|
Træning
Jan 20, 2012 10:57:24 GMT 1
Post by Gabrielle Parker Hall on Jan 20, 2012 10:57:24 GMT 1
Det var svært at lade være med at grine over ordene. Hendes egen seng havde også været utrolig varm og det letteste ville have været at være blevet liggende i den. Men det ville have betydet, at hun skulle høre på de andre piger sove og være i den stærke stank af alkohol. Så hendes valg havde egentlig ikke været så svær at tage. Da han også stillede sig overfor hende, slog alt andet fra og fokuserede kun på ham. Sin modstander. Hun kom dog med et lille smil, da han sagde, at hun bare skulle komme. Hun tænkte over, hvem der mon ville angribe først og efter lidt tid kom hun frem til, at det nok måtte blive hende. Hun overvejede et øjeblik hvilke teknikker hun skulle bruge, samtidig med at hun holdt øje med ham for ikke at blive overrasket, hvis han pludselig sparkede eller slog ud efter hende. I hvad hun selv håbede var hurtighed, vendte hun sig halv sidelæns, trak sit højre ben op og sparkede ud med det i vandret position. I samme øjeblik hun havde fået sit ben til sig igen, lod hun sin højre hånd skyde ud med underhånden først. Det var to af de basale teknikker og hun gjorde sig ikke ret mange illusioner om, at de ville finde deres mål. Det kunne vel blive kaldt en ønsketænkning, hvis hun virkelig troede på, at de ville ramme Matthew. Note: Skidt pyt. Det blev mit jo også nu
|
|
|
Træning
Jan 20, 2012 11:11:33 GMT 1
Post by Matthew Jonas on Jan 20, 2012 11:11:33 GMT 1
Det gjorde de ikke, for han parrede hendes spark med den ene arm og hendes slag med den anden. Der var skam fart på og dog havde han indtil videre ret styr på det. Men nu havde hun angrebet, så kunne han også godt og han brugte en teknik fra taiko tre, det var derfor ikke så meget mere avanceret end hendes egen angreb men ikke desto mindre var det et effektivt angreb der havde til formål at bringe modstanderen i en fælde, nemlig at lade som om man sparke ud mod siden for at ændre bevægelse i sidste ende og rette den mod mellemgulvet. Han havde fart på, men styrken havde han ikke lagt meget i, han vidste at hvis han sparkede voldsomt ville han nok kunne brække et par ribben, hvilket jo slet ikke var formålet. Hans krop fungeret måske fint udadtil men inden i følte han sig helt tung, måske var der rimelig fart på men i forhold til hvor smidig han normalt var syntes han virkelig at han var ret sløv. Han bandede indenvindigt over sine egen dumhed, og fortrød endnu engang turen i byen. Hans venner skulle nok høre for det, selvom han vidste at de bare ville le af ham og ryste på hovedet. Ikke at han ville tage sig af det, men alligevel syntes han at det var irriterende at de havde formåede at lokke ham til noget han nærmest kun gjorde en gang om året. Tag: Gabrielle Word: 243 Outfit: HereNote: N/A
|
|
|
Træning
Jan 20, 2012 11:28:12 GMT 1
Post by Gabrielle Parker Hall on Jan 20, 2012 11:28:12 GMT 1
Gabrielle reagerede ikke på at hendes spark og slag var blevet blokeret. Det var, hvad hun havde forventet. Hun var klar på hans angreb og skulle til at blokere hans spark ude i siden, da sparket pludselig skiftede retning. Det var hvert fald en bevægelse, hun ikke havde forventet og inden hun fik tænkt over mere blokering, føltes det som om luften blev slået ud af hende. Hendes mellemgulv var blevet ramt af sparket. Hun havde bøjet sig let forover ved slaget og stod nu med den ene hånd på gulvet, mens hun trak vejret dybt et par gange. Da hun kunne trække det ordentlig igen, kiggede hun op på Matthew. "Shit. Den havde jeg ikke forventet. Godt træk." Hun kendte godt finten, men brugte den sjældent selv og derfor havde hun ikke genkendt den i starten. Hun overvejede kort sit næste træk og rejste sig så helt op igen. Denne gang blev hendes venstre fod sendt fremad først, men så snart den var på gulvet igen, kom den højre ind fra siden. Hun tøvede ikke et øjeblik, da hun efter de to spark sendte sin højre hånd frem igen. Denne gang kom også den fra siden. Det var en serie, de havde øvet på allerede på hendes første år og derfor havde der ikke været nogen tøven. Hun vidste, hvordan hun skulle sparke og slå for ikke at skade sig selv og for ikke at gøre alvorligt skade på hendes modstander.
