|
Træning
Jan 18, 2012 20:27:32 GMT 1
Post by Gabrielle Parker Hall on Jan 18, 2012 20:27:32 GMT 1
Skoleugen var efterhånden gået på held og lørdagen var kommet. Klokken var ikke mere end 7.30 om morgenen og alligevel lå Gabrielle allerede vågen. Siden hun var startet på skolen for et par år siden, havde hun ikke kunnet sove længe. Hun vågnede tidligt, selv i weekenderne. Rundt omkring hende lå de andre piger stadig og sov. Efter at have vendt og drejet sig, kastede hun dynen til siden og stod ud af sengen. Uden at tænke over det, fik hun taget noget træningstøj på og forlod stille værelset. Først vidste hun ikke, hvor hun skulle gå hen, men da hun endelig opdagede, hvad hun egentlig havde taget på, grinede hun let og satte kursen mod fitnessrummet. I løbet af timerne, hun havde i skolen, fik hun trænet meget, men en eller anden trang hev i hende selv i weekenden. Der var ingen at se udenfor og det chokerede egentlig ikke Gabrielle. Mange brugte lørdag og søndag morgen og formiddag på at sove, hvilket sikkert også var meget fornuftigt.
Da hun nåede frem til træningshallen og kom indenfor, var der også helt stille der. Ikke en eneste elev eller lærer. Hun trak let på skuldrene og gik ind i fitnessrummet. Hun havde allermest løst til at gå direkte i gang med taekwondoen, men hun vidste også, at hun ville fortryde det næste dag. Hun var nødt til at varme op, hvis hun ville kunne stå på sine ben om 24 timer. Derfor begyndte hun med nogle basale strækøvelser og arbejdede sig igennem hele kroppen, indtil den var nogenlunde varm. Men for at være helt gennemvarm, begyndte hun med nogle dansetrin. Dans var noget, hun elskede højt og man kunne rent faktisk bruge det i kamp også. Dans gav en masse smidighed og man fik nogle basale grundtrin, der kunne hjælpe, hvis man blev angrebet. Inden hun fik set sig om, havde hun danset rundt i et kvarter. Hun stoppede og smilede for sig selv. Nu måtte hun bestemt være varm og dermed var det blevet tid til taekwondoen.
|
|
|
Træning
Jan 18, 2012 20:48:41 GMT 1
Post by Matthew Jonas on Jan 18, 2012 20:48:41 GMT 1
Matthew var bestemt ikke typen der drak sig plør fuld og festede løs til langt ude på natten. Det havde han altid hadede og han brød sig ikke mere om det nu end før. Alligevel havde hans venner formåede at lokke ham i byen, og det var simpelthen endt med at han havde drukket, ikke vildt meget men nok til at han følte sig ør i hovedet da han stod oppe denne lørdag morgen. Han bandede indædt idet han stod ud af sengen og nær var faldet over en af hans venner der havde drukket så meget at han var faldet om på gulvet og derved aldrig nåede hen til sin seng. Med et suk skubbede han dynen ned over fyren så han i det mindste ikke ville fryse mere og gik ellers ud på badeværelset for at få vand i ansigtet. Matthew stod altid tideligt op, det havde han gjort siden han ankom til skolen, i første omgang havde det været for at nå at ordne alle de ting han skulle og komme igennem dagen, for her fik man jo flere lektier og fag end andre steder. Senere havde det ændret sig til en vane, en god en efter hans egen mening. Han trak i sit træningstøj, denne dag løse sorte bukser, og en tank top i sort. handskerne blev trukket på og ellers satte han kursen ned mod træningssalen. Vejen var ikke lang, og inden længe trådte han derind. Han kunne høre at der allerede var nogen derinde, og et blik på uret fik hans bryn til at skyde en anelse op i forundring. Han gik længere inde for at opdage at det blot var Gabrielle. Et mindre smil formede sig over hans læber, idet han stillede sig op ad væggen og gav sig til at betragte hende mens hun dansede. Godt at se at nogen var fornuftige nok til at stå tideligt op og få noget ude af dagen i stedet for at sove til langt ude på eftermiddagen og bruge tre timer på morgenmad, 4 på at komme ud af spisesalen og yderligere tre på at overveje at gøre noget fornuftigt, hvor dagens å ville være spildt. Da hun omsider stoppede med at danse klappede han i hænderne ”Det var virkelig flot!” sagde han venligt. Tag: Gabrielle Word: 379 Outfit: HereNote: N/A
|
|
|
Træning
Jan 18, 2012 21:04:02 GMT 1
Post by Gabrielle Parker Hall on Jan 18, 2012 21:04:02 GMT 1
Aftenen før var for nogen af de andre på værelset gået med en tur i byen. Gabrielle havde fra starten sagt nej. Det var ikke særlig ofte, hun drak. Ganske enkelt fordi hun ikke kunne se formålet med det. I stedet havde hun tilbragt aftenen på hovedsagelig biblioteket og værelset og havde dermed fået udryddet en betydelig bunke lektier, mens de andre havde drukket hjernen ud. De var først kommet hjem langt ud på natten, men Gabrielle havde et fantastisk sovehjerte og når hun først sov, så sov hun virkelig. Hvert fald når hun ikke skulle være på vagt overfor et eller andet. Værelset havde lugtet svagt af alkohol, da hun var vågnet her til morgen og da hun havde forladt værelset, havde hun smækket et vindue op, så lugten kunne være væk, når hun kom tilbage igen. På vejen ud havde hun taget et par stykker frugt, de havde på værelset. Bare for at få lidt at spise.
