tilladelse til forhindrings banen part 2

[Manuel Conner]

let's leave no words unspoken

AND SAVE REGRETS FOR THE BROKEN.

[/font]
Will you even look back when you think of me?[/center]

All I want is a place to call my own &&
mend the hearts of everyone who feels alone

Manuel var mega glad, han havde fået lov til at prøve forhindrings banen, hvis han rydddede op på denne, han glædede sig og skyndte sig derfor ud til forhindring banen efter at havde forladt hangaen, hvor han havde snakket med Sir Casper, han var stolt over at kunne få lov til at vise at han ikke var en svag pisser, men os at han var en rigtig mand selvom han kun var 16, han ville gøre sin far glad, og bevise at han var en mand, han havde tænkt sig at ringe til sin far, men kom i tanke om at hans mobil lå på værelset og var død for strøm, han kunne nemlig ikke finde sin lader, han havde lånt den ud til en , men aldrig fået den tilbage.


Manuel kom endelig ned til forhindrings banen, der var heldigvis ikke nogen på banen, så han kunne med det samme gå i gang med at rydde op, den var lang og ikke særlig pæn efter en masse havde været på banen, han gik i gang med det samme, han var længe om det, men efter lidt tid var Casper stadigvæk ikke kommet der hen så han forsatte bare med at rydde op, han havde allermest lyst til at tage en tur på banen, men gjorde det ikke, for han ville ikke miste sin tilladelse, han skulle os være klar til casper kom, så han skulle spare på energien

Da han endelig var færdig med at rydde op kunne han se Sir casper komme gående hen mod ham, han smilede for sig selv og begyndte at varme op, så det passede med at han var varm når Sir Casper kom hen til ham, da han endelig kom smilede han og så på ham " ey Sir han stillede sig ret og så afventende på ham.

You know to keep your hopes up high and your head down low.
Keep your hopes up high and your head down low.

[/i]

NOTES::
TAGGED:: Casper
CREDIT::: IMAGES - Persuasion @ Caution. Lyrics, All I Want - ADTR// Template MEGNGARNETT @ Caution.

[Casper Johnson]

Da Casper efter 1½ time - han havde taget sig god tid for at understrege for knægten, at han ikke gad hoppe og springe for ham - kom gående ned på Forhindringsbanen, var han kølet ned igen. Han havde næsten glemt, hvor irriterende Manuel havde været. Næsten. Men også kun næsten. Det var egentlig ikke fordi knægten havde gjort ham noget. Han var såmænd høflig nok. Problemet var bare, at den forvente attitude skinnede igennem. Det var ret tydeligt for Casper, at knægten følte sig bedre end alle andre, nød når andre kom i fedtefadet og tydeligvis regnede med særbehandling, fordi hans far var noget - det vidunderlige for Casper var dog, at han ikke var lønnet af regeringen og dermed ikke behøvede være i lommen på nogen. Særligt fordi han var komplet ligeglad med, hvad han havde af penge. Pt. havde han mange, fordi han ikke ødslede dem væk. Han boede og spiste gratis her, fik et enormt hyre som lærer på skolen (som Chelsea havde sørget for blev stashed på en konto i Schweiz, dels fordi hun vidste, at han ville bruge dem, hvis han havde dem, dels fordi hun ikke stolede på den britiske regering). Det eneste han brugte penge på var byture og vedligeholdelse af sin motorcykel. Nej, Casper bekymrede sig ikke om penge eller hvad regeringen mente om ham - når han ikke skulle undervise her mere, så ville hans liv nok føre ham i en anden retning - forhåbentlig på en tropeø med en sød hulapige til at danse lidt rundt for ham og lave ham nogle drinks i kokosnøddeskaller. Casper var en ret simpel fyr - han krævede ikke meget af livet, så da han så, at Manuel fuldstændig havde CLEANET forhindringsbanen kunne han ikke lade være med at smile og give drengen et anerkendende klap på skulderen. "Godt arbejde, soldat. Rør." kommenterede han

"Professor kan gøre det. Jeg er ikke komfortabel med at blive kaldt Sir." understregede han efterfølgende og klappede Manuel let på skulderen igen. "Hvad venter du på? Jeg har ikke hele dagen." smilede han og trak et stopur op af lommen og blæste hårdt i sin fløjte. "Man har tid til at varme op, før man spiller fodboldkamp. Man har ikke tid til at varme op, før man flygter fra 17 fjender bevæbnet med geværer." påpegede han afslappet.

[Manuel Conner]

let's leave no words unspoken

AND SAVE REGRETS FOR THE BROKEN.

