Unwritten 2.0.

[Sophia Amanda Brooks]

Nate var bestemt ude af sin komfortzone … eller mere præcist, hun var inde i hans komfortzone, som hun hurtigt var over ved siden af ham. Han ville nok have gået med til det allerede, da hun foreslog at de drak sig mod til det. Nate havde vel også godt af at blive udfordret lidt med noget andet end skolerelaterede ting som faglig dygtighed og fysiske udfordringer. Ja .. det ville være godt for ham. Det betød jo ikke noget udover at de dermed begge ville få skubbet deres grænser og prøvet noget nyt. Der ville nok være en snert af en fysisk udfordring i det, da vandet nok ville være usandsynligt koldt. Søen var nok det bedste sted at gøre det - mere afsides og uden risiko for at politiet ville blande sig. Den ville også være en del renere end Themsen. Og der ville ikke være så langt hjem til Akademiet. Ja Nate tænkte praktisk og logisk.

Da hun tog fat i Nates arm, var hans første instinkt at trække den til sig, men han lod være. Det ville være mærkeligt og afvisende og det ville han ikke være. Han var jo ikke en asocial taber - blot lidt tilbageholdende. Nate kunne ikke lade være med at smile let, da hun næsten var på knæ for at få ham overtalt. ”Okay, okay, så gør vi det” sagde han, hvorefter han tog et sug af sin cigaret, ”Men jeg tror ikke, det der te er noget for mig. Jeg tager noget whisky med i stedet for og jeg vil foreslå søen frem for Themsen”. Whisky var godt nok ikke varmt, men det ville varme ham efter dukkerten og få ham beruset hurtigere end øl. Nate slog blidt på cigaretten med pegefingeren, så overflødig aske faldt af og landede på jorden ved siden af hans sko. Hans mørke øjne fulgte askens fald, hvorefter han blinkede og så frem for sig.

Sophia sendte ham et stort, blændende smil, da han endelig sagde ja til at tage med hende. Hun klappede glad hænderne sammen og nikkede medgivende, før hun gav ham et lynhurtigt kram og puttede sin blok i sin taske. "I nat klokken 02:30 ved søen!" erklærede hun storsmilende, før hun lynhurtigt var væk igen.

---

Sophia frøs af helvede til allerede. Hun klaprede tænder, klædt i en lang, ulden, cremefarvet trenchcoat og et par cremefarvede støvler med en blød pelskant. Hun havde en taske slynget over skulderen med to store håndklæder, en varmedunk, en termokande med varm kakao, en med te og en med kaffe. I kakaoen var der kahlua, i teen var der jägermeister og i kaffen var der bailey. Hun var allerede godt tipsy i noget vodka og tequila, som Lexie og Dana havde liggende. Lexie var kommet hjem, og Dana havde straks overfaldet hende med historien om, hvad Sophia skulle lave om aftenen. De to havde rodet alt alkohol de havde frem og var begyndt at proppe det i hende - inklusiv noget underligt hjemmebrændt, som Lexie havde fået fra sin onkel. Så det korte af det lange var nu, at Sophia var småtipsy, frøs af helvede til og ventede på Nate. Hvordan havde hun mere præcist fået den her idé? Hun hev en lille lommelærke Lexie havde suppleret til hendes stash op og tog en ordentlig slurk. Føj for helvede. Hun trak sin telefon op, kiggede på klokken og konkluderede, at den var præcis 2:30 nu.
Så kunne han godt indfinde sig.

[Nathaniel Barton]

Da Nate var på vej ned mod søen, var hans tanker kun fyldt med hvordan han dog havde fået rodet sig ud i at skulle skinny-dippe midt om vinteren med en han overhoved ikke kendte. Han gik fra at være vred på sig selv over at have sagt ja sådan uden videre, til bare at skulle få det overstået og komme med en lam undskyldning for at gå tilbage, til at synes det måske ville blive en anderledes og sjov oplevelse og så lige tilbage til at være vred på sig selv. Sådan kørte hans tanker i ring, om og om igen. Han blev ikke enig med sig selv om, hvad han egentlig mente om situationen - dog syntes han ikke, at han kunne tillade sig at lade blondinen i stikken. Så gode manerer havde han dog … og så orkede han ikke, hvis der skulle starte rygter om at han ikke var pålidelig og en kujon - som organisator, var det, det sidste han havde brug for. Nate havde faktisk planer om at bruge sin uddannelse til noget og den skulle ikke ødelægges af en tilfældig pige i et uopmærksomt øjeblik. Han måtte bare få en følelse af situationen hurtigt, være glad for at det var mørkt og så tage imod, hvad end der skulle ske og så komme videre. Ja, logisk og kort.