Mens hun dansede rundt i salen, var hun så optaget af sine egne tanker og bevægelser, at hun ikke registrerede noget omkring sig. Endnu en ting hun kunne. Hun kunne forsvinde så langt ind i sig selv, at hun ikke sansede noget som helst andet omkring hende end lige præcis det, hun lavede. Da hun endelig stoppede og blev opmærksom på sine omgivelser igen, fik hun et lettere chok, da der var en, der begyndte at klappe. Hun vendte sig hurtigt om mod lyden og slappede så af igen. "Tak. Og godmorgen." sagde hun smilende. "Du er tidligt oppe. Skal du træne eller går du bare herned for fornøjelsens skyld?" Hun vidste, at Matthew gik op i sin træning og det var sikkert også grunden til, at han stod i træningssalen på en tidlig lørdag morgen, mens alle andre lå underdrejet i deres senge. Desuden var han heller ikke den, der gik i byen konstant. Hun måtte dog indrømme, at han så lidt træt ud her til morgen. Hvert fald mere træt end han plejede at gøre, når de løb på hinanden rundt omkring på skolen.
|
|
|
Træning
Jan 19, 2012 16:22:03 GMT 1
Post by Matthew Jonas on Jan 19, 2012 16:22:03 GMT 1
Matthew ville normalt have taget noget at spise men efter drukturen ville han nok få kvalme hvis han spiste noget nu. derfor havde han besluttet at træne først, få det sidste alkohol ud af systemet inden han ville gå til morgenmad som resten af eleverne. Han vidste skam godt at det ikke var smart at træne på tom mave, men nu gjorde han det ikke særlig tit, desuden var han ærlig talt for træt til at tygge på noget nu. Han bebrejdede sig selv den tur, for han burde have sagt sine venner imod og holdt fast ved ønsket om at blive tilbage selv hvis det betød at han skulle blive alene. Hans venner havde dog været af en anden mening, hvilket i sidste ende havde fået ham til at bøje sig for deres ønske. At være alene var skam ikke noget han hadede, slet ikke, derimod var det rart engang imellem at kunne være alene, klare sindet, tænke en tanke uden at blive afbrudt og blot nyde stilheden der kunne omgive en. Deprimerende måske, men han havde klarede sig fint med den metode de sidste seks år, så mon ikke den var god nok at bruge? Det syntes han selv. Det var i hvert fald hvad der fungerede bedst for ham. At folk til tider røg ud af tid og sted når de var fordybede i noget, om det så var dans, træning, en bog eller noget helt andet så var det meget normalt. Det viste blot at man levede sig ind i det man foretog sig og på sin vis var det meget godt. Dog var det ikke altid smart, den slags kunne let ende galt for en spion, altså hvis det skete under en mission og man ikke hørte at nogen var på vej fordi man var fordybede med noget andet, ja det var direkte dumt. Men nu blev man jo også trænede i at gøre flere ting på en gang, og Gabrielle var jo ikke på nogen mission så hun kunne godt tillade sig at være lidt uopmærksom. Han vidste at hun ville få et chok når han klappede, hun havde jo ikke bemærkede ham så han smilede blot undskyldende da hun for sammen og vendte sig brat om mod ham. ”Godmorgen til dig også” svarede han med et muntert smil over læberne. ”Træning selvfølgelig” svarede han på hendes spørgsmål ”Jeg håber ikke jeg forstyrrer dig?” sagde han spørgende, han ville bare sige hej. De havde jo trænede sammen før, og han havde hjulpet hende med en del træning, men han tvivlede på at hun behøvede hans vejledning og hjælp mere, men hvis hun gjorde så vidste hun da at hun bare kunne komme og sige det, eller spørge ham når han var der. at han så en anelse træt ud ville næppe være et chok, han følte sig fuldkommen smadret og vidste derfor at træningen ville blive en udfordring. Tag: Gabrielle Word: 484 Outfit: HereNote: N/A
|
|
|
Træning
Jan 19, 2012 17:31:45 GMT 1
Post by Gabrielle Parker Hall on Jan 19, 2012 17:31:45 GMT 1
Gabrielle let tilbage efter Matthews undskyldende smil. Hun følte lidt, at hendes eget smil også havde været let undskyldende. Hun vidste hvor meget ballade, man kunne komme i, hvis man blev taget i at være blevet trukket ind i sine egne tanker. Det var fint nok, når man ikke var i gang med noget, der havde med skolen at gøre, men siden hun skulle til at træne, havde det jo netop noget med skolen at gøre. Heldigvis var det ikke en lærer, der havde taget hende i det og det var i det mindste en god ting. Hun kunne dog lige se det for sig, hvis det var sket på en mission. Hele missionen kunne være gået galt, hvis det var sket og hun ville sikkert have endt med eftersidning resten af året. Endnu engang var hun glad for, at hun ikke var på mission lige nu og at det ikke var en lærer, der stod foran hende.
