|
Træning
Jan 21, 2012 16:38:26 GMT 1
Post by Gabrielle Parker Hall on Jan 21, 2012 16:38:26 GMT 1
Gabrielle kunne begynde at mærke, at morgenens træning begyndte at sætte sit præg på hende. Det gav dog ekstra energi, da hun kunne mærke, at hendes spark ramte, hvor det skulle. Et smil kom frem på hendes læber, men det stivnede lige så hurtigt igen, da hun opfattede, at der blev taget fat i hende og hun blev hevet baglæns. Et lille hvin kom fra hende på grund af chokket og hun spjættede febrilsk med benene for at prøve at genvinde balancen, men det var umuligt. Hun var faldet så langt tilbage og ned, at der ikke var noget at gøre. Desuden havde Matthew stadig ved hende og hun havde slet tænkt på at prøve at løsrive sig. I stedet ventede hun bare på slaget, der helt sikkert ville komme, når hun fik nærkontakt med gulvet. Men slaget blev ikke så hårdt, som hun havde troet og da hun lod sig selv opfatte noget igen, opdagede hun hvorfor. I stedet for at være landet på gulvet, var hun landet på Matthew, der så havde taget faldet. Alligevel måtte hun hive vejret ind et par gange og fik sig så sat ned på gulvet og kiggede på ham. "Av. Undskyld. Slog du dig?" Det var trods alt hendes spark, der havde været skyld i, at han mistede balancen.
|
|
|
Træning
Jan 21, 2012 16:54:49 GMT 1
Post by Matthew Jonas on Jan 21, 2012 16:54:49 GMT 1
Desværre gik alting så hurtigt at hun ikke nåede at rive sig løs eller genvinde balancen og derved faldt hun over ham. Hun var nok ikke så tung, men alligevel var der noget vægt, plus sammenstødet med gulvet, så helt smertefrit var det ikke. Hun hoppede dog af ham ikke mange sekunder efter og gav sig til at undskylde og spørge om han var okay. Imens tvang han så meget luft ned i lungerne som han kunne og kneb øjnene hårdt sammen da han følte sig en anelse svimmel. ”Nej.. det går” mumlede han og åbnede øjnene igen for at se på hende ”Er du okay?” godt hun var faldet over ham og ikke under ham, så havde hun nok været mast og brækket nogle knogler. Da svimmelheden var aftaget kæmpede han sig op i siddende stilling dog uden at rejste sig op. ”Du havde vidst ret, jeg burde nok tage en slapper” Matthew var ikke den klodsede type og der skulle meget mere til at vælte ham end det spark og slag han havde fået, under normale omstændigheder i hvert fald. Hans blik gled hen over hende blot for at sikre sig at hun ikke var kommet noget alvorligt til, da blikket havde gransket hende for skader lod han hånden stryge den let ømme skulder som havde taget det værste af faldet da det var den skulder han var landet på. Tag: Gabrielle Word: 232 Outfit: HereNote: N/A
|
|
|
Træning
Jan 21, 2012 17:11:22 GMT 1
Post by Gabrielle Parker Hall on Jan 21, 2012 17:11:22 GMT 1
Da han lå og kneb øjnene sammen, studerede hun ham indgående. Det gik jo ikke, hvis han pludselig fik det utrolig dårligt og han lignede ærlig talt en, der lige skulle have hele verden til at falde på plads igen. Hun nikkede let til hans spørgsmål. "Helt fint. Du tog hele faldet. Og igen undskyld fordi jeg landede på dig." Hun var glad for at hun ikke var røget i gulvet i først, da det sikkert ville have givet skader. Og hun ville sikkert også have haft mere ondt, hvis hun var faldet direkte ned på gulvet og ikke ned på Matthew. Hun smilede let, da han fik sig sat op. Så var der heldigvis ikke noget alvorligt galt. "En slapper resten af dagen ville nok være det bedste. Det lyder heller ikke værst, hvis jeg selv skal sige det." Træningen havde tæret på hende og hun følte sig som en, der kunne sove et par timer. Eller også bare få noget mere at spise. Det ville heller ikke være jordens undergang. Hun fik et bekymret blik, da hans hånd strøg over hans ene skulder, der måtte have taget faldet. "Er den slem? Måske skulle den tjekkes. Better safe than sorry." Den sidste sætning fik hende til at grine, da hun samtidig tænkte tilbage på tidligere. Endnu nogle fornuftige ord.
