|
Post by Adminstrator on Dec 21, 2011 19:56:58 GMT 1
Værdisæt:
FRIHED UNDER ANSVAR. – Vi har en forventning om, at I er voksne nok til at opføre jer pænt, derfor har vi ikke tænkt os at ånde jer i nakken og sætte store begrænsninger for, hvad I må plotmæssigt. Vi regner med, at I kan styre, hvad der er realistisk i LSA-universet og hvad der ikke er.
LIGHED. – Vi ønsker at siden her danner ramme om retfærdig behandling af alle brugere. Herinde skal I ikke regne med, at vi behandler vores venner anderledes, og har I en konflikt med en eller flere af os, så vil vi selvfølgelig bestræbe os på, at det ikke kommer til at påvirke den behandling I får.
EFFEKTIVITET. – Vores mål er, at I kan komme i gang med jeres spil hurtigst muligt, og at I kan få svar fra hinanden så ofte som muligt, derfor har vi ikke sat deciderede krav til hverken profillængde eller tråde. Tråde vil vi på ingen måde vurdere på, men vi kan bede jer om at skrive til jeres profiler, hvis vi ikke mener, at de dækker de områder, som de nu engang skal komme omkring.
FÆLLES PROJEKTER. – Vi vil jævnligt lancere større plots/missioner, som gerne skulle inkludere flere brugere af gangen. På den måde kommer spillet ikke til at virke for ensformigt, og de større plots kommer heller ikke til at centrere sig om enkelte personer hver gang.
TONE. – Denne her er en meget dobbelt kategori. Ligesom vi forventer af jer, at I taler pænt til hinanden og gæster på siden, så forventer vi også af os selv og hinanden, at vi kan have et forhold til jer, der strækker ud det sædvanlige bruger-admin forhold. Vi ønsker ikke, at I føler, at vi taler ned til jer eller virker distancerede, men at vi kan have en sund dialog og alle sammen tale pænt til hinanden. Det gælder OGSÅ, hvis der kommer åndssvage, umodne mennesker ind i c-boxen og ikke kan snakke ordentligt. Ignorer dem, fortsæt jeres samtaler og lad være med at snakke grimt om dem, når de går. Vi gider ikke se bagtaleri herinde.
RESPEKT. – R-E-S-P-E-C-T find out what it… nej. Seriøsitet. Respekt er et punkt af flere grunde. Vi vil gerne have, at I respekterer hinanden og sidens regler, men vi vil også gerne have, at I respekterer, at når vi træffer en beslutning, så gør vi det med bedste intentioner for siden og dens brugere. Såfremt at vi skulle ende med at banne en bruger, som ikke kan finde ud af at opføre sig pænt, så gider vi ikke høre en masse ævl om det fra en masse andre brugere. Hvis I ikke kan være på en side uden den pågældende person eller med den og den regel, så håber vi, at I pænt og roligt vil pakke jeres ting sammen og smutte. Vi vil helst ikke miste brugere, men vi gider heller ikke en masse pladder, for ingen af os er så drama-mindede, at vi har brug for den slags rod udenfor spillet. Prøv at holde dramaet in game. Det ville gøre os glade.
|
|