|
Post by Lexie Torres on Jan 18, 2012 22:59:09 GMT 1
Lexie var ikke typen der var nede længe når hun blev sparket omkuld og selvom hun havde nydt at slippe verden de sekunder hun forsvandt ind de fantastiske muskelkramper, tog det hende ikke længe at vende tilbage. Hun rettede hovedet tilbage op igen så hun kunne fange hans blik og smilede så på samme måde en synder smiler til en præst, på samme måde en der spiser en stor chokolade kage smiler til folk inde i fitness centre når de går forbi, på samme måde Eva smilede over den forbudte frugt efter den første bid før hun rakte det videre til Adam. Som en der var på vej til at gøre noget de ikke måtte, var i gang med noget de ikke måtte eller havde gjort noget de ikke måtte. Og før han kunne reagere havde hun skubbet hovedet op under hans hals, hvor hendes læber fandt huden lige under hans kæbe linje, højt nok oppe til at en almindelig krave ikke ville kunne skjule det og her lukkede hun læberne om huden og sugede det største sugemærke hun kunne komme til. Bare for sjov. Og fordi det føltes som en lille sejr i sig selv, selvom hun havde mistet tøjlerne et øjeblik havde hun halet godt ind på ham – og den næste der ville miste kropslig kontrol var ham. Hun havde aldrig mødt en mand der kunne styre sig under klimaks og hvis hun skulle nå det igen før ham, ville han skulle kunne blive ved længe endnu. Så længe som de havde været igang nu regnede hun ham ikke i stand til det. "Bare giv slip," hviskede hun lokkende, stadig med hovedet nær hans nok til at hendes åndedræt hvislede over hans øre, som hendes fingerspids kom op for at drille bagefter, gled langs den bløde, dunede hud langs øre-skålen.
|
|
|
Post by Antonio Aureliano Romano on Jan 18, 2012 23:25:52 GMT 1
Om end han ikke var meget for det, måtte Antonio erkende at han var lidt imponeret hvor hurtigt hun kom til fatning igen, og fik styr på sin krop. Han huskede ikke umiddelbart nogen piger hidtil som havde været så hurtige til det, selvom det ikke var fordi han holdt styr på den slags. Og havde han oplevet det før, ville han sandsynligvis ikke huske det alligevel. Generelt fandt han sig en smule imponeret over hende her, selvom han naturligvis ikke havde tænkt sig at erkende det, hverken overfor hende eller sig selv. Lige pludselig fik hendes hoved dog fart på, og selvom han ikke havde nogen som helst ide om hvad hun havde tænkt sig, forestillede han sig et øjeblik det værste, men blev snart efter afbrudt i sine tankerækker som pludselig havde fået frit løb idet han mærkede hendes læber mod sin hals, og hvordan hun sugede ind, og han vidste at dette ville efterlade et tydeligt mærke, som han ikke ville kunne skjule med den type påklædning han sædvanligvis sås i. Og han havde ikke i sinde at skifte stil, blot for at skjule dette simple lille mærke, udover at det ville være fuldstændig tåbeligt, ville han også se et som et nederlag til hende, og det var bestemt ikke blandt hans planer. Så det betød at han nok ville få en del forklaringsarbejde, lagt oveni de tydelige kradsemærker han havde på ryggen, som uden tvivl ville blive bemærket i omklædningsrummene efter de diverse fysiske aktiviteter. Og eftersom han tog hvert eneste kampsports fag, og alle andre fysiske aktiviteter på skolen, kunne det næsten ikke undgås at nogen ville bemærke det og spørge ind til det. Dette skulle nok få sat gang i snakken rundt om på skolen. Han vidste hvad det var hun prøvede på, idet hun snart efter begyndte at hviske i hans øre, med en stemme som han ikke kunne komme udenom ophidsede ham lidt yderligere. Dog ville han dog ikke bare lade hende vinde på denne måde, og han havde altid været rimeligt udholdende, så han formåede lige knap af modstå. Hvor længe han ville kunne holde den kørende, eller om hun ville kunne nå endnu en forløsning inden hans ville komme, vidste han ikke, men der var vel intet galt i at forsøge. Og mere end en enkelt gang havde han da med succes fået en pige til at komme flere gange i forlængelse af hinanden, uden selv at nå der, så det var jo ikke umuligt at han ville kunne opnå det samme med hende her. Og det ville uden tvivl tælle som endnu en sejr til ham, i hvert fald som han så på det.
