Take it easy

[Matthew Jonas]

Matthew havde intet imod at være hans første elev, drengen var ikke så ondskabsfuld, og virkede ikke til at lave så meget ballade som fyren der havde bedt om en vagt til ham havde fået udtrykt det. Men de overdrev også nogle gange, eller misforstod hinanden og det endte tit med spændinger. ”Jamen så kan du ja også få øvelse i hvordan man underviser… det skal nok blive godt og sjovt.. jeg glæder mig allerede” sagde han og det var tydeligt at han ikke bare gjorde grin med drengen men mente det alvorligt. Matthew elskede at lære nye ting, og han ville med glæde tage imod hjælp fra en der var nogle år yngre end ham selv blot denne vidste hvad han gjorde. Manuel gjorde sikkert siden han var nåede så langt med sporten. Han lyttede tavst til Manuel mens denne fortalte hvordan det var gået sidst, han forstod endelig godt at han ikke havde været der siden, man blev jo nærmest endnu mere angst for at begå fejl ved sådan nogle reaktioner. Sikke et fjols den fyr havde været. Men i stedet for at fortælle at fyren havde været et fjols smilede han venligt til drengen ”Der skal en del til inden jeg bliver vred, men du må selv lære at være tålmodig og fokusere. Hvilke position har du endelig?” spurgte han. Matthew var jo selv LEAD, så hvis drengen også havde fået noget i den retning var det jo godt, men Matthew kunne sikkert også hjælpe selv hvis det ikke var den position han havde. Drengen fortsatte og begyndte nu at kalde ham for sir hvilket fik Matthew til at blinke forundret. Okay han var ikke van til at blive tiltalt på den måde, og hvorfor gjorde han nu det? Han afbrød ham dog ikke, lod ham snakke ud mens han lyttede. Det var da ikke et særlig hyggeligt liv at have, og faderen var lige lovlig hård. ”Ingen kan være gode til alt, alle har deres helt egne talenter, men du kan forsøge og gøre dit bedste indtil du selv er tilfreds. Tænk ikke på hvad andre synes, men på hvad du selv synes og tror er godt og bedst for sig. Og desuden, kald mig bare Matthew, det der sir får det hele til at virke mere militært. Desuden… siden hvornår bruger venner den slags titler på hinanden?” sagde han og tilføjede det sidste med et venligt smil.


Tag: Manuel
Word: 402
Outfit:
Here
Gevær
Note: N/A

[Manuel Conner]

let's leave no words unspoken

AND SAVE REGRETS FOR THE BROKEN.

[/font]
Will you even look back when you think of me?[/center]

All I want is a place to call my own &&
mend the hearts of everyone who feels alone

Manuel så på ham med et kæmpe smile, han var virkelig glad lige nu, det var ret så tydeligt, han levede helt op, en fra da han kom ind på skyde området, der havde han været skide nervøs og bange for at blive smidt ud igen , og hans dag havde været et rent helved men det var som om det hele forsvandt sådan som matthew fik ham til at blive glad igen. det var godt du glæder dig for det bliver ikke barnlig nedern almindelig karate nej det bliver kyokushinkai karate verdens hårdeste karate form, det bliver med blod sved og tårere, det var sådan jeg lærte det sagde han og smilede til ham.
Han tog geværet igen og ladte det og sikrede det da matthew igen begyndte at tale , ” jeg er front hvad med dig?, ved godt det med tålmodighed, normalt har jeg del tålmodighed, men har aldrig prøvet at skyde før sidste gang hvor alt bare kiksede for mig, havde endda lovet mig selv ikke at skyde igen, men ved at det er et krav og jeg før eller siden skal skyde, og nu har jeg valgt at give det en chance til, men det kun fordi jeg mødte dig, havde jeg mødt den anden havde jeg smadret hans fjæs ned i jorden sådan at han aldrig ville kunne se sig selv i et spejl igen, men valgte at lade være med at gøre det da jeg blev smidt ud sidst jeg gik bare ned og trænet hårdt i salen sagde han og så på ham. Han tog geværet op til skulderen og holdte perfekt som matthew havde sagt og han skyd, han ramte men hverken hoved eller hjertet på skydeskiven han ramte maven. Han smilede selv tilfreds og så på matthew ” jeg ramte sagde han stolt.

Da han sagde det sidste smilede han og nikkede han havde jo reti det han sagde, og da han sagde at han ikke skulle kalde ham sir smilede han bare og sagde ” undskyld er opdraget til det, prøver at vende mig af med det og kun kalde lærerne det, men det er lidt svært sagde han og så på ham, ” siden aldrig Sagde han og smilede og var glad for at han sagde venner, han havde ikke særlig mange venner her på skolen ” jeg er glad for du vil være min ven Matthew, jeg har ikke særlig mange venner på skolen her, folk kalder mig den sære, fordi ejg træner og laver lektier hele tiden og så på grund af mit hår sagde han og smilede lidt. Han ladte igen geværet og satte det op til skulderen og skyd, igen ramte han men ikke perfekt.