|
|
|
Træning
Jan 21, 2012 17:20:37 GMT 1
Post by Matthew Jonas on Jan 21, 2012 17:20:37 GMT 1
Da hans øjne gled op igen bemærkede han hvordan hun så indgående på ham, han blinkede forundret og kunne ikke lade være med at spørge ”Hvad? Ser du noget som jeg ikke kan se.. eller mærke?” han mente om der var sket nok, om han var skadet noget synlig steder som han selv ikke havde bemærkede. Han tvivlede lidt på det, men det var bedre at spørge. ”Du skal da ikke undskylde, det var mig der greb fat i dig.. beklager.. men dårlig reflekser” svarede han med et mindre suk, og derefter et undskyldende smil. Da hun nævnte en slapper resten af dagen gled det ene bryn op, troede hun virkelig at han ville bruge dagen på en slapper? Hvis hun gjorde kendte hun ham ikke godt nok ”Jeg tror et bad og morgenmad vil gøre underværkker” svarede han med et skævt smil. Hans skulder føltes en anelse øm, og han pressede på den en smule og bevægede armen. Det gjorde en smule ondt men var ikke så voldsomt igen. ”Jeg får det tjekket” svarede han med et skævt smil, jeps endnu nogle kloge ord, og denne gang var det bedst at lytte, hun havde haft ret i det første men han havde bare ignorerede det, det skulle han ikke gøre igen. Han fik kæmpede sig på benene og strakte sig endnu engang, skar ansigt da en mindre smerte skød gennem skulderen. Pokkers! Forhåbentlig var det ikke så slemt. Tag: Gabrielle Word: 239 Outfit: HereNote: N/A
|
|
|
Træning
Jan 21, 2012 17:33:00 GMT 1
Post by Gabrielle Parker Hall on Jan 21, 2012 17:33:00 GMT 1
Hun smilede let og rystede samtidig på hovedet. "Nej nej. Det var bare, da du kneb øjnene sammen. Jeg holdt bare øje." Det havde altid været en refleks, hun havde. Hvis der var nogen, der slog sig, plejede hun at holde øje med dem de første minutter efter. Nogle gange vidste man aldrig, hvor meget der egentlig var sket, før lidt tid efter selve slaget. "Det kan ske for enhver. Og som sagt, tog du jo faldet, så jeg klager jeg ikke." Det var svært ikke at ryste på hovedet af ham. Selvfølgelig havde han sikkert ikke planer om at slappe af resten af dagen. Men det ville helt sikkert være bedst for ham. "Et bad og morgenmad vil helt sikkert gøre godt. Men det ville afslapning altså også. Måske skulle jeg bare se om jeg ikke kan binde dig til en stol eller noget." Hendes smil var drillende og hun vidste også, at hun ville få store problemer med rent faktisk at binde ham til en stol. Eller faktisk ville det nok være en mission, der var tabt på forhånd. Hun nikkede bestemt og smilede triumferende. Hendes smil stivnede dog lidt, da han fik sig på benene og skar ansigt, da han strakte sig. Nu skulle han hvert fald have det tjekket. Hun ville selv slæbe ham til en, der kunne gøre det, hvis det var det, der skulle tid. Eller.. Hun ville nok finde en eller anden, der var stærkere end hende og få noget hjælp.
|
|
|
Træning
Jan 22, 2012 15:43:32 GMT 1
Post by Matthew Jonas on Jan 22, 2012 15:43:32 GMT 1
Han smilede skævt “Okay.. hvis du siger det” svarede han ganske roligt. Han nikkede til det efterfølgende hun sagde, heldigt at han så havde taget faldet, for det kunne meget vel være endt helt galt. At holde en mindre latter tilbage var svært ved det næste hun sagde ”Forhåbentlig er det ikke reb du har tænkt dig at binde mig med.. for så kan jeg på forhånd sige at det næppe vil være nyttefuldt” svarede han drillende. Han var måske træt men der skulle alligevel meget tykke reb og en stol af metal før han kunne bindes ordentlig fast. Måske ville han tage sig en lur senere, han var sikker på at en lur ville tage en del af den træthed han følte overvælde ham, men han skulle lige i bad først, få noget morgenmad, få skulderen tjekket, ordnet nogle lektier og så kunne han tænke på søvn. Han vendte sig om mod hende efter kort at have tjekkede sit spejlbillede ud, og bemærkede måden hun atter kiggede på ham på. ”Jeg faldt, og det er ikke først gang Gabby, jeg får det tjekket bare rolig” det var nu sødt at hun bekymrede sig for ham, det satte han stort pris på at hun gjorde. Han kastede et enkelt blik rundt, ville gerne have trænet noget mere men det var vidst ikke aktuelt længere. ”Bliver du her for at træne?” hvis ikke kunne de jo følges noget af vejen, han skulle tilbage til sit værelse. Tag: Gabrielle Word: 245 Outfit: HereNote: N/A
