneg sig hen over duen for at lade fingerspidserne glide hen over ryggen på hans ene hånd. Da tjeneren indfandt sig ved deres bord, gjorde hun ikke mine til at tage sin hånd tilbage, og viftede i stedet med den anden imod blomsterdekorationen. "Måske du gider gøre noget ved pladsmanglen..." hun lænede sig en anelse forover for at læse hans navneskilt "... Giles?" Et par delte venlige smil senere og et høfligt "selvfølgelig frøken" fra tjenerens side, og blomsterinstallationen var på vej ud bagved for at finde sig et nyt midlertidigt hjem. "Har du bestilt endnu?" henvendte Thea sig spørgende til Cayne.

[Cayne Aaron Yates]

Cayne løftede et øjenbryn igen af hendes sarkastiske tone og rullede nok engang med øjnene. "Er det nu, jeg skal sige noget klamt som: Du kan kalde mig, lige hvad du vil, skat?" spurgte han og kunne ikke lade være med at smile - en af grundene til, at han holdt så meget af Thea var jo netop dette. At hun turde sige ham imod og give ham tørt på nogle gange. Cayne havde altid været vant til at få lige hvad der passede ham, men Thea udfordrede ham og krævede at han opførte sig ordentligt overfor hende. Det var så nemt, at opførte han sig ikke pænt, så blev hun vred, og hun gad ikke skjule det. Han var godt klar over, at han havde dummet sig, og han vidste også, at tilgivelsen næppe ville komme nemt, men han havde alligevel tænkt sig at prøve, og han vidste jo også, at roser og flotte middage ikke var nok - men hun skulle ikke bilde ham ind, at det ikke gjorde noget. Alle kvinder elskede at blive forkælet, og Thea var ikke nogen undtagelse, selvom hun gerne ville være det.

"Hvis du vil have mig til at plante en botanisk have for dig, så er der noget seriøst galt med dit hoved. Men jeg ville gøre det." sagde han med et skævt smil og trak på skuldrene. "Vi ved jo begge to, at du bedst kan lide mig svedig og beskidt." lo han og blinkede drillende til hende. Der var i hvert fald mere end én pige, der havde stået og stirret betaget på Cayne, når han havde været igennem forhindringsbanens mudder og forhindringer og stod svedig og beskidt tilbage. Han rystede opgivende på hovedet af hende og smilede. "Du er den hårdeste dommer jeg kender." erklærede han og flettede fingrene ind mellem hendes med et lille, skævt smil spillende om læberne. Han rettede blikket mod tjenerne med et triumferende glimt i øjnene, som sagde "jeg sagde jo, at hun ville komme". Særligt da fyren lod til at synes, at Thea var ret så sød. Cayne gav ham ret, men han skulle holde sig væk fra Cayne Yates' pige, ellers ville han komme i seriøse problemer. "Vi vil gerne bestille nu, Giles." sagde han med et meget venligt smil, som Thea sikkert kunne gennemskue var tænderskærende falskt. Han rystede på hovedet til Theas spørgsmål og tog imod menukortene fra tjeneren og rakte hende det ene. Han var ekstremt sulten, hvilket aldrig hjalp på hans humør, og lige nu stod der en tjener, der var interesseret i hans kæreste. ... Eller pige. Hun var vidst ikke helt hans kæreste endnu. "Du kan gå, vi skal nok kalde, når vi skal bruge hjælp." sagde han, igen i tonen, der var lige en tand for høflig til, at den var rigtigt Cayne. Hans øjne mødte tjenerens og gav den klare besked "Jeg brækker din hals, hvis du så meget som tænker på at røre hende."
Cayne var en meget jaloux type, og han havde kæmpet for Thea længe nu. Det skulle en eller anden latterlig lakaj ikke tro, at han kunne lave om på.