Klassiske TImberland-støvler, sorte sweatpants og en stor koksgrå vinterjakke var hvad Nate havde på, da han begav sig ned mod søen, midt om natten. I en af de store lommer på jakken, var en lommelærke med en god whisky i, som han netop havde fyldt op. Han havde undladt at fortælle sin room mate, hvad han skulle foretage sig, for ellers ville han ikke være i stand til at komme ud af døren, for bar spørgsmål. Desuden var hans room mate i byen og ville nok ikke være hjemme før omkring kl. 8 om morgenen. Så chancen for at Nate skulle til at svare på spørgsmål var ganske lille og det behagede ham. Nate sørgede for, at holde sig på græsset og væk fra grusstien, så han lavede så lidt støj som muligt. De havde faktisk ikke aftalt et nærmere sted, så han gik ud fra, at det var ved badebroen, hvor man kunne komme direkte på dybt vand og hvis det ikke var, så måtte han jo begynde at lede efter hende.

Nate kunne ikke undgå, at blive en lille smule lettet, da han genkendte det blonde hår fra tidligere. Pludselig ramte en af de mange tanker ham hårdt igen - det var jo sindssygt. Selvom det var en spionskole og folk var ganske gode til at holde på hemmeligheder, så var der ingen garanti. Han havde aldrig bekymret sig om sit rygte … ja det havde der ikke været behov for. Han fik oftest lov til at hænge ud med de mennesker han plejede og syntes om. De fleste af de yngre elever holdt sig fra ham, da de fandt hans tilstedeværelse lidt skræmmende. Den konstante røgsky, der fulgte ham, hans 193 cm, muskuløse bygning og mørke tøj, fik folk til at se på ham som ”den store stygge ulv”. Nate havde hørt omtalen og havde faktisk intet problem med den, for nogen var det enormt tiltrækkende, for andre skræmmende. Den lidt mystiske aura, der prægede ham, var ikke bevidst valgt, det var bare sådan sket. Nate var nu ikke mørk af sind, han havde bare set sin del af livets brutaliteter og nådesløshed til at han vidste verden ikke var lavet af regnbuer og kage. Det var primært blandt venner, at Nate slappede meget mere af og var mere tilbøjelig til at lyse op i et smil.

Han skubbede tanken om rygtespredning væk - det var ikke pænt at tænke det om en pige, han knapt nok kendte. Fordomme. Ikke pænt. Nate begav sig over til tæpperne og pigen. ”Hey” hilste han på hende, eftersom han ikke kunne beslutte sig for om han skulle sige godaften eller godmorgen, ”kan du holde varmen?”.

[Sophia Amanda Brooks]

Det var underligt for Sophia at stå overfor en fyr som Nate. Han var en kæmpe i forhold til hende. Med Sophias spinkle krop med de lange slanke muskler fordelt på blot 166 centimeter. Han var et monster. Hun lagde nakken en lille smule tilbage, for at kunne se ham og smilede lidt akavet. "D-D-D-D-D-D-D-Det ville være synd at sige." fik hun fremstrammet mellem klaprende tænder. Hun havde besluttet, at det var bedst at sænke kropstemperaturen langsomt, så hun havde ikke noget på under trenchcoaten og støvlerne. Det betød, at hun frøs af helvede til nu, men det betød også, at temperaturskiftet ikke ville være så slemt, når de kom i vandet. Hun vidste, at det var pisse farligt, hvis man var i vandet for længe, når det frøs udenfor, men isen var blevet brudt op for et par dage siden, og de nærmede sig forår, så der var ikke kommet nyt på søen - det måtte betyde, at der i det mindste ikke var frostgrader NEDE i vandet, og det var en rigtig god start i hendes hoved. Særligt eftersom hendes krop skulle befinde sig i det inden for længe. Bare tanken var nok til at få hende til at ryste endnu mere, og hun skuttede sig en anelse, mens hun skævede til Nate. Måske kunne de stadig nå at droppe det? Men hun ville ikke være en kylling!