|
|
|
Træning
Jan 22, 2012 15:56:08 GMT 1
Post by Gabrielle Parker Hall on Jan 22, 2012 15:56:08 GMT 1
Hun lo af hans bemærkning om reb. Hun havde regnet ud, at det ville blive ret svært, hvis hun skulle binde ham alene, så hun droppede ret hurtigt den idé igen. "Det var nu reb, jeg havde tænkt mig, men jeg tror bare, jeg dropper det igen. Jeg tvivler på, at jeg kan klare det alene alligevel." Hun smilede stort til ham og kunne lige se det hele for sig. Hvordan hun prøvede på at få ham til at sidde stille på en stol, men hun kæmpede med et reb, der kunne være stærk nok til at holde ham. Hun rystede svagt på hovedet. Det ville helt sikkert gå galt. For hende. Hun smilede og nikkede til ham, da han vendte blikket mod hende og forsikrede hende om, at han nok skulle få det tjekket. Selvfølgelig var det ikke første gang han faldt. De fleste af eleverne på skolen havde haft skader. Det var ikke unormalt, at der var en elev på skadestuen hver uge. Det ville nærmere være undtagelsen end reglen, hvis der var en uge, hvor ingen kom til skade. Hun rystede svagt på hovedet. Hun var færdig med at træne for i dag. "Nej. Det næste jeg skal er at have et langt, varmt bad og så have noget morgenmad, inden min mave begynder at protestere mod at være tom." Hendes mave kunne sige nogle meget underlige lyde, når hun var sulten.
|
|
|
Træning
Jan 24, 2012 16:44:10 GMT 1
Post by Matthew Jonas on Jan 24, 2012 16:44:10 GMT 1
Han smilede et muntert smil til hende, så havde hun vel tænkt på tykke reb? Det havde hun nu nok, men heldigvis var al dette kun snak og drilleri for Matthew ville næppe bryde sig om at blive bundet fast. Han ville nok kæmpe imod hvis det skete, det var nu aldrig sket før, og han håbede da heller ikke at det ville ske under en mission. Da hun gav udtryk for at hun selv skulle videre og som ham havde hun planlagt et varmt bad samt mad smilede han skævt. ”Godt, så kan vi følges noget af vejen, og måske mødes senere i spisesalen?” det kunne jo være de stødte ind på hinanden senere. Men nu skulle han jo i bad først og selvom han normalt ikke to lang tid om at være i bad ville han måske bruge lidt mere tid under den varme bruser også for at løsne musklerne og give den ømme skulder lidt varme. Hvornår han ville kigge forbi sygeafdelingen havde han ikke lige overvejede, før eller efter maden? Det kom helt an på hvor øm han var efter badet, hvis det var slemt og han ikke kunne bevæge armen skulle han nok få det tjekkede. Tag: Gabrielle Word: 201 Outfit: HereNote: N/A
|
|
|
Træning
Jan 24, 2012 17:15:46 GMT 1
Post by Gabrielle Parker Hall on Jan 24, 2012 17:15:46 GMT 1
Gabrielles tanker var allerede forsvundet hen på det kommende bad. Der fandtes virkelig ikke noget bedre end en omgang træning, end et dejligt, varmt bad. Det løsnede altid op for musklerne igen og man følte sig altid så godt tilpas efter badet. Og så var der jo morgenmaden bagefter. Hun kunne mærke, at hun var begyndt at blive sulten. Det frugt hun havde spist på vej herover tidligere på morgenen havde bare været for at få lidt ned. Hun brød sin række af tanker, da Matthew talte igen. Hun nikkede let. "Det lyder godt." Hun smilede glad og rejste sig fra gulvet, hvor hun stadig sad. Allerede nu kunne hun mærke sine muskler protestere lidt. De var blevet kolde, mens hun havde siddet på gulvet, så et varmt bad ville bare gøre endnu større underværker. Hun frygtede dog lidt, hvordan der ville lugte på værelset. Selvfølgelig havde hun åbnet vinduet, men det var ikke ensbetydende med, at stanken af alkohol var væk. Hun måtte bare tage det som det kom og smilede i stedet bare endnu engang til Matthew. Hun vendte sig mod døren og begyndte at gå mod den, mens hun gik ud fra, at han fulgte efter.
//Out.
|
|