|
|
|
Post by Lexie Torres on Jan 19, 2012 22:52:02 GMT 1
"Du kan ikke blive ved sådan her for evigt," spandt hun i hans øre. Det var lige før hun ikke ville have noget imod hvis han faktisk kunne - det var godt, lige som hun ville have det - og hvor ofte faldt man over det? Lexie kunne være meget lokkende og overbevisende når hun gad - det var dog ikke ofte hun gad smirge eller charmere sig ind på folk, det var også derfor hun ikke var sneak - men hun kunne sagtens når hun umiddelbart gad. Hvis hun ville have noget, krævede hun det - hvis hun ville have nogen, sagde hun det eller også lod hun helt være. Hun var ikke typen der legede lege og hvordan hun havde formået at rodde sig ud i det her lille spil, den her lille leg, anede hun ikke. Hun var normalt impulsiv, men det her gik over hendes normale grænser for hvad hun gjorde under impuls - ikke at hun var bange for at han troede hun var en luder der gjorde det her ofte, og selv hvis han gjorde, var hun også pænt ligeglad, folk kunne tænke som de ville - det var ikke hver dag hun kastede sig ud i langtids varende, om end så fucking gode, sex-kampe. Et kort øjeblik vandrede hendes hjerne til om man ville kunne bruge det her som en kampstrategi? Eller, var det allerede det sneaks gjorde? Hun var i tvivl. Okay, så måske var hun en aaaaanelse fordomsfuld. Imodsætning til hendes forældre som elskede alt og alle der kom ind af deres hoveddør, Lexie havde på fornemmelsen de ville byde en serie-morder te. Tilbage til hendes fordomsfuldhed. Det var hun måske lidt, hun havde det med at dømme folk ret hurtigt og hun var ikke god til at give folk chancen til at rette hendes første bedømmelse af dem.
|
|
|
Post by Antonio Aureliano Romano on Jan 19, 2012 23:38:40 GMT 1
”Måske ikke for evigt” sagde han nu, i et toneleje som tydeligt afslørede at det dog ikke var helt uden effekt, men endnu ikke så stakåndet som man umiddelbart kunne mistænke at han ville være nu, da han endelig brød stilheden som hidtil havde hersket fra hans side af. ”Men jeg er jo først lige startet.. Du er jo kun kommet en gang endnu,” et diskret, lettere udfordrende smil spillede kort over hans læber, mens han fortsatte i samme stil som før, lige nu kun fokuseret på at tilføre hende mest mulig nydelse og det størst mulige udbytte af situationen. Han var lige nu opsat på at få hende til at komme mindst en gang mere, inden han selv ville lade sig give ind til det. Det var ikke længere udelukkende omkring sejren, selvom det da stadig dvælede i baghovedet, men det var også noget andet lige nu, hvad vidste han ikke helt. Personlig stolthed måske? Det ville ikke være hverken usandsynligt eller ukarakteristisk, så det kunne meget vel være det. Uanset hvad det var, så var han i hvert fald opsat på at opnå det nu, så nu havde han bestemt ikke tænkt sig at opgive, og kæmpede derfor u endnu hårdere for at holde sig indtil da, hvor længe det så end skulle tage. Så skulle hun forhindre ham i at nå det, så skulle hun arbejde en del for det. Det havde godt nok taget lidt tid, men han havde efterhånden fået træning sin udholdenhed, ikke kun i denne slags aktiviteter, men også fysiske aktiviteter generelt, og han havde efterhånden fået ret godt styr på det, syntes han selv. Men så længe hun fik noget ud af det, havde hun vel heller ikke nogen særlig grund til at klage over varigheden, medmindre selvfølgelig hun foretrak det afsluttet hurtigere, det havde han da været ude for enkelte der gjorde. I hvilket tilfælde han da gerne efterlevede dette ønske. Af en eller anden grund havde han altid fundet en vis nydelse i at tilfredsstille andre, og gøre dem tilfreds før sig selv. Måske det mere var en stolthed over sine opnåelser det lå i, og den selvtilfredshed han ofte oplevede ved det.
|
|