Den talende forhindring

[adrian]

Adrian blev snart indhentet af pigen, imens de kæmpede sig forbi de andre elever. Han havde ikke selv nogle andre planer end at løbe for livet og for alt i verden ikke at se sig tilbage! Det var ligesom, hvis man gik på en bro højt over en kløft. Man skulle ikke se ned, for så blev man bare svimmel. Han var hurtig til at rende efter pigen, da hun åbenbart havde en plan som ville lede dem i sikkerhed, men da han opdagede pigetoilettet, måtte han bremse op. "Dum ide! Dum ide!" Desværre var det forsent, så han stødte sammen med døren og væltede ind på toilettet, så et par piger hylede op og styrtede ud. Årh, pokkers. ”I’ve hit rock buttom.” Dybt suk. Godt, lidt medynk var fint, men han havde ikke tid til den helt store depression. Han kom på benene og smuttede hen for at få vinduet op, hvis gorillaerne nu skulle vælge at tage chancen. De fik ham ikke levende!

[Asmara Maria Romano]

Den eneste ting som Asmara nok ikke lige havde taget højde for det var at der ville være nogle piger inde på toilettet, men hun kunne jo heller ikke tænke alt under en flugt? Eller vent var det ikke noget i den stil de egentlig lærte? Uanset hvad kom de da i mindre sikkerhed ude på toilettet hvor de kunne få vejret meget kort inden de måtte skynde sig ud af vinduerne, altid noget de ikke var flere etager oppe! Så hun kunne kort grine af ham for det styrt havde set en del sjovt ud men meget tid havde hun ikke før hun var henne og hjælpe ham med at åbne vinduerne, og uden at være særlig venlig skubbede hun ham kort til side for at komme først ud af vinduet og hoppede ned på græsset for hun ville ikke ligefrem vente på at se om de kom ind på toilettet eller ikke, for de kunne jo være de bare ventede på at de ville komme uden for, derfor ville hun hellere flygte ud med det samme og rende videre, måske kunne hun gemme sig nede ved søen? Eller et andet sted man ikke ville forvente at finde hende?

[adrian]

De havde en kortere kamp med vinduet som endte i, at pigen holdt på ’damerne først’ princippet og fik sig mast ud først. Tsk, kvinder! Adrian kravlede efter og hoppede ud af vinduet, hvor han landede på pigen. ”Hm, det var vist godt, jeg ikke kom først,” bemærkede han med et grin og hoppede af for at komme på benene. Over dem kunne man høre pigerne hvin ud af vinduet igen, da gorillaerne åbenbart tog chancen. Pigerne lød dog denne gang til at blive noget arrige, og der blev råbt en del. ”Hvad siger du til at holde lav profil lidt?” Forhåbentlig kunne det lægge en dæmper på det hele, hvis de holdt sig fra bygningen lidt tid.
Adrian ventede ikke på at få et svar og begyndte at gå væk fra skolen så hurtigt som muligt uden at løbe. Det virkede i forvejen ynkeligt nok, at han var flygtet ind på et pigetoilet! ”I det mindste er de nødt til at fordele slagene på to nu,” det kørte dem sikkert træt hurtigere!

[Asmara Maria Romano]

Måske havde det været en lidt dum ide at hoppe ud først? Det bemærkede hun i hvert fald da hun pludseligt lå lige så lang hun var på jorden, hvilket i princippet gjorde ondt så hun mumlede irriteret over smerterne og nu var hendes tøj blevet beskidt ”Ja det var det vel”. Det varede dog ikke mange sekunder før hun kom på benene og børstede hendes tøj, det var ikke ligefrem sådan hun havde forventet at dagen skulle gå hende.
”Fin nok ide” sagde hun roligt som hun begyndte at gå efter ham og efter hun havde fået børstet det meste skidt af hendes tøj af. Men det var måske den bedste ide at holde lidt lav profil for nu. ”du skylder vidst noget at drikke nu” for i hendes hoved skyldte han hende et eller andet for at lyve for ham og fordi han måtte lande på hende, selvom det ikke ligefrem var med vilje eller var det? Det kunne hun ikke ligefrem vide lige nu. Mens hun gik ved siden af ham forsøgte hun at få styr på hendes hår endnu en gang, som om det ikke havde været svær at ordne i morges.

[adrian]

Adrian kastede et vagtsomt blik over skulderen, men de blev ikke forfulgt, så at smutte fra skolen var nok bare klogt gjort. Gorillaerne huskede forhåbentlig ikke særlig længe af gangen. På den anden side var de næppe kommet ind på skolen, hvis de havde været dumme. Han sukkede ved tanken og kunne konkludere, at de næppe ville give op. Han måtte passe på fremover. ”Ja, jeg er fuld af gode ideer,” grinede han tilfreds og lagde armene bag nakken, imens de vist bare satte kursen mod byen. Faktisk havde han kun gode ideer, det var bare andre folk som ikke forstod at værdsætte dem! ”Virkelig? Måske har jeg ikke lyst til at give noget at drikke,” sagde han overvejende og i et skævt smil. Han kunne egentlig godt trænge til at komme ind i varmen, så måske skulle de bare finde en kro? Han havde ikke fået en jakke med, siden flugten var foregået indenfor.