You know to keep your hopes up high and your head down low.
Keep your hopes up high and your head down low.

[/i]

NOTES::
TAGGED::
CREDIT::: IMAGES - Persuasion @ Caution. Lyrics, All I Want - ADTR// Template MEGNGARNETT @ Caution.

[Matthew Jonas]

At Manuel var så engageret i netop den sportsgren var kun godt. Så havde han noget han virkelig levede og åndede for og noget han med glæde ville hjælpe andre med og nok også have let ved at lære fra sig. Desuden var det også en god mulighed for at øge drengens selvtillid, for det kunne da ikke andet end at øge hans selvtillid at undervise en der var ældre end ham. Han smilede skævt ved dennes beskrivelse af sporten ”Jeg træner med glæde hårdt, det har jeg altid gjort så det bliver ikke en undtagelse denne gang” svarede han med et skævt smil over læberne og dog et alvorligt udtryk i øjnene så knægten ikke skulle tro at Matthew blot bildte ham alt muligt ind.

”Jeg er LEAD” lød hans svar. Front var en meget vigtig post, det var alle post men som front havde man et stort ansvar og satte livet på spil som den første. ”Som FRONT er det meningen at du skal være i stand til at holde hovedet koldt, være fokuseret og tålmodig for det nytter ikke at kaste sig hovedkulds ind i kampene” svarede han med en rolig tone. han bemærkede at drengen havde ladt geværet igen, og da han løftede det op som Matthew havde anvist ham tidligere smilede den og betragtede ham roligt. Skuddet ramte, et godt sted endda, nok ikke et der ville dræbe lige med det samme men det der betød noget var at han ramte. Ved stoltheden i drengens stemme kunne Matthew ikke andet end smile muntert ”Ja du gjorde, det var virkelig flot Manuel” han lagde en hånd over drengens skulder og gav den et mindre klem som opmuntring.

”Du skal ikke undskylde, jeg gjorde dig bare opmærksom på det” svarede han venligt, det var sandt, ingen grund til undskyldning. Da denne efterfølgende takkede ham for at ville være hans ven smilede Matthew blot endnu engang ”Selvfølgelig, og tænk ikke på de andre, jeg har gået her i 6 år og folk forstår endnu ikke hvordan jeg kan lave lektier, træne, tage på missioner og alt den slags og aldrig holde fri. jeg tager kun sjældent i byen, og dog har jeg formåede at skaffe mig en stor venneflok, du skal nok få en del venner… vent og se” svarede han. Folk ville vende sig til ham, synet af hans anderledes udseende og hans hår, de vil leve med det og til sidst slet ikke bemærke det.

Tag: Manuel
Word: 409
Outfit:
Here
Gevær
Note: N/A

[Manuel Conner]

let's leave no words unspoken

AND SAVE REGRETS FOR THE BROKEN.

[/font]
Will you even look back when you think of me?[/center]

All I want is a place to call my own &&
mend the hearts of everyone who feels alone

Manuel så på ham og skyd en ekstra gang denne gang ramte han ikke, han glemte at koncentere s ig ,” øv sagde han og stillede geværet fra sig på af den lille skille væk der var mellem banerne ” jeg er god til at være front, ejg er ikke bange eller genert eller genert jo når jeg er sammen med piger men hvad jeg er stadigvæk ung sagde han og så på ham. Han tog sin taske op fra jorden og tog, to colaer og rakte den ene til matthew ” her jeg drikker sjældent cola, gør det faktisk kun en gang om ugen og det er når jeg selv mener jeg har fortjent lidt sødt, ellers rør jeg slet ikke den slags sagde han og tog en lilel tår af sin cola, han bryd sig faktisk ikke rigtigt om sodervand, men det var en god måde at give sig selv en lille ”gave”.

” jeg har ikke været på mission endnu, men vil rigtig gerne, vil vise alle dem der hader mig og siger jeg ikke dur til noget, at jeg virkelig dur til noget og at jeg ikke er svag, det samme over for min far. sagde han og smilede han stillede colaen fra sig og tog hånden ind under maven og kløede sig , hvis man kiggede ville man kunne s e lidt af hans ellers så perfekt trænede overkrop, eller perfekt og perfekt, intet var perfekt, men han syntes den var perfekt.

” jeg prøver at lade være med at tænke på hvad andre siger, og jeg går normalt min vej når folk har dumme ting at sige til mig , men nogen gange er d et svært at styre mit temperman, og så røger jeg i flæsket på dem. sagde han og tog sig lidt til sin skulder , den var øm efter at skyde, men han ville ikke give op. Han tog geværet og ladte den igen og skyd, han skyd 4 skud i træk som alle sammen ramte dog ikke hvor de burde ramme.

You know to keep your hopes up high and your head down low.
Keep your hopes up high and your head down low.

[/i]

NOTES::
TAGGED::
CREDIT::: IMAGES - Persuasion @ Caution. Lyrics, All I Want - ADTR// Template MEGNGARNETT @ Caution.

