en svær opgave

[Kaila Monique Mc.clever]

Kaila havde lige fået fri hun havde været forbi sit værelse og afleverede sine ting ,dog ville han sætte sig op på biblioteket og arbejde med en stor skole opgave hun havde for, derfor tømte hun sine ting ud på sengen og valgte kun at tage de ting med hun skulle bruge, hun skulle skrive en opgave om at hacke, hvilket ikke var særligt svært hun kunne sagtens skrive den, men hvad skulle den indholde, hun vidste så meget om at hacke, det var så svært, det var nok os derfor hendes lære havde givet hende den for.

Hun pakkede sin appel computer sammen og lagde den forsigtigt ned i sin taske, sammen med alle hendes bøger om hackning, man kunne aldrig få for lidt bøger mente hun, nu vidste hun dog mere end der stod i bøgerne, hun var dog os en rigtigt nørd, lige på det område, hendes computer var dog købt, men hendes anden computer havde hun selv bygget men denne computer var i stykker og kaila havde ikke haft tid til at lave den da skolen fyldte meget. Hun valgte at gå en tur på biblioteket.

Da kaila kom på biblioteket, kiggede hun rundt ,der var ikke særlig mange elever lige nu , men det ville sikkert komme hvis de fleste ikke var taget hjem det var fredag, men kaila ville ikke hjem denne weekend, hendes forældre var på hemmelig mission. *hvad mon det er for en mission tænkte kaila og lukkede øjene og satte sig ned på en stol, over i det ene hjørne, hun tændte sin computer og satte noget strøm til den. Hun slog op i alle sine bøger sådan at de lå rundt omkring hende på bordet.

Mange på skolen kendte kaila og kalde hende ” den sære” eller ” hende uden stemme” for kaila talte ikke, eller jo hun gjorde når hun kendte en person eller vidste at personen ikke ville gøre hende ondt, eller hendes familie, hun var genert bl.a.

ATTIRE

[/color] what are you wearing?? CREDIT SAM !? of Confronting the Faceless . Don't remove the credit or I will find you. LYRICS you're gonna go far, kid - the offspring. NOTES notes here WORD COUNT how many words?? [/center][/size][/blockquote][/blockquote]

[Valdemar Salomon Enok Ahlström]

Valdemar havde ikke flere lektioner for i dag, og havde derfor ikke flere fastlagte gøremål for i dag, som han skulle tage sig af. Han havde ikke engang flere lektier, han havde tidligere på ugen taget sig af alle de lektier han havde for den følgende uge, og direkte efter sidste time i dag, havde han ordnet dem han havde fået i dag, så han ikke behøvede bekymre sig om dem senere. Han var netop blevet færdig, og havde derfor lige været nede på sit værelse for at smide alle tingene af der, da han ikke så nogen grund til at slæbe rundt på det, når han ikke skulle bruge det til noget.
Han gad ikke bare gå rundt og lave ingenting, da der ifølge ham bare var spild af tid, så foretrak han i stedet for at bruge tiden på noget mere produktivt, og han valgte derfor at gå ned i biblioteket, da det for det meste var bedre til at få ro at arbejde i der, så han valgte at prøve lykken. Valdemar kunne virkelig godt lide at være på biblioteket, og elskede specielt roen som altid lå over det. Desuden var det en fantastisk kilde til uvurderlig viden. Og var der noget Valdemar værdsatte, så var det viden.
Mennesker var altid så utilregnelige, og man vidste aldrig rigtigt hvor man havde dem, men bøgerne derimod, de var der altid når han skulle bruge dem. De forlod ham ikke bare uden grund, de dømte ham ikke på hans svage sider, og de havde næsten altid det svar han manglede. Og ellers gjorde de i hvert fald et ihærdigt forsøg på at tildele ham med et alternativt svar, som måske kunne bruges i stedet. De og hans computer var hans kæreste ejer, særligt computeren.
Det var nu lidt over 2 år siden han endelig havde fået erhvervet sig pengene til at købe den Alienware han altid havde ønsket og manglet, og med al den hardware og software en hacker som han kunne drømme om, og han var stadig ligeså tilfreds med dem som den første dag han lagde hænderne på den, om ikke mere.
Valdemar trådte ind på biblioteket lidt efter at have forladt sit værelse, og kiggede rundt i lokalet. Der var ikke ret mange elever, hvilket lige faldt i Valdemars smag. Det lille blanke aluminiums alienhoved kiggede rundt på omgivelserne fra sin plads midtfor på computertasken som hang fra sin strop over hans skulder, mens han gik lidt længere ind i rummet.

[Kaila Monique Mc.clever]

Kaila sad i sin egen lille verden over i det ene hjørne af biblioteket, da hun fik en sms fra biblioteket om at hendes bog hun havde bestilt var kommet, hun låste sin computer og tog den under armen for at være sikker på den ikke blev stjålet, hun rejste sig og gik over mod skranken hvor man kunne få udleveret bestilte bøger og hvor man kunne låne de bøger man havde brug for, men kaila lånte sjældent bøger hun bestilte dem gennem bibliotekaren og købte dem så der, hun fik øje på valdemar som kom ind på biblioteket, hun fik bogen og betalte kontant bibliotekskaren, hun satte derefter kursen over mod valdemar, og med tegn sprog fik hun sagt hej til ham, hun kunne teng sporg da det var en god til at kunne når man skulle være agtent, hun havde lært det af ham der havde passede hende det mest af hendes liv. Det var rart at kunne os efter hun havde mødt valdemar, han var bare en sød fyr, og de var blevet bedste venner. Hun var glad for at have valdemar som ven, for de havde samme interressere inden for computer verden ” vil du med ned hvor jeg sidder ” spurgte hun igen med tegnsprog, det var lidt svært at lave tegn sprog med en computer og en bog i hænderne, men hun klarede det nu meget godt.

ATTIRE

[/color] what are you wearing?? CREDIT SAM !? of Confronting the Faceless . Don't remove the credit or I will find you. LYRICS you're gonna go far, kid - the offspring. NOTES notes here WORD COUNT how many words?? [/center][/size][/blockquote][/blockquote]

[Valdemar Salomon Enok Ahlström]

Valdemar vidste ikke helt hvad han forventede at finde her, og skulle han være helt ærlig, så var han lige nu lidt i tvivl om han måske bare skulle gå op på sit værelse igen i stedet, eller om han skulle blive her. Egentlig kom han her jo mest for atmosfæren og stilheden, og så var det naturligvis også meget praktisk at alle de bøger han måske kunne få brug for var så nær. Men stilheden og roen kunne han jo ligeså nemt få på sit værelse. Alligevel endte han dog med at beslutte sig for at blive, men knap havde han fået tænkt tanken til ende, inden han så et velkendt ansigt foran sig. Valdemar hævede hånden som en hilsen, mens han sendte Kaila et forsigtigt smil, og da hun spurgte om han ville med over til hende og sidde, svarede han blot med et nik, og endnu et let, venligt smil. Han fik pejlet sig frem til hvor hun sad henne, og begyndte så at gå over imod stedet, mens han ventede på hende. Da de var nået derover, fandt han en ledig plads på bordet, hvor han hurtigt fik pakket sin computer ud og sat den op, og startet den op. Han kunne ligeså godt prøve at få lidt gjort på hans programmerings arbejde, nu hvor han alligevel var her og havde computeren med, hans program var snart funktionelt nok til at kunne blive afprøvet rigtigt. Nu manglede han bare at få de sidste detaljer på plads, og så beslutte sig for hvilken database han skulle forsøge at hacke sig ind på, for at give programmet en test-kørsel.