Hun fandt den ene termokande frem, skruede låget af og hældte en kop kakao op til sig selv, mens hun fandt lommelærken med stærk rom frem og hældte det ned oveni. Dobbelt alkohol. Det her kunne næppe komme til at gå godt. Hun pustede ganske kort på kakaoen, før hun drak den og mærkede, hvordan kroppen varmedes bare en lille smule. Hun skruede låget på igen og betragtede Nates ansigt. "Okay... det er nu." sagde hun og sendte ham et stort, klaprende smil. Hun skubbede lidt sne væk fra det sted på broen, hvor hun stod, før hun trådte ud af sine vinterstøvler og stillede dem til siden. Et gys gik igennem hendes krop igen, da hendes fodsåler kom i kontakt med den kolde badebro. Mere tænderklapren og lidt mod senere rettede hun blikket mod Nate. "Come on... jeg skal vel ikke smide det hele først, vel?" spurgte hun skeptisk og bad til Guderne om, at han ville sige nej. Indvendigt selvfølgelig. Hun kunne alt for godt se situationen for sig, hvor hun stod splitterravende nøgen og han tog et billede og løb sin vej. Nej, det følte hun ikke særligt for, men nu havde hun besluttet sig for, at det her ville ske, og hun nægtede at være en kylling!

Hun var alt for stædig til at bakke ud, når det kom til stykket, og hun bandt taljebåndet på trenchcoaten op, mens hun holdt øjnene rettet direkte ned mod badebroen. Okay, måske var skinnydipping en dårlig idé. Selvom Soph generelt virkede som typen, der havde alting under kontrol, så var det altså ikke altid tilfældet, tværtimod, og nu skulle hun stå nøgen foran en fremmed fyr. Hun skammede sig ikke decideret over sin krop - den var bare ikke så perfekt, som den kunne være i hendes øjne. Hun fugtede læberne med tungespidsen, lukkede øjnene, tog en dyb, inderlig indånding, mærkede den kolde luft stikke helt ned i sine lunger og lod så frakken glide af, lagde den hen over sin taske, så den ikke lå på den kolde bro. Hun var nu kun i sit undertøj, og hun turde ikke kigge på hans ansigt. Hun vidste, at det også skulle af, men... Gud hvor havde hun ikke lyst til at tage mere tøj af nu, og det var klart at læse i hendes kropssprog, at hun ikke var tilfreds med det hun havde at vise frem.

[Nathaniel Barton]

Nate trak lommelærken frem og tog et par slurke af den. Det var åbenbart ikke planen at de skulle drikke sig mod til sammen, hvilket han på en måde havde ventet. Jaa okay, han havde da drukket en smule hjemmefra, men ikke så han kunne mærke effekten af det. Det ville han dog snart kunne. Ikke noget med at blande alkohol op med hverken sodavand eller noget til ham. Ren alkohol til ham, tak. En god whisky gik man aldrig galt i byen med eller en mørk rom. Han nød den måde, hvorpå den stærke drik varmede ham hele vejen ned gennem halsen og ned i maven. Lommelærken røg til hans læber et par gange, hvor han kun tog en slurk ad gangen. Nate satte til sidst låget på igen og så ud mod den mørke sø og snebeklædte bro. Var der stadig tid til at springe fra? Måske havde hun det på samme måde? Men det var da ikke ham der skulle springe fra… han var jo en fyr og mandig og alt muligt. Han skulle kunne klare en smule kulde.

”Nej, nej selvfølgelig ikke” skyndte Nate sig at sige, da hun var på vej ud på badebroen. Han lagde lommelærken på tæpperne og fulgte efter hende derud. Han havde en mørkeblå t-shirt indenunder den store jakke, som kom til syne da han tog jakken af. Nate var normalt ikke typen der gemte sin krop - den var veltrænet og solbrun, helt fra sommeren af da hans farve holdt helt utroligt godt. Bredskuldret uden at det var for meget og markerede muskler fra de mange timers træning og kampsport. Det var noget andet med gutterne i omklædningsrummet… der var flere og der var ingen der kiggede - intet fokus på ham. De snakkede bare, gik i bad, grinede, klædte sig på og gik igen med et ’Ses gutter!’ Dette var noget helt, helt andet. Nate værdsatte virkelig det dunkle scenarie som natten og landskabet med søen tilsammen udgjorde.

