Den talende forhindring

[adrian]

Nogle folk kunne bare ikke tage en smule humor!
Adrian drejede skarpt om hjørnet og spænede tværs gennem forhallen, hvor han måtte dykke under og springe over en masse borde som bare insisterede på at stå i vejen.
Dagens lektie: Lad være med at svare igen overfor folk der var bredere og større og vigtigst af alt havde mere erfaring med kampsport. Hm, den var muligvis glemt igen i morgen.
Desuden var der ikke ligefrem tid til at angre, når der var tre gorillaer i hælene på en! Det gjaldt bare om at løbe på livet løs! Han var nær væltet på gulvet, da han drejede ind på en ny gang, men nåede lige at finde balancen og snublende forsætte videre og lige ind i en pige, der stod ubelejligt i vejen for hans ellers godt tilrettelagte fejl. Han væltede omkuld, men havde ikke tid til at være opmærksom på pigen og så sig over skulderen. Fyrene var der snart!
”Du siger ikke et ord!” Lød ordren til den uheldige pige, inden han for hen og gemte sig bag den nærmeste dør. Det viste sig at være et kosteskab. Ikke godt. Manglende flugtvej. Hvad nu hvis forhindringen sladrede? Piger elskede at sladre. Adrian så panisk rundt og forsøgte at komme på en nødløsning. Indtil videre kunne han dog kun komme på at lege moppe eller gemme sig bag en.

[Asmara Maria Romano]

En time til at slappe af, og så skulle hun forsætte med lektierne, så et dybt suk lød fra hende for det var ikke ligefrem det hun havde mest lyst til, men hun blev jo nødt til at opretholde en nogenlunde karakter for at forsætte på skolen. Hun drejede om et hjørne hvor hun tilfældigt så en pige blev nedlagt af en fyr der havde for travlt, hvorfor vidste hun ikke i starten men da hun så ham forsvinde og 3 store fyre komme løbende bag ham forstod hun pludselig grunden til at han blev jagtet. Et lumsk smil spillede sig pludselig over hendes læber for skulle hun sige hvor drengen var løbet hen eller skulle hun lade være? Men måske kunne denne fyr være bare lidt sjovt når han ligefrem kom til at gøre disse fyre vrede og få dem til at jagte ham, tanken morede hende for hun ville kunne skyde alt muligt på fyren. Så da de 3 fyre spurgte om vej for de vidste ikke rigtigt hvor han var forsvundet hen, pegede hun bare ned af en af gangene som han ikke ligefrem var løbet ned men det skade vel ikke at lyve lidt?

Da de var forsvundet gik hun roligt derhen hvor drengen var forsvundet for nu var tøsen alligevel også forsvundet, så bare for at mobbe den dreng endnu mere bankede hun hårdt på døren inden hun tog dørhåndtaget og åbnede døren med et brag, selvom hun egentlig ikke var sikker på at han var herinde for hvorfor skulle han egentlig gemme sig sådan et sted? Men uanset hvad stod hun nu i en dør åbning med lyset bag hende, det lange løse hår hængene, alt imens hun lignede en der var utroligt overrasket.

[adrian]

Så han havde sammenlignet dem med gorillaer. Det var da ikke noget at flippe sådan ud over!
Adrian havde spottet en ventilationsskakt og var ved at bruge moppen til at skubbe risten op med. Det der var helt klart en bedre ting at bruge rengøringsværktøjer til! De var sgu ikke til meget anden nytte. Med lidt held fik han endelig skubbet risten op og grammede sig ved lyden af metal mod metal. Heldigvis blev det overdøvet, da nogen snakkede til fyrene, og de løb videre. Pyha. Pigen havde vist sig at være nyttig, og han var reddet. I hvert fald indtil aftensmaden. Den del måtte han tage, når han kom dertil.
Han for sammen, da nogen bankede hårdt på døren. Shit! Var de kommet tilbage?! Han hoppede op for at få fat i skakten, men den var for højt oppe. Adrian så panisk rundt efter noget at stå på og skulle til at tage en spand, da døren blev åbnet. Drengen reagerede med det samme ved at hamre enden af moppen afsted mod angriberen og opdagede forsent, at det bare var en anden pige. For pokker da. ”Hvad er meningen med at give folk sådan et chok?” Muggede han og trak moppen tilbage for at læne sig imod den. ”Hvor er hende den anden?” Forhåbentlig ikke løbet grædende til rektor.