[Matthew Jonas]

Da han skød endnu engang men denne gang uden at ramme og udtrykte sin skuffelse smilede Matthew skævt og prikkede ham midt på ryggen så han rankede sin stilling, derefter prikkede han ham på skulderen som for at vise ham at han var for anspændt. Da drengen sagde at han var god til at være front nikkede Matthew, det tvivlede han da heller ikke på, han skulle til at fortælle ham det da Manuel tilføjede at han var genert overfor pigerne. Dette fik en mindre latter til at bryde Matthews læber ”Det sker for mange, men det vigtigste du skal vide er at dit team regner med dig, det gøre de piger du har i holdet også så fokusere på arbejdet og ignorer hvad end de må tænke, dog uden at være grov overfor nogen” at være grov kunne tit være skyld i at man ikke fik særlig mange venner, og de få man havde enten ville forsvinde med tiden, eller også vil de være lige så grove og derved isoler sig. Da denne rakte ham en cola tog han imod den med en tak. Han drak selv ikke spor meget cola, men det var ikke fordi han ikke kunne lide det, det var mere fordi han foretrak frugtjuice, kaffe eller kakao frem for sodavand. Han smilede endnu engang et skævt smil til ham og nikkede dog blot.

Da han fortsatte overvejede Matthew sit svar alt imens han åbnede den dåse cola han havde fået og tog en tår af den. ”Missioner er noget af det mest spændende der kan ske en elev på stedet, men… det er ikke bare træning! Når du tager på en mission er det alvor, og som FRONT er det slet ikke en god ide at kaste sig ud i noget for at vise folk at du er god, hellere holde dig tilbage og rede dig selv og holdet end at kaste dig ind i en kamp og blive skudt som den første eller bringe dine kammerater i fare” han holdt en kort pause inden han fortsatte ”På en mission er der intet jeg der er kun et vi” han smilede skævt, tog endnu nogle tår af hans cola inden han lænede sig roligt op ad skille væggen og stak den ene hånd i lommen.

At styre sit temperament var ikke let, og især når man blev provokeret. Matthew havde selv en tendens til at smile skævt til folk når de forsøgte at gøre ham vred, hvilket havde den modsatte effekt, for enten blev de selv vrede eller også følte de sig dumme over at have forsøgt at provokere ham. Endelig havde han fået mange venner ved sin væremåde og han havde da kun været glad for at få sine fjender gjort til venner. ”Selvfølgelig er det svært, men tro mig.. øvelse gør mester.. ” svarede han med et skævt smil. snart løftede han geværet igen og skød, skuddene ramte meget godt syntes han da selv ”Godt godt.. du skulle dog prøve at være mindre anspændt og træne dine overarme og brystmuskler mere” sagde han med et skævt smil.

Tag: Manuel
Word: 514
Outfit:
Here
Gevær
Note: N/A

[Manuel Conner]

let's leave no words unspoken

AND SAVE REGRETS FOR THE BROKEN.

[/font]
Will you even look back when you think of me?[/center]

All I want is a place to call my own &&
mend the hearts of everyone who feels alone

Han så på ham og nikkede ,han havde ret, man måtte ikke lade sin generthed vinde når man var på mission ,der var det vigtigt at holde hoved koldt og være klar på alt hvad der skete ” det ved jeg, jeg prøver os at lade være med at tænke på jeg bliver genert når jeg er sammen med piger, men kender du det, man er i tvivl om hvad man er til? Tanken om at være til drenge den køre tit i hoved på mig, men bare tanken om at være sammen med en fyr sådan seksuelt giver mig kvalme sagde han og så på ham, det var tydeligt at manuel var i den periode i sit liv at han ikke vidste hvad han var til.

Han lyttede spændt på hvad matthew fortalte, og det var ret tydeligt at detk om ind og ikke bare gik ud af det andet øre, han lyttede og syntes faktisk det var spændende at snakke med matthew han var sød og venlig og havde sikkert en hel del erfaring med de missioner ” jeg håber bare jeg snart kan komme på mission, og kunne være fedt hvis det var sammen med dig sagde han og så på ham. ” jeg er slet ikke ego centeret, jeg tager aldrig vare på mig selv som den første sagde han og smilede.

Han vidste godt at det krævede øvlelse at styre sit temperman og han ville sikkert os lære det en dag, men den dag var bare ikke lige nu, men måske kunne matthew hjælpe ham, måske men hvordan? ” kan du hjælpe mig med at lære at styre det? spurgte han og så på ham, han skud var godt men det gjorde ondt på ham , og i fustration smed han geværet på jorden og lagde armene over kort ” jeg har trænet siden jeg var 5, min overkrop er veltrænet, det burde ikke være nødvendigt, sagde han lidt vredt og tog en stor tår af sin cola, han hadede efter smagen, og smed den derfor ud i skralde spanden der stod ved siden af ham.

You know to keep your hopes up high and your head down low.
Keep your hopes up high and your head down low.

[/i]

NOTES::
TAGGED::
CREDIT::: IMAGES - Persuasion @ Caution. Lyrics, All I Want - ADTR// Template MEGNGARNETT @ Caution.