Afslapning

[Gabrielle Parker Hall]

Lige siden Gabrielle var stået op om morgenen havde der været fart på. Dagen var startet med morgenmaden. Uden morgenmad kunne hun bare ikke fungere her på skolen. Der var alt for meget aktiv træning og fysiske udfoldelser til at hun sprang morgenmaden over. Og netop dagen i dag havde budt på rigtig meget fysisk træning. Karate, Teakwondo, Akrobatik, Dans og Skarpskydning havde alle været på programmet. Foruden Russisk. Hendes krop føltes mørbanket lige nu, men det var hun efterhånden vant til. Al træning gik op i niveau, jo højere en årgang man gik på.
Efter alle timerne havde det føltes som utrolig langt at skulle gå tilbage til værelserne og derfor var Gabrielle endt ude i Skolegården. Det var et ret fredeligt sted og man kunne sagtens slappe af på bænkene derude. Godt nok var det vinter, men heldigvis var dagen i dag ikke så kold, som de foregående havde været. Man kunne sagtens holde til at sidde udenfor i et stykke tid uden at tage skade af det. Desuden skulle frisk luft også være så sundt. Nu kunne hun bare håbe på noget selskab. Det var ikke blevet til så meget snak i løbet af dagen. Det var der ligesom ikke rigtig plads til, når man enten sparkede eller slog ud efter folk i træningstimerne. Gabrielle lænede sig tilbage på bænken og lod blikket glide ud over gården og smilede for sig selv.

[Willa Allison Young]

Efter hvad der føltes som en halv dags fransk, hvilket egentlig kun havde været én enkelt time, måtte Willa ud og have noget frisk luft; og med frisk luft for Willa, mentes der selvfølgelig røg. I det samme hun trådte udenfor skolen, slog en blid vind mod hende. Selvom det var rart at få lidt luft til det øre hovede, var det lidt små koldt. Hun skuttede sig og så rundt i gården for at finde ud af, om der var nogen kendte hoveder et sted - og hurtigt spottede hun et velkendt ansigt. Gabriella. Et smil spottedes på Willas læber og hun gik hen mod hende med hurtige, faste skridt, før hun slog sig ned på bænken ved siden af hende. Nok ubevidst havde Gabby sat sig i et af ryger-områderne, da hun ikke selv røg. Der var heller ikke nogen, der stod og røg der lige nu, så det var ikke fordi, det skiltrede stort med, at det var et ryger spot - bortset fra askebægerne selvfølgelig. Det var sådan nogen, der sad fast til jorden, så de ikke kunne rykkes efter smag og behag og var i højde med en, når man sad ned på bænken.
“Åh, jeg tror lige, jeg døde lidt under dem time,” sagde Willa i det samme, hun satte sig ned på bænken. Hun drejede hovedet og så smilende på sin gode veninde Gabriella, før hun så ned mod sin lomme på jakken og fiskede en pakke Camel op. Hurtigt og vant lod hun en enkelt smøg glide op af pakken puttede den dernæst ind i munden. Pakken var halvtom, så der kunne ligge en lighter i og den brugte hun. Det tog hende tre forsøg, før den gad tænde, da den ikke var helt ny mere, men da hun endelig havde fået tændt den, pakkede hun smøgerne væk igen og lod så den, hun havde munden sætte sig mellem pege- og langefingeren, mens hun med et tilfredst suk lod røgen glide ned i lungerne. Det var en forfærdelig vane, det var hun godt klar over, men hun kunne ikke slippe dem. Det fik hende til at slappe af efter en hård skoledag og ja, på missioner ville de nok også komme i godt brug. Hendes bror Matt var meget ihærdig efter at få hende til at stoppe og tanken havde da også strejfet hende, men hun havde bare ikke lyst. Og nu var hun jo atten, så hun måtte vel selv bestemme over sit liv. En dag ville hun stoppe. Men ikke lige nu. Ikke lige i dag. Man kunne jo altid stoppe i morgen, som hun altid sagde til sig selv.