Nate trak den kolde luft ind gennem næsen og lod den fylde lungerne, før han pustede ud igen. Da hun begyndte at tage tøjet af, kunne han ikke se det korrekt at gøre andet end at følge hende. Nate trak t-shirten af og smed den på jakken, så den ikke blev våd af sneen. Så skubbede han Timberland-støvlerne af og tog til sidst sine sweatpants af. Nu stod han et stykke fra pigen, han knapt nok kendte, i sine boxere og tog mod til sig. Efter kort til tog Nate den mest spontane beslutning i sit liv, der dermed slog en få timer gammel rekord i form af at sige ja til natlig skinny-dipping. Nu da hun var gået i gang med at smide tøjet først, måtte han vise sig fra sin mere vilde side og springe først i. Så i en meget hurtig serie af bevægelser smed Nate det sidste stykke tøj og hoppede i det isnende vand. Alt var under vand og hurtigt blev enhver lille kvadratcentimeter hud koldt og følelsesløs - eller sådan føltes det i hvert fald. Han kom op til overfalden efter et par sekunder og rystede hovedet i en hurtig bevægelse, så det meste vand fløj af. Afventende så han op mod broen.

[Sophia Amanda Brooks]

Sophias mund hang åben, da han uden videre kastede sig i vandet. Hun havde stort set intet fanget af hans krop - noget hun ellers havde set lidt frem til i smug - da han kastede sig i, eftersom hun havde haft travlt med at se ned og prøve at komme sig over den akavede situation i at stå splitterravende nøgen foran en fyr hun egentlig slet ikke kendte. Hun blinkede et par gange og så fuldstændig målløs ud, da han nonchalant rystede vand ud af håret. Hun blinkede igen og trippede en smule, utilpas ved at han så på hende, mens hun tog sit tøj af. En dyb indånding senere gjorde hun sig lynhurtigt fri af BH og trusser, lod det glide ned på broen og drog et dybt åndedrag, før hun tog tre hurtigt skridt og kastede sig ud i søen. Vandet lukkede sig over hende, og hun mærkede straks, hvordan hendes krop krøllede sig sammen og reagerede på kulden. Hun sparkede sig hurtigt op mod overfladen og tog en dyb, rystende indånding, da hun kom op. Hun trådte vande og strøg lidt hår væk fra ansigtet, mens hendes tænder klaprede. "Who's your daddy?" spurgte hun glad og veltilfreds med strålende øjne, da hun tilfredst opdagede, at hun faktisk havde gjort det! Alkoholen svømmede rundt i hendes blod og føjede mere til den tilfredshed hun allerede følte. Hendes øjne strålede og hun trådte vande lidt endnu, før hun mærkede kulden stikke i huden for alvor. "Vi burde komme op." erklærede hun for så at svømme hen til badestigen og lynhurtigt trække sig op. Hun hev et par store håndklæder frem og svøbte sig i det ene, mens hun tørrede sit hår med det andet. Hun rodede lidt i sin taske og fandt et stort tæppe frem, åbnede den ene termokande og vendte så blikket mod ham nede i vandet. "Medmindre du er blevet glad for kulden?" spurgte hun med et tænderklaprende smil.

[Nathaniel Barton]

Nate trådte vande, mens hun stod på broen. Han kunne ikke lade være med at tjekke hende lidt ud, selvom det var svært i mørket. Kulden var begyndt at trænge ind gennem hans hud og han ville faktisk gerne snart op. Opmærksomheden til kulden forsvandt dog, da hun sprang i vandet. Han nikkede hurtigt, da hun foreslog at de skulle op af det isnende vand og tog et par svømmetag over mod broen. Han smilede: ”Nej bestemt ikke, jeg skal skam op nu”, hvorefter han klatrede op på broen og tørrede sig i det håndklæde der lå der. Derefter tog han tøj på igen og lukkede omhyggeligt den store jakke, så han kunne få varmen igen. Nate gik med stor forsigtighed på broen, så han ikke skvattede og faldt i vandet. Nu havde han jo været der én gang og det måtte bestemt være nok - i hvert fald til juli måned … mindst! Han tørrede sit hår med håndklædet og tog det med over til tæppet, hvor blondinen befandt sig. Nate smed det i græsset - ingen grund til at det skulle gøre tæpperne våde og kolde. Han tog lommelærken fra tæppet og tog et par slurke, hvorefter han sad stille og mærkede hvordan væsken varmede ned gennem hans hals og i maven. Der var nu blevet drukket en større del af flasken og Nate begyndte at kunne mærke en snert af det buzz, han havde i vente. Han satte sig på tæppet, sørgede for at støvlerne ikke ramte det, og så på hende.