Hun nikkede til hans svar om, hvorfor han var i salen så tidligt. Selvfølgelig skulle han træne. Det ville vel nærmere være undtagelsen end reglen, hvis der var en morgen, hvor han ikke stod hernede. Hun vidste, hvor meget han gik op i sin træning og derfor var hun også glad for, at han havde hjulpet hende med træningen nogle gange gennem hendes tid på akademiet. ”Slet ikke. Det ville være rart med noget selskab.” Ofte kunne hun ikke se formålet i at træne kampsport alene, siden man aldrig vidste om en slag og spark ville gå rent ind. Det var lettere at træne muskeltræning eller boksning alene. ”Desuden giver det ikke så meget at træne taekwondo alene. Jeg kunne godt bruge en makker. Hvis du altså har lyst.” Det kunne jo være, han havde planlagt noget andet træning for sig selv. Hans udseende slog hende igen. Den træthed, der næsten aldrig kunne ses hos ham. Hun studerede ham et kort øjeblik og kom så frem til en konklusion, hun troede kunne være rigtigt. Hun vidste, at han sjældent gik i byen, men af og til kunne man jo blive lokket nok. Da hun var kommet frem til konklusionen og regnede den for sand, smilede hun drillende. ”Du ligner noget katten har slæbt med hjem. Bytur, lidt meget indenbords, lidt for lidt søvn?” Hun vidste fra de få gange, hun selv var i byen, at træning dagen efter ikke var noget, der stod højest på hendes liste og de dage kunne hun godt finde på at springe den over. Bare for at have noget selvmedlidenhed og pleje sig selv.
|
|
|
Træning
Jan 19, 2012 18:06:09 GMT 1
Post by Matthew Jonas on Jan 19, 2012 18:06:09 GMT 1
Hvorfor hun også smilede undskyldende forstod han ikke helt, eller… det kunne måske have noget at gøre med hendes uopmærksomhed? Heldigt for hende at han ikke var en lærer, for de slog normalt hårdt ned på den slags. Matthew havde skam selv været ude for den magen til, men det havde endelig kun været sådan i starten, han havde hurtigt lært at man gjorde bedst i at være opmærksom hele tiden ellers kunne det let gå galt. Ja Matthew var jo en af dem der trænede mest, og det kunne jo ses for han var ikke kun høj, men også ret bredskuldret og muskuløs. Han var et stort brød, og det var ikke kommet fra den ene dag til den anden, men derimod med en masse træning, og hårdt arbejde. Heldigvis havde han aldrig været typen der spiste meget, ikke engang snacks, og han havde aldrig været overvægtig men altid slank, derfor havde det været lettere for ham end for så mange andre at få opbygget musklerne, men alligevel ikke noget let, for alle fik sved på panden af træning, overvægtig eller ej. ”Så må vi håbe jeg er godt selskab” svarede han muntert inden han rettede sig helt op og gik tættere hen til hende. Selvfølgelig ville han træne med hende, det var da kun bedre af a træne med nogen ”Selvfølgelig! Jeg skal vidst bare varme op først” sagde han med et skævt smil, hun havde jo varmede op, det havde han ikke så medmindre han ville have ondt i kroppen senere måtte han strække ud, og varme op. At hun havde bemærkede hans træthed havde han faktisk ikke selv lagt mærke til, var det så tydeligt? Det var det nok. Matthew var altid frisk og træthed var slet ikke noget der kunne ses på ham normalt. Hendes drillende smil og ord fik ham til at smile skævt ”Er det så tydeligt? Tro mig, jeg fortryder det skam” han sukkede idet han standsede foran hende og strakte sig en anelse. Hovedet gled til side hvor et svagt knæk fra nakken kunne høres. ”Jeg føler mig helt smadret...” mumlede han og rodede drillende op i hendes hår inden han selv begyndte at varme op med nogle få øvelser. Tag: Gabrielle Word: 369 Outfit: HereNote: N/A
|
|
|
Træning
Jan 19, 2012 21:33:51 GMT 1
Post by Gabrielle Parker Hall on Jan 19, 2012 21:33:51 GMT 1
