[Åben] Fordrivelse af tid

[Aleksander Järvinen]

Gennem vinduerne kunne man se direkte ud i mørket, som var præcis så intetsigende som en slukket tv-skærm. Skyer sørgede for, at hverken stjerner eller måne kunne skinne ned, så det eneste, der var en smule oplyst, var et smalt område omkring alle vinduerne og dørene, hvor lyset indefra slap ud.

Der var meget stille i forhallen, faktisk var der kun én rigtigt gennemtrængende lyd, og den kom fra nogle computertaster, der ind i mellem blev trykket ned i et hurtigt tempo. Foran computeren sad Aleksander, med de opmærksomme grå øjne rettet mod skærmen, som var skruet ned på lav lysstyrke for ikke at irritere hans syn i længden. Det han var i gang i var sådan set ikke voldsomt vigtigt, faktisk sad han bare og rettede i noget coding, som han ikke syntes var sat ordentligt op. Om det skulle bruges til noget vidste han ikke, og det var han sådan set også ligeglad med. Han kunne godt lide at sidde og nørde lidt med det.

[Jennifer Hale]

Hun gik hurtigt ned ad trapperne. Hendes blik kunne næsten ikke følge med hendes tempo, og hun var lige ved at snuble et par gange. Hun skulle skynde sig, og skulle alligevel gøre det så stille og uopsigtsvækkende, som muligt det her sted. Hendes pupiller var vidt åbne og fuld af spænding.
Men alle computere var optaget, forbandet! Men Aleksander sad der, måske kunne han hjæple? Nej, ingen kunne hjælpe. Det her var noget hun måtte gøre selv. Men måske kunne hun bare sidde med ham og snakke lidt? Han var nu sød. Og nørdet.

[Aleksander Järvinen]

Min koncentration bliver brudt, da jeg pludselig høre nogle hastige skridt komme ned ad trappen. Skriver en kode færdig, inden jeg vender blikket for at se hvem det er. Ser at det er Jennifer, som jeg egentlig ikke kender meget andet end navnet på.. og så at hun vidst nok er fra første årgang, men det er jeg ikke helt sikker på. Hun ser rimelig travl ud, så det undrede ham egentlig lidt, at hun blev stående.
"Hvad så?" spurgte han roligt, og holdt fokus rettet mod hende - mere trak kodningen heller ikke i ham lige nu. Uden at se på computeren slukkede han for lysstyrken, bare for at den ikke skulle stå og irritere når han nu snakkede med Jennifer. Desuden kunne den da også spare en smule strøm, selvom det næppe var nødvendigt.