[Asmara Maria Romano]

Hun havde fået den reaktion hun havde håbet på dog havde hun ikke ligefrem forventet en pind i hendes ansigt nærmest selvom en naturlig reaktion for hende var at træde til side så den kun lige ramte hendes hår selvom hun kom med et overraskende gisp fra sig alligevel.
”Noget sjov skal man vel have?” sagde hun roligt med et skævt smil efter hun var kommet sig over den mindre overraskelse, en overraskelse hun burde havde forudset for hun var jo trods alt på en spion skole.. og alligevel havde hun ikke set den komme? Hun burde virkelig tænke sig noget mere om næste gang hun ville overraske folk på den måde for hun kunne jo ende med at få tæsk, selvom den mindre lektion nok ville blive glemt ret hurtigt igen. Men det var der ikke noget at gøre ved, nogle ting skulle jo bankes ind før man egentlig huskede dem.
”Aner det ikke skal jeg kalde på hende og de der 3 fyre som kom løbende også og spurgte efter dig?” spurgte hun helt uskyldigt og så i retningen af hvor pigen var forsvundet, for hun havde mest af alt lignet en der havde fået den største overraskelse og så bare var gået videre.

[adrian]

Tja, damen havde en pointe. Sjov var godt, ergo skulle man morer sig en masse. Adrian kastede alligevel et fortrydende blik op mod ventilation. Han var nødt til at få den rist på plads igen, var han ikke? Pokkers. ”God pointe,” endte han med at konkludere og begyndte at rode rundt med moppen igen for at få fat i risten og få den på plads igen. Normalt ville han være ligeglad, men det var ikke en god ide at være for sjusket. En smule godt indtryk måtte han altså godt gøre på den her skole. Væggene havde jo sikkert både ører og øjne.
Han fik med en del besvær bakset risten på plads igen og stillede moppen op af væggen igen. Pigens spørgsmål fik ham til at skære ansigt. ”Er det ikke lidt tidligt på dagen til afpresning?” Gav han igen og forlod skabet. Ingen grund til at bruge hele dagen derinde. ”Du virker bekendt, har vi ikke nogle sprogfag sammen?” De gik da i hvert fald på samme årgang så meget var sikkert. Navnet havde han dog ikke helt fat i, men var efternavnet ikke Roma? Noget i den dur …

[Asmara Maria Romano]

Asmara lænte sig op af dørkarmen og betragtede ham bare som han fik risten på plads igen, uden hun egentlig tænkte over at døren var helt åben så enhver kunne se hvad han egentlig foretog sig derinde, men igen det ville bare more hende for hun havde ikke ligefrem gjort noget forkert for en gang skyld! En lidt sjov følelse men det skete jo ind i mellem, hvis hun havde gjort noget så var det at afsløre ham, noget hun ikke ligefrem havde tænkt sig…endnu…

”Afpresning? Hvem snakkede noget om det? Jeg har ikke ligefrem noget at vinde ud af det” sagde hun lettere overrasket for hun havde da ikke ligefrem tænkt sig at afpresse ham? Eller havde hun? Det var ikke helt sikkert for hun var ikke en gang sikkert på det men afpresning var nu en af de sjovere ting her i livet. Hun flyttede sig fra åbningen da han kom imod hende, så hun trådte bare til side som hun roligt betragtede ham med et lidt drillende smil på læberne. ”Tja hvis du har Latin, Italiensk eller russisk så har vi nok af valgfag altså” sagde hun roligt for hans ansigt virkede også bekendt, men hun var en af dem der huskede ansigter men ikke ligefrem den der huskede folks navne medmindre de havde betydning.