|
|
|
Træning
Jan 20, 2012 11:49:43 GMT 1
Post by Matthew Jonas on Jan 20, 2012 11:49:43 GMT 1
Hans slag ramte hende, en anelse hårdere end han selv havde ønsket. ”Pokkers! Er du okay?” spurgte han undskyldende. Det var en kamp, men det var stadig træning så det var ikke meningen at de skulle smadre hinanden rigtigt. Hun kom på benene efter nogle sekunder og han kunne ikke lade være med at smile skævt over hendes kommentar ”Jamen mange tak” svarede han med en drillende tone inden han stillede sig i rette position igen og blev angrebet af hendes endnu engang. Han kendte også denne trick men hans reflekser var for langsomme så et ar sparkene ramte om end ikke spor hårdt, og slaget nåede han lige akkurat at blokkere. Han vaklede dog en smule inden han atter genvandt balancen og angreb hende ved at slå ud efter et svagt punkt ved skulderen, denne gang forsøgte han med endnu mindre styrke end før og dog var han ret usikker på sin egen styrke lige nu. Sådan var det vel når man ikke kunne fokusere helt, og det var netop problemet for ham lige nu. Hovedpinen blev ikke just bedre, men derimod værre. Tag: Gabrielle Word: 184 Outfit: HereNote: Endnu engang undskyld, men det er svært at få det til at fylde når der ikke sker spor meget ^^"
|
|
|
Træning
Jan 20, 2012 11:58:28 GMT 1
Post by Gabrielle Parker Hall on Jan 20, 2012 11:58:28 GMT 1
Hun viftede hurtigt med den ene hånd, da han undskyldte. "Det gør ikke noget. Jeg har prøvet det, der var værre." I nogle af hendes tidligere træningstimer sammen med resten af hendes klasse, havde de af og til slået og sparket hinanden gul og blå. Og hun havde da også en enkelt gang haft et brækket ribben. Men det var jo hvad der skete. Når de var ude på missioner, var det jo aldrig til at vide, hvad man ville komme til at stå over for. Da hun var kommet op igen og et af hendes spark ramte sit mål, smilede hun for sig selv. Også fordi han vaklede let, da han blokerede hendes slag. Denne gang var hun også klar til hans angreb og fik den blokeret. Dog ikke uden at måtte træde et skridt tilbage. Han var trods alt stærkede end hun var og derfor havde han automatisk lidt mere styrke bag sine slag. Da hun havde blokeret, stoppede hun op uden at angribe mere lige med det samme. Hun lagde hovedet lidt på skrå og studerede ham. "Du ligner ærlig talt en, der er ved at dejse om. Sikker på, du har godt nok til at skulle gøre det her?" Det ville jo ikke nytte noget, hvis hans træning i dag gjorde, at han fik det så dårligt, at han ikke kunne træne de næste par dage. Så var hans arbejde jo spildt.
