Post by Florence Callaghan on Jan 19, 2012 9:29:56 GMT 1
Navn: Florence Willa Callaghan
Alder: 16 år
Årgang: første år
Fire karaktertræk eller flere:
Karaktertræk 1: Stædig.
Hvis hun først har besluttet sig for et eller andet, selvom det muligvis ikke er helt smart, er det næsten umuligt at tale hende fra det. Selvfølgelig kan man, men det kræver nok bare en indsats.
Karaktertræk 2: Loyal.
Primært rettet imod hendes venner, og dem der fortjener det. Folk som hun ikke mener har gjort sig fortjent til den har hun ingen skrupler om at svigte.
Karaktertræk 3: Modig.
Det er kædet sammen med hendes loyalitet på godt og ondt, og hun ville med glæde løbe ind i en brændene bygning for at hente folk ud, men samtidig ville hun også sagtens kunne finde på at lade folk brænde inde hvis det fx var en af ”the bad guys.”
Karaktertræk 4: Hidsig.
Hendes temperament er lige så uforudsigeligt som vejret, nogle gange tordner det, andre gange ikke. Det kan nogle gange gå af ved den mindste provokation, mens det andre gange er lige så roligt som et blikstillehav en sommerdag.
Karaktertræk 5: Skuespiller.
Hvad er der at sige? Hun gik på en skole med fokus på skuespilskunst og musik før dette... Og hun viste sig at have talent for det første. Ofte har hun moret sig med at sno drenge om sin lillefinger, men har efterhånden droppet den fritidsaktivitet efter mangel på udfordringer.
Baggrunds historie:
Flor blev født i Dublin i en lille familie bestående af hende selv, mor og far. Et år efter kom hendes lillebror til og lige siden har han været en evig torn i siden på hende. De konkurrere om alting, mere eller mindre venskabeligt. Det kunne være noget om hvem der fik den flotteste kop om morgenen eller den bedste pandekage. Ganske dagligdags ting.
Som 10 årig startede Flor på en skole lidt uden for Dublin med fokus på skuespilskunst og musik, hvor hun hurtigt blev indlemmet i skuespiller delen. Året efter startede hendes bror på musiklinjen. På grund af hendes temperament varede det ikke længe inden hun var i slåskamp igen, og problemerne fortsatte med at vokse om hende, ikke at det bekymrede hende. Det gjorde hendes forældre desværre, og via en bekendt havde hendes far fået nys om Lionheart akademi som han blev fortalt kunne hjælpe hende til at kontrollere hendes temperament.
Det var ikke ligefrem glæde der viste sig i Flors ansigt da hun fik at vide at hun skulle gå i skole i england. Der var ikke noget at gøre, for det var ikke fra fremmede hun havde arvet sit temperament og ved sommerferiens afslutning stod hun på havnen med sin far med en kuffert på hver side på vej til england. De fleste kender nervøsiteten ved at skifte skole... Om de nu kommer til at kunnen lide en, eller om man skulle leve de næste par år som et socialt udskud. Det har aldrig været sjovt sådan noget, men nogen gange er der ingen vej uden om.
Da de rullede ind på pladsen foran akademiet kunne hun ikke lade være med at spærre øjnene op i overraskelse over overdådigheden, og spekulere om de mon var det rigtige sted. Men jo, der stod ganske rigtigt Lionheart akademi, så det måtte jo være rigtigt. Langsomt steg hun ud, greb sine kufferter, og begyndte at marchere op imod hovedbygningen mens hun så lige ud. Hun kunne mærke de andres blik, men ignorerede dem efter bedste evne inden hun kom indenfor i hovedbygningen.
Tøvende fik hun da også skrevet under på den der tavshedspligt, for hvad kunne hun ellers gøre? Tage hjem nu? Aldrig i livet. Det ville jo være det samme som et nederlag. Tavs lyttede hun til hvad rektor sagde, og det hele virkede mere og mere forskruet i hendes hoved. Endnu kunne hun slet ikke få det til at give mening.. Så dette var en skole for spioner? Ligesom 007 eller hvad? Og hun havde skrevet under på tavshedspligten.. Hvor kedeligt.
Til at starte med var der slet ingen reaktion på alt det der med spioner, det kan forklares med fornægtelse, og en stille grinen sikrede hende et skarpt blik, ikke at det fik latteren til at stoppe. Set i bakspejlet burde hun nok have opført sig mere korrekt og formelt, men hvordan vil de have en til at reagere når de fortæller en at man nu sidder på en 6 års kontrakt med en spionskole?
To mulige team-roller:
1. [FRONT]
2. [SNEAK]
Ønsket værelse: Alpha
Valgfag:
Streetfight
Skarpskydning
Reflekstræning
Italiensk
Musik
Billedkunst
Drama
Italiensk
Judo
Faceclaim: LAUREN COHEN
C-box navn: Willy
Var der ikke mere, du skulle huske?:
6. Hvis der er fire måder hvorpå en procedure kan gå galt og man forudser dette, så vil en femte og uforudset måde øjeblikkeligt forekomme.