[Asmara Maria Romano]

Håret fik hun ordnet nogenlunde, men hun gad ikke bruge de store kræfter på at ordne det når hun ikke havde noget spejl eller en børste egentlig. Så hun lod hænderne falde igen og lod den ene glide om og ømme hendes ryg en smule. ”Næste gang kan du så ikke lande på min forside i stedet for at brække min ryg?” spurgte hun roligt selvom hun var en smule irriteret men nu var der jo ikke noget at gøre ved det, for han havde jo landet på hendes ryg men igen det var måske en særlig god ide at lande på hendes front heller, udover hun i det mindste ville have haft chancen for at slå ham væk eller i det mindste selv nå at komme væk. ”Det var det der afpresning vi kom til” drillede hun med et lettere frækt smil for hun kunne sagtens finde på at sladre hvis han ikke ville gøre et eller andet for at undskylde fordi han havde fået hende i fedtefadet, selvom hun nu godt kunne snakke sig ud af den situation eller bare betale sig fra det.

[adrian]

”Ryg, mave, det er hip som hap,” afviste Adrian afslappet og med fornyet afslapning. Det hele løsnede noget op, når fjenden kom i baggrunden. Desværre bragte pigen så afpresningen på banen igen. ”Du er medskyldig, så jeg tror desværre, at du vil møde næsten samme skæbne som mig,” erklærede han en tand dramatisk, men sænkede så armene så funderende frem for sig. ”Men fint nok, lad os finde et eller andet sted at få noget at drikke. Jeg hundefryser herude,” han skulle bare ind og have varmen, også kunne det for hans skyld lige så godt være et sted med drinks. Spiritus gav da også varmen, right? Sikkert. Der var så meget, spiritus hjalp på, så hvorfor ikke også temperaturen? ”Nå ja, jeg hedder for resten Adrian Lounq. Hvad var dit navn?”

[Asmara Maria Romano]

”ikke hvis jeg skal have lov at slå først” sagde hun roligt med et skævt smil, for nok spillede hun for det meste sød og uskyldig men det var langt fra sandheden fra den hun var eller ikke så langt igen men hun var just ikke bange for at slå folk, dog slog hun aldrig medmindre de angreb hende først og det fald kunne ses som angreb i hendes øjne. ”Men jeg er en glimrende skuespiller så jeg kan slippe” sagde hun igen for lidt selvtillid måtte man vel godt have ? ”Du fryser?!” sagde hun lidt overrasket og så nedover hende selv for hun var ikke ligefrem selv klædt på til at gå ude denne dag, specielt ikke når man tænke på den sorte top hun rendte rundt med hvor skuldrene var bare for hun havde ikke ligefrem regnet med at hun skulle flygte uden for denne dag.
”Jeg er Asmara Romano.. Men du kender måske min bror bedre.. Antonio Romano” sagde hun roligt efter hun havde lagt armene omkring sig for at varme sig bare en smule, selvom det ikke ligefrem hjalp på nogen måde.

[adrian]

”Ja, det er selvfølgelig rigtigt,” medgav han tænksomt. Hvis hun ville slå tilbage var maven jo bedst, men så meget mere grund til at lande på ryggen. ”Han siger mig ikke det store,” benægtede Adrian ved lyden af det fulde navn. Måske ville han kunne genkende ham, hvis han stødte på fyren en dag? ”Selvfølgelig fryser jeg,” grinede han. Han var ikke typen som var god til at holde varmen, så skulle han i hvert fald lave mere ned bare at gå.
Da de først var kommet ordentlig ud i Londons gader, satte han kursen mod den første, den bedste pub og sank lettet ned at sidde ved et af de små borde for at nyde varmen. Det var så rart indenfor! Indenfor blev slet ikke værdsat nok!

[Asmara Maria Romano]

For en gang skyld tænkte hun sig om og lod være med at kommentere meget af det han havde sagt for udsigten til noget varmt at drikke var alligevel for lokkende til at hun ville åbne sin store mund og gøre ham vred. ”er man bare lidt egoisktisk?” spurgte hun roligt til det med at han havde frosset for han tænkte ikke ligefrem over hun havde mindre tøj på. Egentlig gjorde det hende ikke så meget at han ikke tænkte på hende for hun kunne ikke ligefrem få alt i dette land? Ikke som hun kunne få derhjemme.
Hun fulgte med ham ind på en af pubberne og dumpede ned på sædet overfor ham, hvorpå hun roligt satte albuerne på bordet for at betragte ham for det havde hun ikke ligefrem fået særlig meget chance for eftersom deres samtale på skolen var blevet afbrudt af de store bøller.