”Ja så fik vi jo prøvet det” konstaterede han og drak endnu en slurk fra lommelærken. Nate lagde den fra sig og begyndte at gnide sine hænder mod hinanden for at få varmen tilbage i dem. Normalt var han ikke typen der frøs, men efter at have badet i iskoldt vand, var det vel en ganske naturlig reaktion. Tanken, om at Nate faktisk stadig ikke anede hvem pigen var, ramte igen hans sind. Hun gik i hvert fald ikke på hans årgang, så meget vidste han da. Nok en årgang eller to under ham. Ikke særlig høj, umiddelbart ikke en der trænede hver dag. De havde heller ikke haft nogen træningstimer sammen i kampsport, så hun havde heller ikke hans position på holdet. Heller ikke [LEAD] eller [DEF], det virkede hun slet ikke frembrusende eller hård nok til at være. I det hele taget, var der intet ved hende, der signalerede at hun var en type Nate ville omgås eller i det mindste havde set i timerne. Og var det ikke lidt pinligt, at han ikke vidste det. Det lod til at hun vidste hvem han var. Var det ubehøvlet at spørge og indrømme at han ikke vidste det? Kunne han snakke hende frem til at sige sit navn, uden at spørge om det direkte? Nate kastede et blik på hendes lyse ansigt igen, nope stadig ingen klokke der ringede, Han så på hende:
”Jeg tror ikke, vi fik sådan rigtig introduceret os selv tidligere” sagde han med et henkastet tonefald og et skævt smil. Han rakte hånden frem til en traditionel hilsen, ”jeg hedder Nate”.

[Sophia Amanda Brooks]

Sophia klaprede tænder og smilede, mens hun hældte den sidste kakao i sig og begyndte på teen. Hun gemte bevidst kaffen til sidst i håber om, at hun ikke ville ligge vågen hele natten. Dana og Lexie skulle nok gøre deres bedste for at holde hende vågen uanset hvad ,hvis de var vågne, når hun kom hjem - de ville uden tvivl høre om det. Hun lod et kort blik glide hen over de lange, trænede ben, der gik op under hans håndklæde, før hun lynhurtigt smuttede ud af sit og hev sit undertøj på. Derefter gik turen direkte til bukserne og til sidst trøjen. Så blev jakken smuttet over og hun tog en slurk te mere. "That we did." lo hun og strøg lidt af det våde hår væk fra ansigtet, inden hun trak et par handsker på.

"Jeg ved hvem du er. Alle ved hvem du er. Jeg hedder Sophia." smilede hun og mødte hans hånd på halvvejen med et strålende smil. "3. årgang, sneak." uddybede hun, velvidende, at det var svært for ham at have nogen som helst idé om, hvem hun var, eftersom hun var flere år yngre og generelt ikke gjorde så meget opmærksom på sig selv. Hun havde det fint med bare at tage det hele stille og roligt og ikke overdrive noget som helst. Det var også en af grundene til, at hendes grænser aldrig blev overskredet så voldsomt meget. Hun involverede sig ikke i så mange ting - hun gjorde, hvad hun lige havde lyst til, men lavede aldrig ballade og smuttede pænt under radaren på de fleste. Ingen sladder om hende, ingen kontakt med de populære, til gengæld behandlede de fleste hende okay, eftersom hun boede på værelse med folk som Dana, Lexie, Leah og Mia. Så stod man pænt under deres beskyttelse, og de færreste turde sige noget. "Det er okay - jeg går ikke efter, at folk kender mit navn, og jeg er ikke anderledes nok til, at folk opsøger at skabe rygter omkring mig." sagde hun med et skævt smil, bare for ligesom at understrege, at det var okay, at han ikke anede, hvem hun var.

[Nathaniel Barton]

Varmen var ved at indfinde sig i Nates krop igen, hvilket var ganske normalt for ham. Omvandrende varmeapparat, den titel havde han fået før og pigerne elskede det. Lige at sno et par kolde hænder om hans varme overarme, jeps, det var skam sket før og Nate havde ingen problemer med det. Selvom han ikke ville indrømme det, så fik det ham til at føle sig større og mere mandig, når en pige eller to stillede sig helt tæt på. Han var altid den højeste i et selskab og han klagede ikke. Det var et rart fysisk træk at have. Slåskampe havde det med aldrig at begynde, grundet hans størrelse og hvis de gjorde, så vandt han oftest. Det havde han dog taget med fra gadelivet og ikke lagt bag sig.