[adrian]

Adrian spejdede op og ned af gangen, men der var ikke nogen gorillaer eller vrede rektorer i farevandet, så han kunne slappe af og fokusere på pigen. ”Det lød som starten på en afpresning … eller trussel … du ved, alt efter hvad der passer dig bedst. Jeg foretrækker selv afpresning, det er sjovest,” okay, måske var der ikke en forskel? Han var ikke helt sikker. Nå, nyt emne! ”Italiensk og russisk,” han måtte dog skære en grimasse ved det tredje valgfag. ”Seriøst?! Latin? Hvad vil du med det? Det er jo et dødt sprog,” der kunne umuligt komme situationer, hvor latin ville være nødvendigt! Var hun en af de der nørder som stenede oldhistorie? Hun lignede nu ikke den slags nørd. Hun havde ingen briller eller store, støvede bøger og kedeligt tøj.

[Asmara Maria Romano]

Hun betragtede ham stadig roligt for hun havde ikke ligefrem nogle på nakken, i hvert fald ikke lige nu så vidt hun vidste, men det kunne jo godt ske nogen havde set sig vred på hende for en helt ærlig person var hun ikke ligefrem altid, eller så var hun alt for ærlig og sige sin mening. ”Fortrækker også afpresning frem for trusler,” svarede hun roligt med et skævt lettere lumsk smil for hun var faktisk meget dårlig til at true folk direkte hvis hun ikke havde et eller andet på dem, altså konkrete beviser for nogle gange var trusler jo bare tomme.
”Netop derfor jeg vil have det. Desuden er det sprog de bruger på medicinske navne så det er meget rart at være på forkant.” Hun trak på skuldrene for der var ikke ligefrem mere i det eftersom hun ikke interesserede det store for historie, udover nogle få ting men alle havde vel nogle få ting i historien som de kunne lide? Hun havde i hvert fald meget få ting og resten kunne bare rage hende noget så grusomt, men igen det var nu en god ting hvis man skulle sove til et eller andet.

[adrian]

Nå, der var en forholdsvis normal grund til forkærligheden for latin. Adrian var hurtig til at kalde det en forkærlighed, selvom det ikke hang sådan sammen. ”Så har vi vist noget tilfælles,” grinede han, men det blegnede, da gorillaerne dukkede op i den anden ende af gangen og spottede dem.
”Kom her, din lille mide!” Råbte fyrene rasende og tromlede mod dem. ”Du løj for os, tøs!”
”Ser ud til vi har fået en ting mere tilfælles,” grinet blev mere nervøst, da Adrian snurrede rundt og spænede den modsatte vej af gorillaerne. ”Kom! De slår ret hårdt!” Nåede han at råbe, inden han rundede et hjørne. Der var virkelig ikke tid til at være gentleman her, pigebarnet måtte klare sig selv! Adrian skulle ikke nyde noget af at slås med tre store brød!

[Asmara Maria Romano]

Det med de havde noget tilfælles fik hende bare til at smile skævt for hun fandt ikke ligefrem nogen grund til at grine over det, her gik jo mange på skolen og mange havde samme fag og mange foretrak nok afpresning frem for trusler.
Da der pludseligt blev råbt op gispede hun igen af overraskelse da hun så de store drenge, nu var det vidst på tide at få benene på nakken, så det gjorde hun dælme også ret hurtigt og ligesom Adrian var det i den modsatte retning inden de store fyre for det andet ville bare være utroligt dumt. Så hun spændte af sted sammen med ham, undgik de værste forhindringer i form af folk der var på gangene, nogle blev i sidste sekund spring forbi dem fordi de nærmest lige pludseligt dukkede op ud af det blå. Eller det gjorde de jo ikke helt fordi de jo kom ud fra de forskellige gange og døre.
”Kom med jeg har en ide” sagde hun hurtigt og højt i forbi farten som hun drejde ned af en af gangene, for hun havde fået en ide om hvor de kunne ville søge efter dem, specielt fordi de var fyre, så hun løb imod pigernes toiletter for det var da et gemmested med en flugtvej i form af vinduer.