[Gabrielle Parker Hall]

Det havde overhovedet ikke slået Gabrielle, at hun havde sat sig i et rygerområde. Hun havde bevæget sig i sine egne tanker og ikke set hvor hun gik. Hun kendte efterhånden skolen så godt, at hun kunne styre uden om ting og ikke gå ind i dem. Hvilket var ret praktisk, hvis ens tanker var mere tiltrækkende end ens omgivelser. Eller hvis bare man var for træt til overhovedet at kunne tænke eller så hvor man gik. Hvilket var der, hvor Gabrielle var. Hun var træt. Hun havde derfor heller ikke opdaget, at der var kommet en anden ud til i Skolegården, før der pludselig var en, der satte sig ved siden af hende. Hun kiggede på personen og smilede så. Willa. Hun grinede let af hendes kommentar. Den var typisk Willa. Hun tænkte over dagen og hvilket tidspunkt det var og kunne derfor gætte sig til Willas sidste fag. Fransk. "Lad mig gætte. Fransk? Det er da ikke så slemt." Hun elskede selv Fransk og var efterhånden ved at have godt styr på faget. I det hele tager elskede hun bare at lære nye sprog og det var også grunden til, at hun havde Russisk som valgfag. Rusland var et spændende land og hvis man kunne sproget, kunne man komme langt med mange ting. "Hvis du tror, din dag var slem, så vil du slet ikke høre om min. Det vil tage pusten fra dig. Hun smilede over hendes egne ord. Hun havde jo selv valgt mange af fagene, så egentlig burde hun vel ikke brokke sig.
Da Willa tog sine cigaretter frem, rystede Gabrielle svagt på hovedet. Willa kendte uden tvivl Gabrielle tanker omkring rygning. Det var ikke noget, hun selv gjorde. Og faktisk var der meget få i hendes familie, der gjorde. De var ikke sundhedsfanatikere eller noget. De røg bare ikke. Hun fulgte Willas bevægelser med øjnene, mens hun fik tændt for cigaretten og tog et hiv. "Du ved godt, hvor usundt det der er, ikke sandt?" Det var en samtale, de vel efterhånden havde haft et utal af gange gennem årerne. Alligevel kunne Gabrielle ikke lade være med at kommentere på det hver gang. Inderst inde håbede hun vel på, at Willa ville droppe det engang. Både for sit eget helbred, men også for sine medmenneskers skyld. Gabrielle vidste, hvor meget en cigaret fik Willa til at slappe af og derfor prøvede hun heller aldrig ihærdigt at få hende til at stoppe. Bare små uskyldige bemærkninger nu og da. Det var alt, hvad hun gjorde.

[Willa Allison Young]