Siden Gabrielle var kommet til skolen, havde det været helt åbenlyst, at Matthew var en af dem, der trænede mest. Allerede dengang var han utrolig høj og muskuløs. Selv var hun ikke verdens højeste og havde i starten hele tiden frygtet at få hold i nakken, når hun skulle kigge op på ham. I det mindste havde hendes træning med ham gjort, at hun aldrig havde frygtet sin modstanders højde. Hun var altid gået lige på og hårdt uanset om det var en på hendes egen højde eller en, der er meget højere. "Ud fra vores træninger sammen vil jeg godt klassificere dig som godt selskab. smilede hun stort. Hendes smil blev på hendes ansigt, da han kom nærmere og fortalte, at han gerne ville træne med hende. Hun nikkede let til, at han nok skulle varme op først. Hun havde selv kun undladt det få gange og allerede få timer efter slutningen på træningen havde hun fortrudt det. Kroppen protesterede altid, uanset hvor mange år man havde trænet. Og det var nok også grunden til at alle lærerne gik utrolig meget op i opvarmningen. Hvilket jo bare var godt. Hun lo over hans ord omkring hans aften. Selvfølgelig fortrød han det. Gjorde man ikke altid det, når man ikke gik i byen særlig ofte og så endte med at tage en bytur og få lidt for meget indenbords? Hun gjorde hvert fald. Hver gang. "Det er ret tydeligt. Jeg er ret sikker på, at hvis jeg havde været i din situation, så ville jeg ikke engang have tænkt på at stå ud af sengen på dette tidspunkt." Hun ville helt sikkert have sovet til middag. Eller længere endnu. Hans næste ord hørte hun ikke helt og inden hun kunne nå at spørge ind til dem, blev der rodet i hendes hår. "Hey! Det må man ikke." Hun var dog ret sikker på, at det ikke kunne gøre mere skade. Hendes hår måtte i forvejen minde om en høstak, siden hun ikke havde redt det, da hun var stået op. I stedet fandt hun en elastik i sin lomme og satte det op i en hestehale. Så var det i det mindste af vejen. Hun studerede et øjeblik Matthews øvelser og begyndte så selv at strække ud efter sin dansen rundt.
|
|
|
Træning
Jan 19, 2012 22:16:02 GMT 1
Post by Matthew Jonas on Jan 19, 2012 22:16:02 GMT 1
Da han blev rekrutteret til denne skole havde han absolut ikke troede at han ville ende som mulig spion, men så snart han havde fundet ud af hemmeligheden bag skolen havde det været som et eventyr, en film fra Hollywood og han havde derfor straks grebet fat om træningen. Endnu kunne det føles som en film, forskellen var blot at denne film aldrig endte.. og når ja.. det var ikke nogen film men virkeligheden. At han havde taget træningen alvorligt og trænet en del var derfor ingen hemmelighed for nogen, tit kunne det ske at han kom der to gange om dagen, for meget træning skadede jo ikke så længe han ikke belastede sin krop og sørgede for at få de rette vitaminer, mineraler og den rette mængde mad ind. Selvom han ikke spiste meget i forhold til hans venner og folk på hans størrelse så spiste han skam rigeligt, når man var stor som ham og trænede så meget kunne man let blive sulten og det at holde sig fra mad havde ikke været det letteste i starten, men han havde lært det med tiden. Ved hendes ord kunne han naturligvis ikke andet end smile ”Lige mine ord” svarede han drillende. da hun fortsatte smilede han skævt ”Det er nemlig deri kampen ligger… jeg har godt og vel sovet 3½ time, og du kan tro at min krop brokker sig over det, desuden har jeg endnu ikke for alkoholen ud af systemet, men det her er straffen.. tideligt op.. og tideligt i seng igen” svarede han. Det nyttede ikke at give sig selv undskyldninger og belønninger ved at ligge lidt ekstra i sengen. På den anden side var det kun godt at få det ud af kroppen og komme videre i stedet for. ”Jo man må” svarede han drillende til hendes brokkeri og puffede let drillende til hende. Opvarmningen var ikke videre svær, og han klarede den ret hurtigt hvor han fornemmede varmen sprede sig i kroppen, han strakte sig kort og nakken fik endnu nogle knæk som fik ham til at sukke tilfreds, dårlig vane men sådan var det nu engang. ”Nå.. skal vi så gøre det?” spurgte han og vendte atter blikket mod hende. Tag: Gabrielle Word: 367 Outfit: HereNote: N/A