[/font]
Will you even look back when you think of me?[/center]

All I want is a place to call my own &&
mend the hearts of everyone who feels alone

Manuel stillede sig klar da han havde fået et klap på skulderen og gjorde sig klar, han så på ham og sagde ” min far siger man altid skal varme op inden man laver noget fysisk sport sagde han og så på stopuret og fløjten, han var nervøs det kunne ses og mærkes på ham, han var virkelig opsat på at komme igang med den her rundt og gennemføre det. Da der blev blæst i fløjten satte han i løb han løb i gennem de første forhindringer som var det barne mad, men det blev svære og sværere for ham og han var forpustede fordi han havde brugt alt sin energi i starten af banen, han faldt ned fra en armbro hvor man skulle svinge sig frem og tilbage, han vred om på foden og gav et lille skrig fra sig før han løb stille over til starten af arm broen og hoppede op igen og tog den videre, han gennem førte den del, hans fod smertede voldsomt, men han vidste den ikke var brækket for så ville han slet ikke kunne støtte på den.
Han forsatte til omkring midten det gik langsomt og han var godt forpustede samt, hans fod gjorde ondt, han var tæt på at give op men ville ikke, og det betyd han pressede sig til det yderste og det var ret tydeligt for Casper, for han ville kunne se han lavede flere og flere fejl undervejs.

You know to keep your hopes up high and your head down low.
Keep your hopes up high and your head down low.

[/i]

NOTES::
TAGGED::
CREDIT::: IMAGES - Persuasion @ Caution. Lyrics, All I Want - ADTR// Template MEGNGARNETT @ Caution.

[Casper Johnson]

Casper tog Manuels første forsøg ganske roligt. Det gik fint i starten, og Casper stod ganske mageligt lænet op af en nøgen træstamme og varmede sig på en kop kaffe. Hans øjne var ikke engang på stopuret endnu. Han kendte den her bane som sin egen inderlomme. Han havde selv bygget til den, og han vidste, hvornår den blev rigtig hård. Den var designet til at lade eleverne tro, at det var barnemad og opbruge deres energi - præcis som en fjende ville gøre det. Den var et fuldstændig konstant og helt og aldeles cementeret baghold. Hård, kold og utilgivende. "Din far er ikke spion. Du har ikke altid tid til at varme op." råbte han efter Manuel, som for hen over banen, som havde han tusinde djævle i røven. Hans blik gled mod de mange armøvelser i træk, der til sidst endte ud i en armbro. Oftest kom folk gerne dertil, men det var deromkring, hvor folk begyndte at falde fra.

Han rullede med øjnene, da Manuel fortsatte efter at være røget ned. Det overraskede ham på ingen måde - han havde set den her komme, og selvom det ikke var et chok, så var det dybt irriterende. Han trykkede på stopuret og blæste i fløjten. "Ned, Conner." råbte han, selvom han var ca. 99.99 % sikker på, at det ikke ville virke. Manuel ville højest sandsynligt fortsætte, Casper ville fange og straffe ham, Manuel ville smide et hissyfit og blive straffet yderligere. Det var der, de fleste elever ville backe off og droppe kampen, men han havde en led fornemmelse af, at Manuel ikke ville gøre hans arbejde nemt, hvilket betød, at Casper måtte droppe sin pausesnack, før han underviste en time, snack'ede igen og så gik til aftensmad. Casper hadede at misse sine mellem-mellem måltider.

[Manuel Conner]

Manuel stoppede kort øjeblik op og var på vej til hen til capser men han fortryd og løb tilbage på banen og forsatte, han var ligeglad med om han ville fange ham eller ej , men kort efter stopede han dog s elv og gik hen til casper forpustede men ikke træt ” fuck dig main du skal ikke bare stoppe midt det det hele fatter du det, din lede satan, jeg kan sagents gennemføre det uden dig du kan bare skrubbe af helveds til, sagde han vredt og var på vej tilbage til starten for at starte forfra, han skulle ikke tror at han bare kunne stoppe manuel, han så sig omkring og gik igang fra starten igen, han haltede en smule fordi hans fod gjorde ondt, men der var ikke rigtigt noget at gøre ved det, for han ville gennemføre det lige meget hvor mange gange han skulle starte forfra så gjorde han det. Han så mod Casper og råbte ” hvis du prøver på at stoppe mig bliver det værst for dig selv sagde han truende, og kom til armøvelserne han måtte indrømme det var hårdt, og da han endelig kom igang med arm øvelserne faldt han ned flere gange og til sidst stoppede han og lagde sine arme mod sine knæ og pustede og stønnede han gav op.