|
Post by Julién Silverclaw on Feb 15, 2012 21:01:07 GMT 1
Det var ikke ofte Silverclaw familiens eneste søn, eneste reelle arvinge, røg. Han kunne finde på at gøre det til fester, til fester kunne han sågar overtales til at ryge en joint med resten af selskabet, men han røg næsten aldrig i hverdagen, kun når han følte sig utroligt presset eller stresset. Hans mor havde lige haft ringet, hun ville have ham hjem i weekenden for at møde familien Williams meget søde og acceptable datter, og er det ikke fantastisk at hun stadig er single, skatter? Julién havde forsøgt at forklare hans mor at han var ved at finde ud af noget med en anden pige, men nogengange var at tale til hans mor som at tale til en dør. En meget højlydt og insisterende dør. Gløden på Juliéns cigaret, som han kun havde ignoreret et øjeblik, havde nået filtret og var begyndt at brænde ned mod hans fingre. Bandende smed han skodet og trådte det ud, inden han tændte en ny. Han havde næsten ikke røget noget på den han havde smidt, han var alt for langt væk i spekulationer. Forårs solen brød ned gennem skyerne og kildede hans ansigt et kort øjeblik før den flygtige sol var borte igen, Julién bragte cigaretten op til læberne og indhalerede som man kun gør før et stort, tungt, opgivende suk.
|
|
|
Post by Sebastian Watson Bell on Feb 19, 2012 2:40:11 GMT 1
Sebastian røg ofte. Oftere end ofte. Han var kæderyger, og hvor hans familie før havde kunnet stoppe og fange ham i det, så var han nu endelig udenfor deres rækkevidde. Hans far kunne ikke tage hans cigaretter, hans mor kunne ikke klynke over, at han forkortede sit liv, og hans bror kunne ikke smile for sig selv over, at det kun var Sebastian, der blev opdaget. Damian var ikke halvt så sød, som hans forældre gerne ville se ham som - men det var selvfølgelig heller ikke ham, der var en unaturlig synder med frastødende lyster, som skulle opdrages ud af ham før det var for sent. De troede også, at det var for sent, for Ashton havde fundet en tilfældig pige i det indre London og betalt hende for at tage nogle billeder med ham, som han kunne sende hjem til den glædesstrålende familie, der syntes, at hun så rigtig sød og acceptabel ud. Han fik selvfølgelig lige en note med om ikke at have (mere) sex før ægteskabet. De sagde selvfølgelig ikke mere, men det lå i luften, at han skulle stoppe med sit klamme synderi snarest muligt, og det helst for fem år siden.
Spekulationer omkring hans familie fik ham sjældent i ret godt humør, og når han ikke var i ret godt humør, så røg han. Det betød, at han lige nu stod lænet op af en birk, som var midt i at blomstre, og nød forårssolen på sit ansigt. Klædt i et par forvaskede cowboybukser og en mørkegrå turtleneck sweater. Han havde et par udslidte converse på i samme grå farve som hans sweater. Røg stod ud omkring ham, og nu og da pustede han fraværende en røgring ud. Hans blik gled rundt over stedet, og han trak let på smilebåndet, da han spottede Julién Silverclaw. "Tough day?" spurgte han med den bløde stemme, der stadig efter fire år bibeholdt en smule af den italienske accent, som han havde med sig fra sit hjemland.
|
|
|
Post by Julién Silverclaw on Feb 26, 2012 21:20:12 GMT 1
Julién lod røgen forsvinde ud mellem hans læber i en lille flygtig sky mens han vendte hovedet mod stemmen. Sebastian Watson Bell, ja, Julién vidste godt hvem han var, de gik på samme årgang så det var ikke unormalt, var det? Han vidste ikke hvorfor han ikke havde lagt mærke til den anden femte års elev før, havde han været så opslugt i hans tanker igen? Dana plejede at sige at nogengange skulle man tro at Julién's hoved en dag ville flyve bort op i skyerne hvis ikke det havde siddet så godt fast til hans skuldre. Nogengange var han måske lidt i hans egen verden. "Tough week." svarede Julién, gned en hånd mod panden og gled den gennem håret. Han var som altid klædt i et jakkesæt, gråt idag med en rød skjorte under og et par nydeligt pudsede sorte sko der skinnede i solskinnet. Ikke et hår var ude af dets plads, selv efter han havde strøget en hånd gennem det, altid ordentlige, altid høflige og altid pligtopfyldende, gode og heteroseksuelle Julién Silverclaw der aldrig kunne finde på at skuffe hans familie. "How 'bout you?" spurgte han mens han lod cigaretten sidde mellem hans læber og stak hænderne i hans bukselommer.
|
|