Nate gav hendes hånd et blidt klem og tog sin hånd til sig. Han blev faktisk lidt overrasket, da Sophia udtrykte ganske klart og tydeligt, at alle åbenbart vidst hvem han var. Ja okay, han var da stødt ind i et andre rygere, der kendte hans navn uden at han kendte deres, men det var mest fordi han hang så meget ud i rygeområdet. Efterlod han virkelig et så stort indtryk på folk? Der var da andre elever, der var høje. Og andre, der gik i mørkt tøj. Og røg. ”Nå, ja okay, det er da interessant” sagde han og løftede det ene øjenbryn med et lidt drenget smil, ”hvem er jeg så helt præcis ifølge alle?”. Det var ikke noget han plejede, men han kunne simpelthen ikke dy sig for at smide Sophia lidt mere ud, hvor hun nok ikke kunne bunde. Nate tog sin pakke smøger frem fra en af de store jakkelommer, han tog selv en i munden først, tændte den, og holdt så pakken mod Sophia, for at tilbyde hende en. Selvom han forventede, at hun ville være for pæn og artig til at ryge, ville alt andet da være uhøfligt. Der var jo ikke noget i vejen for at tilbyde hende en smøg, hun kunne jo bare sige nej - intet pres fra hans side. ”Ikke anderledes nok? Hvad er det for noget lort, at fyre af?” sagde han, ”det gælder da ikke om at være anderledes, bare du kan finde ud af at være en god sneak og ikke er i total psykisk slåskamp med dig selv, så går det sgu nok”. Nate så faktisk helst, at folk ikke vidste hvem han var. Så kunne han koncentrere sig om skolen og de folk, der betød noget for ham - hvilket han nok stadig havde i sinde at gøre, andres mening betød ikke noget for ham.

[Sophia Amanda Brooks]

Sophia selv havde ikke de samme overvejelser omkring sin krop. Hun gjorde intet ved den for andres skyld - hun holdt sig i form for sin egen skyld, og fordi hun altid havde gjort det, ikke for at nogen skulle kunne lide hende. Hvis de alligevel kun var der for hendes krop, så var det jo ligegyldigt. Hun var klart bevidst om sit eget værd, men det ændrede ikke på, at hun blev generet nu og da. Hun var nogle gange utryg omkring fremmede, men kendte man hende, fik man svar på tiltale, og det med et sødt smil med på vejen. Sophia var meget sjældent oppe at skændes med nogen - hun kunne ikke huske et eneste skænderi, men hun havde sine holdninger, og så længe de blev respekteret, så var hun glad. Hun dyrkede sin dans, sin karate og passede sine studier, og hun havde ikke brug for anden anerkendelse end den, som hun fik fra sine veninder.

Hun vendte de marineblå øjne mod hans, da han spurgte, hvem han så helt præcist var. "Du er den store stygge ulv. Du er den vi andre ikke må lege med." sagde hun med et uskyldigt smil - hun var ikke bange for at fortælle ham sandheden - det var ikke hende, der havde spredt rygter. "You know... tall, handsome and tortured plejer at vække folks interesse." sagde hun med et let skuldertræk og trippede lidt rundt på broen. Hendes hår var vådt, og vandet begyndte så småt at fryse, men adrenalinen kogte i hendes årer i en heftig blanding med alkohol og endorfiner fra kuldechokket, så hun kunne finde på hvad som helst lige nu - også at lave sneengle. Så det gjorde hun. Hun rystede let på hovedet, da han tilbød hende en cigaret. Det var ikke sundt for helbredet, og hendes record var smoking and drinking free i meget lang tid nu. "Ellers tak, jeg ryger ikke." afviste hun og rejste sig for at se på sit mesterværk. Hun smuttede let og elegant hen til sin taske og drak noget mere. Godt snalret og i selskab med skolens helt egen stygge ulv. Igen blev de uskyldige, lettere svømmende øjne vendt mod ham, og hun lagde hovedet på skrå og smilede skævt. Alkoholen brusede, og hun gik helt hen til ham og lod et par fingerspidser vandre op langs hans brystkasse. "Jeg er da ligeglad. Jeg har ikke brug for at være i deres søgelys. Jeg har ikke brug for at være anderledes. Jeg passer mine studier, jeg passer min sport, og jeg passer mig selv, i stedet for at passe til alle andre." fnisede hun - okay, måske var hun mere end halvsnalret. "Jeg slås ikke. Gør du?" spurgte hun med et lille fnis og gik rundt om ham på lette fødder, der knapt nok fik sneen til at knase. Hvorfor hun gjorde det, anede hun ikke, men lige nu var hun aldeles ligeglad.