|
|
|
Træning
Jan 20, 2012 13:41:26 GMT 1
Post by Matthew Jonas on Jan 20, 2012 13:41:26 GMT 1
¨
De havde alle prøvede noget der var værre. Det fulgte med at man gik på en skole som den de gik på, man prøvede en masse, fik en del knubs og dog overlevede man det og kom sig fuldkommen, for ikke at sige at man helt klart lærte af sine fejl, det gjorde Matthew i hvert fald.. dog god.. drukturen sagde noget andet. Han bemærkede hendes glæde over at ramme ham og forstod hende ret godt. Det var ikke så tit at folk kunne komme ind på livet af ham, og han blev derfor sjældent skubbet om kuld. Og dog, nogle af hans venner var store nok til at vælte ham og dog var det sjældent at han forblev nede. Hun blokkerede hans slag og stod i almindelig position foran ham hvilket fik ham til at hæve det ene bryn og sænke paraderne. Ved hendes ord sukkede han svagt ”Jeg klare det nok… jeg er ikke død, det var bare lidt for meget alkohol” svarede han med et skævt smil. Han endte med at blinke drillende ”Hvis jeg var dig vil jeg ikke sænke paraderne” fortsatte han med en udfordrende tone inden han atter hævede armene i kampposition og stillede sig ligeledes klar til kamp igen. Tag: Gabrielle Word: 206 Outfit: HereNote: N/A
|
|
|
Træning
Jan 20, 2012 14:50:53 GMT 1
Post by Gabrielle Parker Hall on Jan 20, 2012 14:50:53 GMT 1
For elever som hende selv, der var på tredje årgang, trænede de ikke med dem, der var ældre. Ikke med mindre de selv planlagde det. Ifølge lærerne ville de ende med at skulle en tur omkring skadestuen, hvis de kæmpede mod dem, der var ældre end dem selv. Selvom Gabrielle havde trænet med Matthew flere gange, var det dog aldrig nået så vidt. Nok fordi han ikke gav sig fuldt ud. Det ville jo ikke se så godt ud på papirerne, at han havde sendt en yngre elev i gulvet og fået hende på skadestuen. Og netop fordi han var ældre, var det altid en fornøjelse, når hun ramte ham. Hvilket ikke var sket særlig ofte gennem deres tidligere træningstimer. Hun grinede let over hans ord. Bare lidt for meget alkohol. ”De fleste ulykker sker, når man er påvirket af et eller andet.” Hun hævede sin parader samtidig med at han gjorde det. Det kunne godt være, at hun havde sænket dem, men det betød ikke, at hun ikke var på vagt overfor ting, der kunne ske. Selvom hun ikke tog dramatimer, havde hun alligevel fået fat i nogle teknikker og hun havde det sidste stykke tid prøvet på at ligne en, der havde paraderne nede, men i virkeligheden var 100 % opmærksom på alt. ”Mine parader var ikke helt væk. Og vi kan godt fortsætte. Det bliver din begravelse.” Sandheden var, at det nok var hende, der ville have flest ømme steder, når de var færdige. Især hendes mellemgulv ville nok protestere nogle timer senere. Uden varsel sparkede hun ud med sit højre ben. Hendes spark var rettet mod Matthews mellemgulv, men halvvejs lod hun sit ben hæve og gå efter hans ene skulder i stedet. Hvis han kunne finte, så kunne hun også.