“Nej, fransk er ikke slemt,” mumlede Willa med blikket mod sin sko, der skrabede i jorden, mens hun holdte en kort pause. Hun så op på Gabs igen med et lille, skævt smil og sagde; “Det er bare det der med at sidde en hel, lang time og skulle udholde det. Jeg er bedst til de boglige fag versus de fysiske, det ved du, men i dag har jeg bare ikke haft energi til at sidde i et klasseværelse.” Hun trak på skuldrene for at fortælle, at hun ikke helt vidste hvorfor. Men det havde nok noget at gøre med, hun havde sovet dårligt i nat. Det gjorde hende altid så pirrelig, hvis hun havde mareridt, hvilket hun dog sjældent havde, men ind i mellem kom de, som de havde gjort i nat - og så var det til gengæld også slemt. Rodede hele hendes søvn til. Fuckede med den, så hun var træt og umedgørlig næste dag. Gad ingenting, orkede ingenting. Men heldigvis var det svært helt at tage Willas gode humør fra hende, så der havde det meste af dagen stadig siddet et lille smil på hendes læber og hun havde pænt hilst på alle, hun kendte. Men det var nu rart at sidde med Gabrielle. Hun var en af hendes næreste veninder, så der kunne hun slippe facaden og bare være en sur, lille møgunge, uden at blive hadet eller dømt. Gabrielle kendt hende så godt, at hun godt vidste, det ikke skete hele tiden og at hun derfor kun behøvede finde sig i en muggen Willa få gange i hele deres lange venskab. “Nå, sket noget specielt? Jeg mener... der skal en del til at tage pusten fra mig. Jeg er trods alt snart uddannet spion.” Hun strakte sig, lod et lille gab overtage hendes mund og grinte så med kommentaren: “Du kan vel nok se, der er gang i mig hele tiden, ikke?” Hun rystede på hovedet, så hendes brune hår viftede omkring hende. Det var ikke lige hendes dag i dag. Så var det jo godt, hun havde smøgerne, tænkte hun og tog et hvæs på cigaretten. Den kunne altid få hende til at køle ned igen. Netop som hun pustede ud, kom standard kommentaren fra Gabs om rygning. Willa grinede let og bed sig i læben, før hun så på Gabrielle igen.
“Jeg ved det, jeg veeeed det,” svarede hun og trak det sidste ‘ved’ godt ud. “De små labaner er bare svære og slippe. Og man kan jo altid stoppe i morgen. Ikke?” Det var næsten altid Willas kommentar til Gabrielles kommentarer. “Man kan altid stoppe i morgen.” Som om det gjorde noget bedre. For alle vidste jo godt, det heller ikke blev i morgen, hun ville stoppe. Ja, Guderne måtte vide, hvornår det egentlig var, hun havde tænkt sig at føre sin store stoppe-plan ud i livet. For Willa havde da bestemt ikke tænkt sig at ryge hele hendes liv. Kun nu hvor hun var ung... det sagde hun i hvert fald til sig selv hver gang, hun fik dårlig samvittighed over smøgernes effekt på hende. Men hun kunne ikke skille sig af med dem. De var virkelig en god støtte. Især når man gik på en skole som denne, hvor alt kunne ske.

[Gabrielle Parker Hall]

En lille latter kom fra Gabrielle ved Willas kommentar om hvordan hun havde haft det med at sidde stille i dag. "Måske skulle vi have byttet skema i dag. Jeg har haft træning stort set hver time. Lige med undtagen af Russisk. Men ellers." Hun hadede overhovedet ikke al træningen. Hun havde selv valgt mange af fagene og derfor gik hun også altid indtil dem med et smil. Men lige netop i dag havde det været ret slemt. Hun var blevet mørbanket. Noget der ellers ikke skete så ofte. Det gjorde hende altid lettere irriteret, hvis hun ikke klarede sig godt i nogle af timerne. Især når det var på denne skole. Det var ret vigtigt, at de klarede sig godt i de fysiske timer, da de jo ellers ikke kunne tage på missioner. Inden hun var kommet til LSA havde hun været rigtig god i sin skole og havde været blandt de bedste i klassen. Hun havde altid været lidt konkurrence-minded omkring netop det og det var en egenskab, hun havde taget med hertil også. Men selvfølgelig kunne hun ikke forvente at være den bedste her. "Om der er sket noget? 'Sket noget', dækker det over at få bank i næsten alle træningstimerne i dag? Jeg har simpelthen ikke kunnet vinde særlig mange at vores kampe i klasserne. Det er ret deprimerende." Ofte var der ikke én person, der bare vandt konstant. De var alle sammen meget lige og derfor rullede det lidt frem og tilbage med hvem der vandt. Hvilket egentlig også var meget godt, da man så ikke kunne gå og prale af at være bedre end alle andre.
Da Willa kom med sin standard kommentar omkring sin rygning, kunne Gabrielle ikke lade være med at grine højt. Det var så typisk Willa. Altid at man jo bare kunne stoppe i morgen. "Du er virkelig uforbederlig. Nogle gange tvivler jeg på, om du i det hele tager hører efter, når man snakker til dig omkring din rygning. Måske lukker du bare helt af og kommer med den samme kommentar hver gang." Gabrielle vidste godt, at rygningen fik Willa til at slappe af, når hun var i situationer, hvor hun ellers ikke kunne slappe af. Og det var da også helt fint. Måske skulle hun bare finde noget, der var lidt sundere. Men det var jo i bund og grund hendes eget valg. Selvom Gabrielle kørte på hende hver gang. Og hun vidste også, at Willas storebror gjorde det konstant. Men det var jo i deres bedste mening.