Jeg kan bedre lide 3, so here goes:
Alt der kan gå galt, vil gå galt.
Alder: 16 år
Årgang: første år
Fire karaktertræk eller flere:
Karaktertræk 1: Stædig.
Hvis hun først har besluttet sig for et eller andet, selvom det muligvis ikke er helt smart, er det næsten umuligt at tale hende fra det. Selvfølgelig kan man, men det kræver nok bare en indsats.
Karaktertræk 2: Loyal.
Primært rettet imod hendes venner, og dem der fortjener det. Folk som hun ikke mener har gjort sig fortjent til den har hun ingen skrupler om at svigte.
Karaktertræk 3: Modig.
Det er kædet sammen med hendes loyalitet på godt og ondt, og hun ville med glæde løbe ind i en brændene bygning for at hente folk ud, men samtidig ville hun også sagtens kunne finde på at lade folk brænde inde hvis det fx var en af ”the bad guys.”
Karaktertræk 4: Hidsig.
Hendes temperament er lige så uforudsigeligt som vejret, nogle gange tordner det, andre gange ikke. Det kan nogle gange gå af ved den mindste provokation, mens det andre gange er lige så roligt som et blikstillehav en sommerdag.
Karaktertræk 5: Skuespiller.
Hvad er der at sige? Hun gik på en skole med fokus på skuespilskunst og musik før dette... Og hun viste sig at have talent for det første. Ofte har hun moret sig med at sno drenge om sin lillefinger, men har efterhånden droppet den fritidsaktivitet efter mangel på udfordringer.
Baggrunds historie:
Flor blev født i Dublin i en lille familie bestående af hende selv, mor og far. Et år efter kom hendes lillebror til og lige siden har han været en evig torn i siden på hende. De konkurrere om alting, mere eller mindre venskabeligt. Det kunne være noget om hvem der fik den flotteste kop om morgenen eller den bedste pandekage. Ganske dagligdags ting.
Som 10 årig startede Flor på en skole lidt uden for Dublin med fokus på skuespilskunst og musik, hvor hun hurtigt blev indlemmet i skuespiller delen. Året efter startede hendes bror på musiklinjen. På grund af hendes temperament varede det ikke længe inden hun var i slåskamp igen, og problemerne fortsatte med at vokse om hende, ikke at det bekymrede hende. Det gjorde hendes forældre desværre, og via en bekendt havde hendes far fået nys om Lionheart akademi som han blev fortalt kunne hjælpe hende til at kontrollere hendes temperament.
Det var ikke ligefrem glæde der viste sig i Flors ansigt da hun fik at vide at hun skulle gå i skole i england. Der var ikke noget at gøre, for det var ikke fra fremmede hun havde arvet sit temperament og ved sommerferiens afslutning stod hun på havnen med sin far med en kuffert på hver side på vej til england. De fleste kender nervøsiteten ved at skifte skole... Om de nu kommer til at kunnen lide en, eller om man skulle leve de næste par år som et socialt udskud. Det har aldrig været sjovt sådan noget, men nogen gange er der ingen vej uden om.
Da de rullede ind på pladsen foran akademiet kunne hun ikke lade være med at spærre øjnene op i overraskelse over overdådigheden, og spekulere om de mon var det rigtige sted. Men jo, der stod ganske rigtigt Lionheart akademi, så det måtte jo være rigtigt. Langsomt steg hun ud, greb sine kufferter, og begyndte at marchere op imod hovedbygningen mens hun så lige ud. Hun kunne mærke de andres blik, men ignorerede dem efter bedste evne inden hun kom indenfor i hovedbygningen.
Tøvende fik hun da også skrevet under på den der tavshedspligt, for hvad kunne hun ellers gøre? Tage hjem nu? Aldrig i livet. Det ville jo være det samme som et nederlag. Tavs lyttede hun til hvad rektor sagde, og det hele virkede mere og mere forskruet i hendes hoved. Endnu kunne hun slet ikke få det til at give mening.. Så dette var en skole for spioner? Ligesom 007 eller hvad? Og hun havde skrevet under på tavshedspligten.. Hvor kedeligt.
Til at starte med var der slet ingen reaktion på alt det der med spioner, det kan forklares med fornægtelse, og en stille grinen sikrede hende et skarpt blik, ikke at det fik latteren til at stoppe. Set i bakspejlet burde hun nok have opført sig mere korrekt og formelt, men hvordan vil de have en til at reagere når de fortæller en at man nu sidder på en 6 års kontrakt med en spionskole?
To mulige team-roller:
1. [FRONT]
2. [SNEAK]
Ønsket værelse: Alpha
Valgfag:
Streetfight
Skarpskydning
Reflekstræning
Italiensk
Musik
Billedkunst
Drama
Italiensk
Judo
Faceclaim: LAUREN COHEN
C-box navn: Willy
Var der ikke mere, du skulle huske?:
6. Hvis der er fire måder hvorpå en procedure kan gå galt og man forudser dette, så vil en femte og uforudset måde øjeblikkeligt forekomme.
Jeg kan bedre lide 3, so here goes:
Alt der kan gå galt, vil gå galt.