|
|
|
Træning
Jan 20, 2012 16:38:25 GMT 1
Post by Matthew Jonas on Jan 20, 2012 16:38:25 GMT 1
Selvfølgelig havde de yngre elever altid fået besked på ikke at kaste sig ud i kampe med de ældre, disse var tit meget mere erfarende, trænede og stærkkere. Dette betød dog ikke at det var fuldkommen umuligt for en yngre elev at vinde overfor en ældre, for det afhang selvfølgelig af flere ting, blandt andet størrelse, køn og bygning. Det var vel ingen hemmelighed at en førsteårselev – hvis denne var dreng – men var høj og muskuløs ville være stærkere hvis hans stod overfor en ældre elev – og denne var pige – som ikke var nær så stærk fysisk så ville det ende med en mere lige kamp. Men ja det var jo bare et eksempel i Matthews hoved, og slet ikke noget han stod og tænkte over i disse øjeblikke, blot han noget han havde overvejede før. og nej, han var ikke mandschauvinistisk overhoved, det var vel bare faktum at mænd tit var stærkere end kvinder, rent fysisk altså. Ved hendes svar hævede han det ene bryn ”Nu lyder du som en lærer.. eller værre… som min mor… kom nu i gang” sagde han drillende blot for at komme videre i showet. Da hun understregede at hendes parader ikke var nede smilede han flabede ”Ja det sagde jeg også engang” svarede han og parerede hendes slag denne gang uden hverken at vakle eller noget andet, han virkede til at have den sædvanlig kontrol om end det ikke helt var rigtigt for han var helt smadret. Han gjorde selv endnu et hurtigt udfald, et spark mod siden, eller rettere to hurtige lige efter hinanden efterfulgt af et slag rettet mod hendes mave. Tag: Gabrielle Word: 270 Outfit: HereNote: N/A
|
|
|
Træning
Jan 21, 2012 13:40:09 GMT 1
Post by Gabrielle Parker Hall on Jan 21, 2012 13:40:09 GMT 1
Det var utrolig svært ikke at grine af hans kommentar, om at hun lød som en lærer eller hans mor. Hun havde altid været den fornuftige type og hendes egen storebror havde også fortalt det til hende ofte. Faktisk så ofte, at hun mente, det var drilleri. Men uanset hvad han sagde, havde hun aldrig droppet kommentarerne. Det var noget, der kom naturligt til hende og faktisk troede hun ikke rigtig på, at hun bare sådan kunne droppe dem. "Det er da bare fornuftigt snak. Og det er jo sandt." Det overraskede hende overhovedet ikke, at han fik blokeret alle hendes spark og slag. Det var trods alt noget, hun havde lært tidligt i sine år på skolen. Så det var kun naturligt, at han kendte til dem. "Men det er sandt. Jeg havde fuldstændig styr på det hele." Hun prøvede på at bevise det ved at blokere hans efterfølgende serie. Det gik også meget godt i starten. Hun fik blokeret de to spark og halvvejs blokeret slaget mod hendes mave. Men det var ikke helt godt nok og hun mærkede et stød, der fik hende til at træde et skridt bagud. Uden at tøve sprang hun frem igen og sendte først et slag mod Matthews venstre skulder og siden hun var vendt sidelæns på grund af det vendte hun sig resten af vejen rundt, så hun stod fuldkommen med ryggen til ham og løftede sit højre ben op i vandret position og sendte et spark bagud.
|
|
|
Træning
Jan 21, 2012 16:20:17 GMT 1
Post by Matthew Jonas on Jan 21, 2012 16:20:17 GMT 1
Han smilede et skævt smil, ja hun havde ret og det vidste han. Men nu var det jo bare træning og selvom han vare smadret og havde en forfærdelig hovedpine som desværre kun udviklede sig jo længere tid der gik, så var det altså ikke så slemt. Han havde jo bare drukket, ikke taget stoffer, om end begge dele var lige slemme. Alkohol i kroppen sinkede reaktionsevnen og det var tydeligt at hans var sænkede betydeligt for han blokkerede skam hendes slag mod hans skulder om end kraften nok kom en anelse bag på ham og bragte ham kort ud af balance, da hun pludselig stod med ryggen til ham og sparkede ud efter ham ved at sparke bagud blokerede han ikke slaget og væltede om. I ren refleks greb han ud efter noget og da hun stod nærmest fik han trukket hende med i faldet. Om hun ville kunne løsrive sig fra hans greb om genvinde balancen eller falde over ham ville de næste sekunder vise men for ham var det for sent at genvinde balancen og for langsom til at slippe hende og støde af med armene så han ikke ramte gulvet hårdt. Heldigt at de havde en madras af en form under sig for ellers ville have gjort mere ondt end det gjorde, og luften blev også kort slået ud af hans lunger. Tag: Gabrielle Word: 226 Outfit: HereNote: N/A
|
|