|
|
Post by Dimitry Chevalier on Jan 21, 2012 16:22:54 GMT 1
Vandets stille overflade blev brudt af først en ring, så to, så tre og til sidst en halv hundrede ringe, indtil overfladen pludselig ikke var så spejlblank og perfekt længere. Årsagen til ringene var en sten, Dimitry havde sparket i vandet af ren og skær kedsomhed.
Den mørkhårede dreng havde intet at tage sig til – absolut intet. Han holdt sig helst på afstand af de andre elever, der havde for vane at bevæge sig rundt i små, lukkede grupper, og hans sædvanlige enmandsaktiviteter virkede pludselig så enormt ensomme. Normalt ville han have sat sig ned med en god bog, lige så snart kedsomheden meldte sig, men efter alle de nye indtryk, han havde mødt efter sin start på denne skole, virkede bøger pludselig så ligegyldige.
Han kiggede ned i det sorte vand, der reflekterede hans spejlbillede. Hans hænder vred sig ubevidst i nervøse trækninger, opdagede han, og han vidste godt hvorfor; han gruede efter at få fat i en lighter eller en pakke tændstikker, han var næsten helt desperat efter igen at mærkede flammerne smyge sig ind og ud imellem sine fingre. De fascinerende, ildrøde flammer, der dansede endnu mere elegant og ubesværet, end han selv gjorde det.
"Damnit..." mumlede han for sig selv. Måske var det alligevel bedst, at han holdt sit lille problem for sig selv. Hvis en af skolens ansatte opdagede ham sidde og lege med ild, ville han sikkert få forbud mod at komme i nærheden af en hvilken som helst form for ild.
Tagged: Manuel
|
|
|
|
Post by Manuel Conner on Jan 21, 2012 16:36:21 GMT 1
let's leave no words unspoken AND SAVE REGRETS FOR THE BROKEN. [/font] Will you even look back when you think of me?[/center] All I want is a place to call my own &&
mend the hearts of everyone who feels alone
MAnuel havde besluttet sig for at holde en pause fra sin studier, han havde siddet hele dagen og lavet lektier, så hvorfor ikke holde en pause, han smed sine jogging bukser og hoppede i et par grøne kamflage militær bukser og sine militær støvler og trak en sort tæt siddende hættetrøje på ud over sin sorte tank top, han stillede sig i spejlet og hev huen at hans eller så perfekt klippede hår, han havde ikke gidet at sætte hår til morgen, men nu skulle det gøres, han fandt sin hårlak frem og begyndte at sætte håret, det tog sin tid, da det jo skulle side perfekt. da efter fandt han sin ipod frem og satte musik i ørerne, han begav sig ud af bygningen og stod uden for at kiggede på solen der skinnede, det var koldt og der var sne, men solen skinnede så det var ikke nødvendigt med en jakke når han alligevel havde besluttede sig for at løbe en tur ned til søen og så lavede noget skygge karate, sådan han kunne træne igen ,han havde holdt en lille pause på 2 dage med ekstra træning, og grunden til dette var at han var begyndt at komme bagud i timerne.
MAnuel satte i løb ned af grunden han løb i et normalt tempo, da han endelig kom ned til søen var der ikke rigtigt nogen der nede, han fik dog øje på en anden knægt os en første års elev, han havde set ham før, men ikke rigtigt talt med ham, grunden til at manuel havde set ham før var fordi de havde haft timer sammen ,og det var os derfor han vidste at han var 1 års elev. han løb hen til ham og havde faktisk kort glemt alt om sin plan med at træne skygge karate, det var alligevel ikke særlig sjovt at træne alene, selvom han var vant til det.
" hey sagde manuel og stillede sig ike så langt fra drengen.
You know to keep your hopes up high and your head down low.
Keep your hopes up high and your head down low. [/i] NOTES::
TAGGED::
CREDIT::: IMAGES - Persuasion @ Caution. Lyrics, All I Want - ADTR// Template MEGNGARNETT @ Caution.
|
|
|
|
Post by Dimitry Chevalier on Jan 21, 2012 16:55:30 GMT 1
Lyden af løbende fødder, der bevægede sig direkte i retning af ham, fik Dimitry til at vende sig om med et ryk og alle sanser skærpet. Et snigangreb? Men hvorfor i al verd-...