|
|
|
Træning
Jan 19, 2012 22:34:30 GMT 1
Post by Gabrielle Parker Hall on Jan 19, 2012 22:34:30 GMT 1
Da Gabrielle først havde fået fortalt, at det ikke var en almindelig skole, men derimod en spionskole, hvor den stod på hård træning og flere boglige fag, havde hun ikke troet helt på det. Hun kunne bare ikke få det til at passe, at hun skulle på spionskole. Heldigvis havde hendes bedstefar hurtigt trådt til og fortalt, at det var rigtig nok. At han selv havde gået på skolen, da han var på hendes alder og at det faktisk var ret fantastisk og åbnede døre til mange karriereveje. Lidt efter lidt var det hele faldet på plads og hun var begyndt at tro på det. Og den dag i dag kunne hun slet ikke forestille sig at gå på en almindelig skole længere. Det virkede som en helt anden verden for hende. "Jeg forstår slet ikke, hvordan du kan gøre det. Du må have mere selvdisciplin end mig på det punkt. Jeg ville hvert fald ikke været gået ned for at træne, hvis jeg havde været i byen i går." rystede hun svagt på hovedet. Men i det samme slog en tanke ned i hende. Hvis Matthew virkelig var træt og stadig havde noget alkohol i blodet.. Så var det rent faktisk en mulighed, at hun kunne vinde over ham i dag. Sandt nok var muligheden lille, men derfor var den der jo stadig. Hun smilede stort for sig selv og rystede samtidig på hovedet, da der blev puffet til hende. Hun blev ikke oprevet, når andre rodede op i hendes hår. Ikke som andre piger, der nærmest ikke kunne tage hænderne fra det igen, før de havde været omkring et badeværelse. Når man havde så meget træning, som de havde, kunne man ikke forvente at håret sad perfekt dagen lang. Hun gyste let ved de knæk, der lød, da Matthew var færdig med sin opvarmning. Det var til gengæld noget, hun hadede. Hun havde aldrig forstået, hvorfor nogen gjorde det og ville sikkert heller aldrig gøre det. Hendes gysen forsvandt dog igen og hun huskede på sine tidligere tanker om at vinde over ham i dag. "Jeg er helt klar. Og jeg har tænkt mig at vinde kampen." Hun tilføjede ikke 'eller prøve på det', da hun havde brug for al sin selvtillid lige nu. Hun gik hen til ham og stillede sig overfor ham og i position til taekwondoen.
|
|
|
Træning
Jan 20, 2012 10:02:44 GMT 1
Post by Matthew Jonas on Jan 20, 2012 10:02:44 GMT 1
Om hun ville kunne jævne ham med jorden anede han ikke, men nu måtte de se. Han følte sig i hvert fald ikke helt på toppen men mon ikke han kunne klare sig i kamp alligevel? Sådan nogenlunde. ”Selvdisciplin, viljestyrke… ja noget i den retning for du kan slet ikke forestille dig hvor varm og dejlig sengen var i morges” svarede han. Han havde faktisk ligget i sengen i flere minutter og overvejede at blive der lidt men havde taget sig sammen og besluttet sig at tage ned og træne for hvis han ikke gjorde var ville der være endnu en ting at fortryde. Han var glad for at være kommet derned, og endnu mere glad for at finde hende der. Da hun stillede sig klar overfor han kunne han ikke andet end smile, hendes ord fik ham til at le kort ”Jamen du kommer bare” svarede han drillende og fulgte hende opmærksomt med blikket for den mindste bevægelse. Det var sjældent at Matthew startede med at slå ud efter folk, han ventede og lod dem tage det første skridt. At han havde en mindre hovedpine, og benene var ikke helt sikre at stå på alligevel. Om han ville vinde anede han ikke, men lige nu følte han sig på ingen måde som en vinder så det hjalp ikke det mindste på selvtilliden. Han valgte dog at skyde disse tanker til side og i stedet fokusere på sin modstander med tanke på ikke at være for hård og eller så opmærksom som han overhoved kunne. Tag: Gabrielle Word: 255 Outfit: HereNote: Sorry det blev kort!
|
|