Nej, det var ikke et snigangreb, det var blot en elev, der var ude at løbe, og åbenbart havde udset sig søen som sin endestation. Hvorfor nogen dog skulle kunne finde på at angribe ham bagfra, vidste Dimitry ikke. Enten var det skolen, der havde fundet på en eller anden latterlig test for at teste deres nye elever, eller også var det en ældre elev, der ville lave lidt sjov med en de nyankomne.
Så galt var det dog heldigvis ikke gået. Dimitry sukkede, idet han betragtede sin ”angrebsmand”. Han havde set den fyr før. De gik på samme årgang og på trods af, at alle de nye ansigter virkede som ét stort virvar for ham, havde denne fyrs hårpragt alligevel formået at få ham til at skille sig ud. Det var en mærkværdig frisure, syntes Dimitry. Godt nok skilte hans eget hår sig også ud fra mængden af ”tilfældigt, pjusket hår badet i voks” på grund af hans undercut, men det var ikke i en ligeså voldsom grad.
Alle de tanker om frisurer og hår, fik ham til at stryge en hånd igennem sit eget, så et par totter i et øjeblik stod direkte op i luften, før de lagde sig ned igen. Et imødekommende smil bredte sig over hans læber, idet han besluttede sig for, at han vel lige så godt kunne forsøge at være venlig over for denne fremmede. Hvem vidste, måske ville fyren dér måske ende med at blive hans første ven på skolen.
”Halløj,” svarede han. ”Du er Ma-... Markus? Martin… o?”
Han rynkede sine bryn, idet han brød sin hjerne for at huske fyrens navn. Han var overbevist om, at det var noget med m og a. Mathias? Mark? Nej, det lød bare ikke rigtigt…
Tagged: Manuel
|
|
|
|
Post by Manuel Conner on Jan 21, 2012 17:10:55 GMT 1
let's leave no words unspoken AND SAVE REGRETS FOR THE BROKEN. [/font] Will you even look back when you think of me?[/center] All I want is a place to call my own &&
mend the hearts of everyone who feels alone
MAnuel så på fyren da denne prøvede at gætte hans navn vel , han grinte lidt og rystede på hoved " nej jeg hedder Manuel, Conner, sagde han og rettede lidt på håret selvom han ikke kunne se om det sad som det skulle, eller om det overhoved var pænt, men det havde det været da han havde forladt sit værelse, men okat vinden som ikke var særlig kraftig kunne havde ødelagt hans hår eller ikke ødelagt men bare ja,d et var ikke til at forklare.
Manuel så rundt på de få elever der var her ude og han smilede, lidt for sig selv og så rundt " hvad har så bragt dig her ned? spurgte han og så rundt igen, han kiggede ned og stak hænderne i lommen selvom Han aldrig stod sådan gjorde han det idag fordi han ikke gad tage vanter på, så han frys en smule om fingerne " jeg er blot her nede for at træne lidt, måske du vil gøre mig med selvskab spurgte han og så smilende på ham, han ville så gerne have nogen flere venner her på skolen, han talte ikke rigtigt med nogen, der var mange der mente han var sær og underlig, og så var han ikke typen der gad bruge tid på sådanne mennesker. han så ned på sine støvler de trængte til at blive pudset, men det måtte han gøre senere. han vidste faktisk slet ikke om drengen som han ikke kunne huske navnet på , han var slet ikke sikker på han havde hørt hans navn, om han havde set manuel når de trænede karate, han var jo en af de bedste på begynder holdet som de gik på, manuel havde overvejet kraftigt at spørge deres karate lære om han ikke kunne få lov til at rykke op på en af de andre hold og træne med dem, da han ikke mente han fik udfordring nok på begynder holdet, han kunne jo alt det, de var ved lære og mere til endda, han havde jo selv det sorte bælte.
You know to keep your hopes up high and your head down low.
Keep your hopes up high and your head down low. [/i] NOTES::
TAGGED::
CREDIT::: IMAGES - Persuasion @ Caution. Lyrics, All I Want - ADTR// Template MEGNGARNETT @ Caution.
|
|
